Fluor

Clausen, Jørgen, professor, dr. med.

Generelt om fluor

Selvom fluor ikke er et egentligt mineralstof, da det er nært beslægtet med klor, brom og jod, skal det dog lige omtales, at skønt dette stof ikke er livsnødvendigt, har det dog sundhedsmæssig interesse. Det forekommer således i drikkevand, hvor det ligesom strontium synes at beskytte mod huller i tænderne. En forklaring er måske, at fluor fra drikkevandet direkte optages i tandemaljen. Her indbygges det sammen med calcium og fosfat i syremodstandsdygtig emalje. Sagen er, at hvis vi ikke renser mundhulen efter et måltid, vil bl.a. sukkerrester af mundens bakterier omdannes til nogle stivelseslignende belægninger på tænderne (dextran). Disse giver grobund for flere bakterier, som nedbryder madrester til sure stoffer, som ætser emaljen; resultatet er huller i tænderne.