Barnet 1-3 år.

Barnet er i denne alder meget aktivt og undersøgende. I begyndelsen af denne periode lærer barnet at gå, først mere eller mindre vaklende, men efterhånden i fuld fart. Barnet kan altså nu for alvor komme omkring og udforske sin omverden. Alt skal røres ved, og gerne puttes i munden. Der findes hele tiden nye spændende udfordringer; køkkenet er f.eks. et sted med mange interessante ting.
I denne alder kan barnet hurtigt komme galt afsted. Det kan både skade sig selv og andre. Barnet har derfor brug for forældrenes hjælp og støtte til at kunne udforske sin verden og lære nye ting og steder at kende, uden at der sker de store ulykker.
Det bliver nu nødvendigt for forældrene at kunne sætte grænser for barnets udfoldelser. Barnet finder altså i denne alder ud af, at der er visse grænser, det skal holde sig indenfor.

Generelt sker barnets udvikling i spring. Der er perioder, hvor barnet udvikler sig vældig meget. Herefter kommer mere stabile perioder, hvor barnet ikke lærer nye ting, men snarere får større sikkerhed i det, der allerede er lært.
Samtidig er børn meget forskellige; ligesom de familier, børnene vokser op i, er forskellige. Alligevel er der nogle fællestræk.

I denne alder vil barnets sprog udvikle sig fantastisk meget.
Især i barnets andet leveår kommer der rigtig mange ny ord, og efterhånden vil barnet begynde at danne sætninger. Dette vil betyde et kolossalt spring i barnets udvikling på flere områder.
Barnets selvopfattelse og forhold til andre vil ændre sig, når sproget bliver brugbart. Barnet vil nu begynde at tænke over sig selv og sine handlinger. Barnet vil også i stigende grad kunne fortælle om det til andre mennesker. Ligesom det bedre og mere selvstændigt vil kunne huske ting, som det tidligere har oplevet.

Fra omkring 2 års alderen vil barnet være langt mere selvstændigt. Det vil kunne klare meget mere selv eller med kun en smule støtte fra de voksne.
Barnet har også en meget større forståelse for, hvad de voksne forventer, og hvad de voksne synes er rigtigt og forkert. Det er i denne alder, at barnet på den ene side ved, at det ikke må hælde vand i fjersynet. Samtidig er det også i den alder, at barnet ser på forældrene, mens det netop hælder vand i fjernsynet; barnet skal lige sikre sig, at reglerne også er sådan i dag.

Barnet er ofte meget opmærksomt på om alt er, som det burde være. Det er f.eks. vigtigt for barnet, at dukkesengen er redt rigtigt, hvilket tidligere var ligegyldigt. Barnet prøver altså at gøre som de voksne; tingene skal gøres "rigtigt".
Når barnet nærmer sig de 3 år, vil barnet oftere sætte sig nogle mål. Det kan være at bygge et tårn af klodser, der er ligeså højt som det selv. Barnet vil indimellem skulle kæmpe for at nå sit mål, men når barnet når sit mål, er det det hele værd. Forældrene vil kunne se et meget selvtilfreds udtryk i barnets ansigt.
Forældrenes opgave bliver her at støtte barnet i at udforske sin omverden således, at barnet får fornemmelsen af at det kan mange ting, og tør fortsætte med at være nysgerrig.

Krop:

I de senere år er barnets udvikling som selvstændig person blevet set som begyndelsen til en proces, der ikke afsluttes; tværtimod vil barnets – og senere den voksnes - selvopfattelse og forhold til andre mennesker ændre sig hele livet. Udviklingen sker både i kraft af en biologisk modning og i et samspil med andre mennesker.

