Motorik:

I løbet af det første år i et barns liv udvikler barnets evne til at kunne bevæge sig utroligt meget.
En stor del af det nyfødte spædbarns bevægelser er tilfældige. Det kan bevæge arme og ben lidt, og lægger man dem på maven, kan det løfte hovedet lidt. Det har også reflekser, som f.eks. suttebevægelser eller gribebevægelser. Derudover kan et nyfødt spædbarn bevæge sig mere søgende og aktivt. Det kan f.eks. dreje hovedet for at se sig omkring.
Knap 3 mdr. gammel vil barnet med større sikkerhed kunne række ud efter noget. Barnet vil også kunne løfte hovedet med større kraft og i længere tid. Barnet vil kunne rulle til siderne, inden det er ½ år, og vil efterhånden kunne vende sig.
Barnet er ofte meget glad for at komme op at sidde eller stå med støtte; sikkert fordi det så kan se meget mere. Omkring 5-6 mdr. gammel begynder barnet at kunne sidde selv.
7-9 mdr. gammel udvikler hjernen sig markant, hvilket bl.a. bedrer barnets muskelkontrol. Det er da også omkring dette tidspunkt, at barnet lærer at kravle. En helt ny verden åbnes for det, og barnet giver tydeligt udtryk for tilfredshed, når det endelig selv kan bevæge sig hen til det spændende legetøj.
Der er stor forskel på, hvornår barnet lærer at gå. De fleste børn er ca. 11-14 mdr. gamle, når de begynder at gå omkring.
Ca. 1 år gammel vil barnet desuden kunne bruge sine fingre på en ny og langt bedre måde. Tommelfingeren vil nemlig nu for alvor blive taget i brug, og barnet kan f.eks. nu selv tage rosiner op fra et bord.

Sanser:

De senere års undersøgelser har vist, at det nyfødte barns hjerne er udviklet til at gøre sig erfaringer; til at se, høre, føle og endda imitere.
Barnet bliver bedre og bedre til at bruge sanserne og til at gøre sig erfaringer; ligesom det bliver tydeligere for os voksne at se det. Men undersøgelser viser klart, at det nyfødte barn kan meget mere, end man tidligere var klar over.

Nu kan man jo ikke bare spørge et spædbarn om, hvad det kan opfatte. Forskere har derfor brugt mange forskellige metoder til at undersøge, hvad spædbarnet kan. Man har f.eks. undersøgt spædbørnenes synssans ved at se på deres øjenbevægelser. På denne måde har det været muligt at finde ud af, hvor meget helt nyfødte børn kan se, og hvad de helst vil se på. Det har vist sig, at spædbørn faktisk kan forbløffende meget.

Et nyfødt spædbarn bruger synssansen aktivt. Barnet ligger ikke bare passivt og ser på det, som barnet tilfældigt kommer til at kigge på. Det kigger sig omkring og foretrækker klart at kigge på bestemte ting.
Det lille spædbarn vil især gerne kigge på kontraster. Det vil f.eks. kunne kigge længe på det sted, hvor en farvet væg møder det hvide loft.
Spædbarnet vil også helst kigge på mønstre, ligesom det foretrækker kurver, fremfor lige linier. Alt dette medvirker formentlig til, at spædbarnet faktisk foretrækker at se på ansigter.
Et spædbarn ser bedst på en afstand af ca. 20-25 cm fra ansigtet. Nogenlunde den afstand, der er til moderens ansigt, når barnet ammes.
Hvis man gerne vil ”tale” med barnet, er det derfor bedst at placere sig, så barnet kan se éns ansigt i en afstand af ca. 20-25 cm. Det er allerbedst, hvis barnet er vågen på en opmærksom og rolig måde. Barnet vil så kigge intenst på ansigtet. Faktisk vil det endda kunne efterligne forskellige ansigtsudtryk. Den voksne kan f.eks. stikke sin tunge ud af munden flere gange. Nogle gange - ikke hver gang - vil spædbarnet så gøre det samme. Måske vil barnet først bevæge tungen inde i munden, for så herefter at stikke den ud af munden. Et helt lille spædbarn kan altså ikke bare se det, der sker i det omgivelser, men også omforme det, barnet ser til selv at udføre handlingen.
Allerede fra fødslen, er spædbarnet altså i stand til at bruge de synsindtryk det får aktivt. Ikke bare at kigge passivt.
Hjernen udvikles meget de første måneder, og dette betyder bl.a., at barnets syn bliver væsentligt bedre. Ca. 2½-3 mdr. gammel kan barnet derfor bedre analysere det, det ser. Spædbarnet vil nu kunne række ud efter noget med større sikkerhed, ligesom det vil smile mest til de personer, det bedst kender.
Efterhånden som barnet kan bevæge sig mere, får barnet også flere erfaringer med tings størrelse og afstande, og kan som 1-årig bruge synet kombineret både med kroppen og hænderne ret sikkert.

Spædbarnet bruger også høresansen allerede lige efter fødslen. Det kan høre, hvilken retning lyden kommer fra og vender sig efter lyden. Spædbarnet forbinder altså høre- og synssansen. Spædbørn kan skelne mellem forskellige lyde og foretrækker klart menneskestemmer, især kvindestemmer.
Faktisk har undersøgelser vist, at selv helt nyfødte børn genkender og foretrækker deres mors stemme fremfor andre kvindestemmer. De vil altså helst høre den stemme, de har hørt under graviditeten. Genkendelsen af faderens stemme kommer så lidt senere.
Mødre og fædre taler ofte instinktivt i et højt stemmeleje til deres nyfødte barn, hvilket altså svarer meget godt til, at spædbarnet foretrækker kvindestemmer.

Spædbarnet bruger også følesansen. Allerede under graviditeten mærker barnet den varme nærhed, som omslutter det. Efter fødslen er det netop nærhed og varme, spædbarnet tydeligt beroliges og trøstes af. Forældre over hele verden vil ofte helt naturligt tage spædbarnet op til sig og holde om det, for at trøste det.
Spædbarnet reagerer også på andre påvirkninger af følesansen, f.eks. temperaturændringer, tryk og smerte. Følesansen er især udviklet i læber og hænder.
Også smagssansen er udviklet hos det nyfødte barn. Det kan skelne mellem sødt, surt, salt eller bittert.

Spædbarnet kan også bruge lugtesansen, og bruger den bl.a. til at hjælpe sig med at skelne mellem forskellige mennesker. F.eks. har undersøgelser vist, at allerede 1 uge gamle spædbørn vender sig hen imod sin mors lugt. Det er dog ikke bare spædbarnet, der kan bruge lugtesansen til at skelne mellem mennesker; undersøgelser viser, at også moderen kan genkende sit barn ud fra lugtesansen. Lugtesansen er altså også med til at styrke tilknytningen mellem mor eller forældre og barn.