Thorn, Helene, psykolog

I de senere år er barnets udvikling som selvstændig person blevet set som begyndelsen til en proces, der ikke afsluttes; tværtimod vil barnets – og senere den voksnes - selvopfattelse og forhold til andre mennesker ændre sig hele livet. Udviklingen sker både i kraft af en biologisk modning og i et samspil med andre mennesker.Før 1 års alderen begynder barnet at finde ud af, at det selv har en indre verden eller indre tanker og følelser; og at andre mennesker også har et indre, at de kan tænke eller føle anderledes end det selv. Faktisk viser undersøgelser, at barnet kan fornemme andre menneskers indre følelser. Forskere har vist dette, ved f.eks. at få et barn til at skulle kravle over en kløft med en glasplade over. Barnet er ikke i stand til at se, at det roligt kan kravle hen over glaspladen, og det ser altså kun, at der er en kløft. Barnet vil nu kigge på f.eks. moderen inden, det begynder at kravle fremad. Hvis moderen ser angst eller utryg ud, vil barnet stoppe og ikke kravle videre. Hvis moderen derimod smiler opmuntrende til barnet, vil barnet kravle henover ”kløften”. Barnet vil altså aflæse moderens indre tanker, og kan herudfra fornemme om situationen er utryg eller tryg.Barnet begynder også at kunne dele sin opmærksomhed med andre mennesker. Barnet kan nu pege samtidig med, at det kigger på den anden person; og barnet ser nu efter, om de kigger på det samme. Barnet kan altså opfatte, at det selv og andre mennesker kan se på det samme eller på noget forskelligt.Knapt 1½ år gammel sker der en kolossal forandring for barnet og dets omgivelser. Barnet begynder at kunne bruge og forstå flere og flere ord, og ordene kan så småt sættes sammen til sætninger. Dette giver helt nye muligheder. Barnet vil nemlig nu kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger. Barnet vil også kunne være sammen med andre mennesker på nye måder. Der bliver flere oplevelser og tanker, som forældre og barn kan dele. Tidligere kunne barnet og den voksne måske nyde at sige en lyd sammen; gentage lyden på skift eller sammen, ændre den lidt og smile sammen imens. Altså dele fællesskabet om lyden.Nu bliver det muligt at være fælles om mange flere indtryk, og om det barnets og forældrenes tanker om det. F.eks. kan barnet og moderen dele det, at se en bil. De kan tale om bilen, at det er en rød bil og den er stor… Andre mennesker kan også give barnet simple forklaringer; ligesom barnet kan få fortalt om enkle sammenhænge.I takt med at barnet bliver bedre til at bruge sproget vil barnet også bedre kunne huske, hvad der er sket tidligere. Barnet kan endda tale med sine forældre om tidligere episoder. F.eks. at hele familien i går var hos farmor og farfar, og bagefter tog vi til… Barnet finder på denne måde ud af at der er nogle ”regler” eller måder tingene er indrettet på. Der er noget, som gentager sig nogenlunde på samme måde, f.eks. når familien spiser, når barnet skal i seng, eller når familien er hos farmor og farfar. Dette giver barnet muligheder for at få endnu mere styr på sin omverden. De enkelte situationer opfatter barnet efterhånden ikke så meget i brudstykker, men noget som sker i en rækkefølge, som barnet kan genkende. Barnet vil have en mere sammenhængende fornemmelse af sig selv og andre mennesker.Barnet vil altså have en langt bedre fornemmelse for, hvad der forventes af det.Ca. 2½-3 år gammel er barnet i stand til at sætte sig et mål – og faktisk kæmpe for at gennemføre det. F.eks. kan barnet beslutte sig for at prøve at dække bord. Barnet får en tydelig tilfredsstillelse ved at kunne klare en forhindring: barnet smiler meget tilfreds, når noget er gennemført.Barnet har altså i denne alder brug for forældrenes støtte og hjælp til at få gennemført nogle af alle de mange forskellige mål, barnet kan sætte sig i løbet af bare en enkelt dag. Forældrenes hjælp eller støtte kan have stor betydning for barnets selvopfattelse. Får barnet bare indimellem en støtte og hjælp, der sætter barnet i stand til selv at gennemføre opgaven, vil barnet formentlig efterhånden opfatte sig selv som meget kompetent og dygtig. Fra barnet er 1½-2 år, vil det blive langt mere selvstændigt. Det kan bevæge sig omkring meget hurtigt og mere sikkert; det kan komme langt væk eller højt op, og det vil derfor være nødvendigt, at forældrene sætter nogle grænser for barnet. Samtidig vil barnets bedre sprog gøre det muligt for forældrene at lære det nogle regler. Hvilke regler eller grænser den enkelte familie sætter er individuelt; det vil være forskelligt, hvad en familie og et barn trives med. Forældrenes måder at sætte grænser eller regler på, får indflydelse på barnets selvopfattelse; Reagerer forældrene f.eks. altid meget voldsomt på, at barnet har svært ved at overholde en grænse eller en regel, kan barnet komme til at føle sig meget bange og utryg. Barnet vil altså i denne alder udvikle en mere sammenhængende opfattelse af sig selv og andre. Det vil kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger. Det vil også få en klarere fornemmelse af, hvad der forventes af det.