Før 1 års alderen begynder barnet at finde ud af, at det selv har en indre verden eller indre tanker og følelser; og at andre mennesker også har et indre, at de kan tænke eller føle anderledes end det selv. Faktisk viser undersøgelser, at barnet kan fornemme andre menneskers indre følelser. Forskere har vist dette, ved f.eks. at få et barn til at skulle kravle over en kløft med en glasplade over. Barnet er ikke i stand til at se, at det roligt kan kravle hen over glaspladen, og det ser altså kun, at der er en kløft. Barnet vil nu kigge på f.eks. moderen inden, det begynder at kravle fremad. Hvis moderen ser angst eller utryg ud, vil barnet stoppe og ikke kravle videre. Hvis moderen derimod smiler opmuntrende til barnet, vil barnet kravle henover ”kløften”. Barnet vil altså aflæse moderens indre tanker, og kan herudfra fornemme om situationen er utryg eller tryg.

Barnet begynder også at kunne dele sin opmærksomhed med andre mennesker. Barnet kan nu pege samtidig med, at det kigger på den anden person; og barnet ser nu efter, om de kigger på det samme. Barnet kan altså opfatte, at det selv og andre mennesker kan se på det samme eller på noget forskelligt.

Knapt 1½ år gammel sker der en kolossal forandring for barnet og dets omgivelser. Barnet begynder at kunne bruge og forstå flere og flere ord, og ordene kan så småt sættes sammen til sætninger. Dette giver helt nye muligheder. Barnet vil nemlig nu kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger.
Barnet vil også kunne være sammen med andre mennesker på nye måder. Der bliver flere oplevelser og tanker, som forældre og barn kan dele. Tidligere kunne barnet og den voksne måske nyde at sige en lyd sammen; gentage lyden på skift eller sammen, ændre den lidt og smile sammen imens. Altså dele fællesskabet om lyden.
Nu bliver det muligt at være fælles om mange flere indtryk, og om det barnets og forældrenes tanker om det. F.eks. kan barnet og moderen dele det, at se en bil. De kan tale om bilen, at det er en rød bil og den er stor…

Andre mennesker kan også give barnet simple forklaringer; ligesom barnet kan få fortalt om enkle sammenhænge.
I takt med at barnet bliver bedre til at bruge sproget vil barnet også bedre kunne huske, hvad der er sket tidligere. Barnet kan endda tale med sine forældre om tidligere episoder. F.eks. at hele familien i går var hos farmor og farfar, og bagefter tog vi til… Barnet finder på denne måde ud af at der er nogle ”regler” eller måder tingene er indrettet på. Der er noget, som gentager sig nogenlunde på samme måde, f.eks. når familien spiser, når barnet skal i seng, eller når familien er hos farmor og farfar. Dette giver barnet muligheder for at få endnu mere styr på sin omverden. De enkelte situationer opfatter barnet efterhånden ikke så meget i brudstykker, men noget som sker i en rækkefølge, som barnet kan genkende.
Barnet vil have en mere sammenhængende fornemmelse af sig selv og andre mennesker.
Barnet vil altså have en langt bedre fornemmelse for, hvad der forventes af det.

Ca. 2½-3 år gammel er barnet i stand til at sætte sig et mål – og faktisk kæmpe for at gennemføre det. F.eks. kan barnet beslutte sig for at prøve at dække bord. Barnet får en tydelig tilfredsstillelse ved at kunne klare en forhindring: barnet smiler meget tilfreds, når noget er gennemført.
Barnet har altså i denne alder brug for forældrenes støtte og hjælp til at få gennemført nogle af alle de mange forskellige mål, barnet kan sætte sig i løbet af bare en enkelt dag. Forældrenes hjælp eller støtte kan have stor betydning for barnets selvopfattelse. Får barnet bare indimellem en støtte og hjælp, der sætter barnet i stand til selv at gennemføre opgaven, vil barnet formentlig efterhånden opfatte sig selv som meget kompetent og dygtig.

