1. Generelt om vitaminet

I attenhundredetallet viste en hollandsk læge i Ostindien, at der opstod en sygdom, beri-beri, blandt indonesere, som levede udelukkende af polerede ris, altså af ris uden frø og skaller. Beri-beri ytrer sig ved hjerteforstyrrelser (forstørret hjerte), ophobning af vand i kroppen (ødemer), muskelsvind og nervebetændelse. Spiste man derimod upolerede ris opstod sygdommen ikke; risens frø og skaller måtte således indeholde en faktor, der beskyttede mod beri-beri. Denne sygdom kan i dag forebygges ved indtagelse af 2-3 mg B1-vitamin dagligt.
Komplicerede mangelsygdomme kan opstå ved ændret livsstil. F.eks. kan B1-vitaminmangel ses hos alkoholikere. Her kan en eventuel nervebetændelse måske bedres ved tilførsel af B1-vitamin. Det har været tradition, at læger har ordineret B1-vitamin ved andre former for nervebetændelser, f.eks. ved dissemineret sclerose, men der er intet belæg for at antage, at B1 har effekt ved disse sygdomme.

2. Hvad bruger kroppen vitaminet til?

Tidligt i nittenhundredetallet viste englænderen Peters, at hjernevævet næsten udelukkende lever af at forbrænde sukker (glukose). Ud fra denne viden viste Peters, at fodres duer med en thiamin-fattig kost, så ophobes syren pyrodruesyre i duernes hjerner. Med andre ord kan hjernevævet nedbryde sukker til pyrodruesyre uden thiamin, men thiamin er nødvendig for den videre nedbrydning, der ender med omdannelsen over glukose ---> pyrodruesyre ---> kuldioxid og vand. Ved denne proces udvinder cellerne energi (i form af det såkaldte ATP), som kan udnyttes i de stofskifteprocesser, som ikke kan køre uden energitilførsel. Disse forsøg viser, at vitaminet er af central betydning for den optimale udnyttelse af den energi, der opstår, når sukker forbrændes. Populært sagt svarer det jo til, at der skal rigelig lufttilførsel til en brændeovn, for at vi kan udnytte brændets brændværdi.
Thiamin indgår også i en række processer i den såkaldte pentose shunt, som kan danne sukkerstoffer, andre end glucose bl.a. ribose der indgår i RNA . Under disse omdannelser medvirker et stofskiftesystem benævnt transketolase, hvori thiamin indgår.

3. Hvor findes B1-vitaminet i kosten?

Vitaminet forekommer især i grøntsager, frugter og kornsorter. I grønne planter virker det som et hormon, idet det dannes i bladene, men transporteres ned i rødderne, hvor det indgår i stofskifteprocesserne. Som andre B-vitaminer forekommer B1-vitaminet også i kornsorternes ydre lag. Frøkornene består,af stivelsesdelen, frøanlægget, aleuronlaget og skaldelen. Når kornene formales, fjernes skaldelene sammen med frøanlægget. Normalt udnyttes således kun stivelsesdelen til fremstilling af mad. Dette er meget uheldigt, idet frøanlægget og skaldelene er righoldige på vitaminer (både de vandopløselige og de fedtopløselige).

4. Hvor meget må jeg tage?

På en almindelig dansk kost skulle kostens indhold af grøntsager være tilstrækkelig til at dække vort behov – især hvis man følger Veterinær og Fødevaredirektoratets anbefaling i ”Frugt og Grøntsager”, hvor det anbefales dagligt at indtage 600 g frugt og grøntsager. Indtages store doser thiamin udskilles blot en tilsvarende mængde – udover vort behov - i urinen. Hos normale mennesker er behovet afhængigt af legemsvægten og af den daglige kalorieindtagelse. Hos børn er behovet større end hos voksne. Småbørn behøver ca. 0,7 mg pr. 1000 kalorier, medens voksne kun kræver 0,54 mg pr. 1000 kalorier.

5. Hvem har øget risiko for thiamin-mangel?

Vi har her et godt eksempel på, at industrielle udviklinger ikke altid er hensigtsmæssige, og at der ikke altid har været en konsekvensvurdering af en given produktion. I slutningen af attenhundredetallet udvikledes stålvalsen til fremstilling af mel. Fabrikanterne havde da den opfattelse, at forbrugerne ville have fint, hvidt mel. Skal- og frødelene blev fjernet. Stålvalsen muliggjorde finmaling, og så afsluttedes processen hyppigt med en blegning med kemiske blegemidler. Disse processer medførte, at brødkornets vitamin blev ødelagt. I perioder, især under Anden Verdenskrig, hvor man havde rationering og fødevarebegrænsninger, har man derfor efter disse processer beriget melet med thiamin og andre B-viaminer og mineraler.

6. Hvad er symptomerne på thiaminmangel?

Som anført ovenfor er symptomerne på thiaminmangel beri-beri og nervebetændelse.

7. Hvordan behandles thiamin mangel?

Thiaminmangel findes som anført ikke i Danmark. Beri-Beri behandles med et tilskud af thiamin (og andre B-vitaminer) samt ved at indtage en varieret kost.

8. Hvad er symptomerne på overdosering?

Der foreligger ingen indikationer, på at thiamin kan overdoseres.

9. Må vitaminet indtages sammen med andre lægemidler?

Da alkoholer forekommer i mange medicinske præparater f.eks. forskellige typer hostesaft, er det måske værd at vide, at hos en særligt disponeret gruppe patienter, der lider af Wernickes syndrom (en særlig type epilepsi) vil alkoholindtagelse provokere epilepsien, sandsynligvis fordi thiaminet sidder for løst koblet til enzymet transketolase omtalt ovenfor. En forklaring herpå kan være at alkohol omsættes analogt med sukkerstoffer i pentoseshunten.