Fra barnet er 1½-2 år, vil det blive langt mere selvstændigt. Det kan bevæge sig omkring meget hurtigt og mere sikkert; det kan komme langt væk eller højt op, og det vil derfor være nødvendigt, at forældrene sætter nogle grænser for barnet. Samtidig vil barnets bedre sprog gøre det muligt for forældrene at lære det nogle regler. Hvilke regler eller grænser den enkelte familie sætter er individuelt; det vil være forskelligt, hvad en familie og et barn trives med.
Forældrenes måder at sætte grænser eller regler på, får indflydelse på barnets selvopfattelse; Reagerer forældrene f.eks. altid meget voldsomt på, at barnet har svært ved at overholde en grænse eller en regel, kan barnet komme til at føle sig meget bange og utryg.

Barnet vil altså i denne alder udvikle en mere sammenhængende opfattelse af sig selv og andre. Det vil kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger. Det vil også få en klarere fornemmelse af, hvad der forventes af det.

Følelser:

I de senere år er barnets udvikling som selvstændig person blevet set som begyndelsen til en proces, der ikke afsluttes; tværtimod vil barnets – og senere den voksnes - selvopfattelse og forhold til andre mennesker ændre sig hele livet. Udviklingen sker både i kraft af en biologisk modning og i et samspil med andre mennesker.

Før 1 års alderen begynder barnet at finde ud af, at det selv har en indre verden eller indre tanker og følelser; og at andre mennesker også har et indre, at de kan tænke eller føle anderledes end det selv. Faktisk viser undersøgelser, at barnet kan fornemme andre menneskers indre følelser. Forskere har vist dette, ved f.eks. at få et barn til at skulle kravle over en kløft med en glasplade over. Barnet er ikke i stand til at se, at det roligt kan kravle hen over glaspladen, og det ser altså kun, at der er en kløft. Barnet vil nu kigge på f.eks. moderen inden, det begynder at kravle fremad. Hvis moderen ser angst eller utryg ud, vil barnet stoppe og ikke kravle videre. Hvis moderen derimod smiler opmuntrende til barnet, vil barnet kravle henover ”kløften”. Barnet vil altså aflæse moderens indre tanker, og kan herudfra fornemme om situationen er utryg eller tryg.

Barnet begynder også at kunne dele sin opmærksomhed med andre mennesker. Barnet kan nu pege samtidig med, at det kigger på den anden person; og barnet ser nu efter, om de kigger på det samme. Barnet kan altså opfatte, at det selv og andre mennesker kan se på det samme eller på noget forskelligt.

Knapt 1½ år gammel sker der en kolossal forandring for barnet og dets omgivelser. Barnet begynder at kunne bruge og forstå flere og flere ord, og ordene kan så småt sættes sammen til sætninger. Dette giver helt nye muligheder. Barnet vil nemlig nu kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger.
Barnet vil også kunne være sammen med andre mennesker på nye måder. Der bliver flere oplevelser og tanker, som forældre og barn kan dele. Tidligere kunne barnet og den voksne måske nyde at sige en lyd sammen; gentage lyden på skift eller sammen, ændre den lidt og smile sammen imens. Altså dele fællesskabet om lyden.
Nu bliver det muligt at være fælles om mange flere indtryk, og om barnets og forældrenes tanker om det. F.eks. kan barnet og moderen dele det, at se en bil. De kan tale om bilen, at det er en rød bil og den er stor…

Andre mennesker kan også give barnet simple forklaringer; ligesom barnet kan få fortalt om enkle sammenhænge.
I takt med at barnet bliver bedre til at bruge sproget vil barnet også bedre kunne huske, hvad der er sket tidligere. Barnet kan endda tale med sine forældre om tidligere episoder. F.eks. at hele familien i går var hos farmor og farfar, og bagefter tog vi til… Barnet finder på denne måde ud af at der er nogle ”regler” eller måder tingene er indrettet på. Der er noget, som gentager sig nogenlunde på samme måde, f.eks. når familien spiser, når barnet skal i seng, eller når familien er hos farmor og farfar. Dette giver barnet muligheder for at få endnu mere styr på sin omverden. De enkelte situationer opfatter barnet efterhånden ikke så meget i brudstykker, men noget som sker i en rækkefølge, som barnet kan genkende.
Barnet vil have en mere sammenhængende fornemmelse af sig selv og andre mennesker.
Barnet vil altså have en langt bedre fornemmelse for, hvad der forventes af det.

Ca. 2½-3 år gammel er barnet i stand til at sætte sig et mål – og faktisk kæmpe for at gennemføre det. F.eks. kan barnet beslutte sig for at prøve at dække bord. Barnet får en tydelig tilfredsstillelse ved at kunne klare en forhindring: barnet smiler meget tilfreds, når noget er gennemført.
Barnet har altså i denne alder brug for forældrenes støtte og hjælp til at få gennemført nogle af alle de mange forskellige mål, barnet kan sætte sig i løbet af bare en enkelt dag. Forældrenes hjælp eller støtte kan have stor betydning for barnets selvopfattelse. Får barnet bare indimellem en støtte og hjælp, der sætter barnet i stand til selv at gennemføre opgaven, vil barnet formentlig efterhånden opfatte sig selv som meget kompetent og dygtigt.

Fra barnet er 1½-2 år, vil det blive langt mere selvstændigt. Det kan bevæge sig omkring meget hurtigt og mere sikkert; det kan komme langt væk eller højt op, og det vil derfor være nødvendigt, at forældrene sætter nogle grænser for barnet. Samtidig vil barnets bedre sprog gøre det muligt for forældrene at lære det nogle regler. Hvilke regler eller grænser den enkelte familie sætter er individuelt; det vil være forskelligt, hvad en familie og et barn trives med.
Forældrenes måder at sætte grænser eller regler på, får indflydelse på barnets selvopfattelse; Reagerer forældrene f.eks. altid meget voldsomt på, at barnet har svært ved at overholde en grænse eller en regel, kan barnet komme til at føle sig meget bange og utryg.

Barnet vil altså i denne alder udvikle en mere sammenhængende opfattelse af sig selv og andre. Det vil kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger. Det vil også få en klarere fornemmelse af, hvad der forventes af det.

Tænkning:

Det lille barn vil især lære ved at efterligne, hvad andre børn eller voksne laver, og så gøre det samme. På denne måde lærer barnet meget af sine omgivelser. F.eks. ser barnet, at storesøster hopper, hvorefter barnet også forsøger dette. Indlæring sker altså især ved at efterligne andres handlinger. Indtil barnet er ca. 1½ år gammel, vil barnet dog kun efterligne det, det ser her og nu. Fra barnet er 1½-2 år vil det begynde at efterligne noget, det har set andre mennesker gøre, og gentage det på et helt andet tidspunkt. F.eks. vil barnet ikke bare ”tale i telefon”, mens det ser faderen gøre det. Barnet vil også begynde at ”tale i telefon” på andre tidspunkter; uafhængigt af faderens telefonsamtaler.

Barnet vil efterhånden kunne genkende situationer, det har set flere gange. Barnet kan lære, hvordan man gør i forskellige situationer, f.eks. når der skal spises. Det lærer i hvilken rækkefølge tingene forekommer, og hvem der gør hvad.
Fra ca. 1½ års alderen kan barnet langt bedre og mere selvstændigt huske ting, som barnet tidligere har oplevet.

Sproget vil give barnet nye muligheder.
Knapt 1½ år gammel begynder barnet at kunne bruge og forstå flere og flere ord, og sætte ordene sammen til sætninger.
Barnet vil nu kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger. Barnet vil også i stigende grad kunne fortælle om det til andre mennesker. Andre mennesker kan også give barnet simple forklaringer; ligesom barnet kan få fortalt om enkle sammenhænge.
I takt med at barnet bliver bedre til at bruge sproget og forstå det, der siges, vil det blive lettere for barnet at huske noget, der tidligere er sket; Barnet vil derfor f.eks. kunne tale med sine forældre om noget, der er sket tidligere, og dermed lettere lære af sine erfaringer.

Barnet vil også bruge sproget som en hjælp til at få styr på sin verden. Barnet kan f.eks. finde ud af, at ”hunde” er sådan nogle, der gør og bevæger sig; og ikke kun den hund, barnet plejer at se. Barnet bruger altså i stigende grad sproget til at kategorisere sin verden med.

Ca. 2½-3 år gammel er barnet i stand til at sætte sig et mål – og faktisk kæmpe for at gennemføre det. F.eks. kan barnet beslutte sig for at ville give dukken tøj på. Barnet lader sig nu ikke så let aflede af f.eks. et andet barn, men kan fastholde sit mål.
Barnet bliver altså fra denne alder langt mere problemløsende. Barnet får nu også en tydelig tilfredsstillelse ved at kunne klare en forhindring: barnet smiler meget tilfreds, når noget er gennemført.

Sprog og kommunikation:

Der er store forskelle på det enkelte barns sprogudvikling. Nogle børn følger den udvikling, som beskrives her. En del børn kommer dog senere i gang, bl.a. fordi de måske ikke kan høre særlig godt på grund af f.eks. gentagne mellemørebetændelser. Langt de fleste af disse børn kommer dog i gang med at bruge sproget uden de store problemer, når de begynder at kunne høre normalt igen.
Det er især i løbet af barnets andet leveår, at der tydeligt sker en stor udvikling i barnet sprog.

Ca. 1 år gammel begynder barnet så småt både at bruge og forstå enkelte ord. Barnet begynder at bruge sproget til at give udtryk for sine behov, f.eks. ”mad” eller ”mer´”. I løbet af det næste års tid kommer der mange flere ord til; først langsomt, og så hurtigere og hurtigere. Barnet lærer mange ord ved at efterligne noget, barnet har hørt andre mennesker sige.

Omkring 1½ år gammel begynder barnet for alvor at sætte flere og flere ord sammen. Dette giver helt nye muligheder. Barnet vil nemlig nu kunne begynde at tænke over sig selv og sine handlinger. Barnet vil også i stigende grad kunne fortælle om det til andre mennesker. Andre mennesker kan også give barnet simple forklaringer. Barnet vil dog fortsætte med at ”tale sort”, eller pludre, i lang tid endnu.

Barnet bruger selvfølgelig sproget til at kommunikere med andre mennesker. Barnet bruger dog også sproget, når det leger, og her vil barnet ikke absolut fortælle noget til nogle, men fortæller til sig selv.
Barnet vil også bruge sproget som en hjælp til at få styr på sin verden. Barnet kan f.eks. finde ud af, at ”biler” er sådan nogle larmende ting, der bevæger sig; og ikke kun den bil, barnet plejer at køre i. Barnet bruger altså i stigende grad sproget til at kategorisere sin verden med.

Ca. 2 år gammel kan barnet begynde at forstå mere abstrakte ords betydning. F.eks. vil det måske kunne forstå sætninger som: ”put bilen under bordet”; eller ”Giv mig den lille bil”.
Ca. 2½-3 år gammel kan barnet så mange ord, at det bliver væsentligt lettere for forældrene at forstå barnets tanker og behov. Barnet begynder nu også at kunne forstå kortere forklaringer.

Socialt:

Barnet vil i denne alder være meget tæt knyttet til sine forældre. Forældrene vil faktisk være de vigtigste personer for barnet. Barnet har brug for forældrenes omsorg; deres interesse, hjælp og støtte. Forældrene må være meget opmærksomme på barnets mange forskellige signaler, når de skal gætte, hvad barnet har brug for. Barnet vil ikke altid selv kunne fortælle, hvad det gerne vil.

Barnet bliver dog bedre og bedre til at bruge sproget, og knapt 1½ år gammelt sker der en kolossal forandring for barnet og dets omgivelser. Barnet begynder at kunne bruge og forstå flere og flere ord, og ordene kan så småt sættes sammen til sætninger. Barnet vil nu kunne være sammen med andre mennesker på nye måder. Der bliver flere oplevelser og tanker, som forældre og barn kan dele. Det bliver f.eks. muligt at tale om fugle. Ikke bare kun se en fugl, men tale om, at de kan flyve, at de lægger æg m.m. Nu bliver det muligt at være fælles om mange flere indtryk, samt om både barnets og forældrenes tanker om det.

Barnet vil samtidig blive langt mere selvstændigt. Det kan bevæge sig omkring meget hurtigt og mere sikkert; det kan komme langt væk eller højt op, og det vil derfor være nødvendigt, at forældrene sætter nogle grænser for barnet. Samtidig vil barnets bedre sprog gøre det muligt for forældrene at begynde at lære det nogle få simple regler. Hvilke regler eller grænser den enkelte familie sætter er individuelt; det vil være forskelligt, hvad en familie og et barn trives med.
Nogle forældre kan f.eks. mene, at barnet gerne må spise med fingrene i denne alder. Andre forældre vil have, at barnet altid skal bruge en ske eller gaffel.
Grænser eller regler vil dog altid være en eller anden grad af forhandling mellem familien og det enkelte barn; selv et meget lille barn. F.eks. vil et barn, der selv ikke bryder sig om at blive fedtet på fingrene, måske have meget let ved at overholde en regel om kun at bruge ske eller gaffel.
Et andet barn, der slet ikke er opmærksom på om det bliver fedtet på fingrene, vil måske have brug for megen hjælp og forståelse fra forældrene for at kunne overholde familiens regel.
Måske vil forældrene vælge at ændre eller vente med en regel eller grænse, hvis barnet eller familien alligevel ikke trives med den.
På denne måde vil familien finde de regler og grænser, den trives bedst med.

Barnet vil i stigende grad have lyst til at være sammen med andre børn. Barnet betragter andre børn og vil prøve at efterligne dem. Barnet vil også nyde at lege med andre børn. De leger ikke egentlig sammen med hinanden, men leger med det samme ved siden af hinanden. Eller løber sammen.
Barnet vil også nyde at være fælles med andre børn om nogle følelser; det er f.eks. tydeligt dejligt at grine sammen. I det hele taget begynder barnet at glæde sig over at have ”noget” sammen med andre, at dele samme opmærksomhed eller følelse

Kreativitet:

Leg:
Barnet vil i sit første leveår i stigende grad eksperimentere og undersøge alt i dets nærhed. Barnet er meget nysgerrigt og interesseret i sine omgivelser. Alt bliver vendt og drejet på nye og anderledes og indimellem meget kreative måder.
Fra 1 års alderen, vil barnet i stigende grad efterligne andre børns gøremål; ligesom barnet også vil nyde at lege ved siden af et andet barn. F.eks. vil to 1-årige børn meget gerne sidde ved siden af hinanden i sandkassen, mens de leger med hver sin skovl; de leger ikke rigtig sammen, men de er alligevel tydeligt sammen med hinanden. Denne måde at lege sammen på kaldes parallelleg.

I løbet af barnets 2. og 3. år udvikler barnets leg sig meget.
Ca. 1 år gammel leger barnet mest med ting på nogenlunde samme måde, som det ser tingene bruges af de voksne. F.eks. vil barnet prøve at hamre med en hammer eller putte en ske i munden.

Når barnet er knapt 1½ år gammel vil det begynde at undersøge tingene, før det leger med dem. Barnet vil f.eks. nu ofte undersøge en hammer på forskellige måder – kan den holde balancen oprejst, kan den trille? – før barnet hamrer med den.
Når barnet er ca. 1½-2 år gammel sker der en meget tydelig forandring i barnets leg. Barnet vil nu begynde at bruge ting som om, det er noget andet. Tidligere brugte barnet en ting, som den var. En klods var en klods. Den kunne undersøges på forskellige måder, men det var en klods. Et barn på 1½-2 år vil begynde at lege at f.eks. en klods er en bil, eller at en banan er en mobiltelefon. Denne type leg kaldes symbolsk leg, fordi en ting bliver brugt som symbol for noget andet.

Barnet vil være meget glad for musik og sang. Det er særlig glad for sange med fagter, f.eks. ”Lille Peter edderkop”.
Barnet vil også være glad for selv at lave musik. Enten på musikinstrumenter eller ved at synge. Det er dog ikke sikkert, at melodierne er genkendelige for andre.

Tegning:
Barnet vil nyde at male med fingermaling, eller at sætte nogle streger på et papir med nogle store farver; ikke for at opnå et bestemt resultat, men for at nyde opdagelsen af, at barnet kan påvirke sin verden og afsætte mærker på papir. Klatterne eller stregerne er stadig ikke planlagte; de forestiller ikke et billede eller en idé, barnet i forvejen havde i hovedet. Barnet vil dog efterhånden begynde at sige lidt om, hvad det synes stregerne ligner – efter stregerne er sat på papiret.
Først omkring 3-års alderen vil barnet begynde at opdage, at det selv styrer stregerne på papiret, og at stregerne kan forestille noget. Det er altså først fra denne alder, at barnet kan begynde at planlægge, hvad det gerne vil tegne, inden det starter med at tegne.

Kreativiteten er altså præget meget af at undersøge og eksperimentere. Barnet vil dog omkring 3 års alderen begynde at føje nogle små historier til legen og til det, der tegnes eller males.

Hvordan kan jeg støtte mit barns udvikling?:

Alle forældre vil det bedste for deres barn. Intet er dog perfekt; heller ikke forældre. Når der derfor nedenfor står nogle idéer til, hvordan forældre bedst kan støtte deres barn, Behøver den dårlige samvittighed ikke at vælte frem. Forældre kan kun gøre sig de største anstrengelser for at hjælpe eller støtte deres barn det meste af tiden.
Børn har heldigvis også brug for hele forældre; ikke professionelle forældre. Børn har både brug for de glade og de fjollede forældre; og de sure, triste og urimelige forældre. Bare det er som oftest er forældre med overskud og lyst til at være forældre. Det vigtige er nemlig det, som forældrene er og gør i hverdagen.

Barnet har i denne alder brug for forældrenes omsorg og opmærksomhed. Barnet har selvfølgelig brug for trøst, mad og søvn, men også at forældrene er opmærksomme på barnets ønsker og på, hvad det er i stand til at klare.
Barnet har brug for forældrenes hjælp og støtte således, at det bliver i stand til at udforske og afprøve sig selv og sin omverden; uden at komme for meget til skade. Det har brug for, at forældrene f.eks. lige støtter barnet nok til, at det ”selv” kan komme op ad trappen. På denne måde vil barnet kunne opleve, at det kunne klare noget; at det var dygtig til noget. Barnet vil blive opmuntret til at fortsætte med at være nysgerrig og at have en tro på, at det selv kan nogle ting.
Barnet vil samtidig også hurtigere kunne klare f.eks. at kravle op ad trappen selv, og undgår desuden at komme til skade.

Forældre kan også støtte barnets sproglige udvikling.
Først og fremmest må forældrene være opmærksomme på, om barnet rent faktisk kan høre normalt. Mange børn har nedsat hørelse, fordi de har vædske i ørerne. En del børn har også en tendens til at få mellemørebetændelse igen og igen.
Disse børn har ofte svært ved at komme i gang med at tale, fordi de ikke hører særligt godt. Nogle hører bedre i perioder, og begynder så pludselig at sige vældig meget; hvorefter de går i stå igen.

Forældre kan også støtte deres barns sproglige udvikling på andre måder.
Selvfølgelig ved at tale med børnene, lytte til dem og forsøge at forstå, hvad de er optaget af. Samtidig er det en stor støtte for barnets sproglige udvikling, hvis barnet hører sproget brugt på mange forskellige måder: hvis der bliver læst eller fortalt historier for barnet, sunget med barnet, sagt rim og remser. Der findes mange bøger af alle slags på biblioteket. Barnet vil også gerne lege med sproget, f.eks. lave fjolleord, mens man er på vej til vuggestuen.

Relevante emner

Spædbørn 0-1 år

Børnehavebørn 3-6 år

Børnemishandling og omsorgssvigt