AIDS og HIV-infektion

 Ege, Peter, speciallæge

                        

 

 HIV står for Human Immundefekt Virus, AIDS for Acquired Immuno Deficiency Syndrome, altså erhvervet immundefekt syndrom. Der er tale om en infektion, der angriber immunsystemet, kroppens naturlige forsvar mod infektionssygdomme. Virus inficerer, gemmer sig og mangfoldiggør sig i immunsystemet og udryddes derfor ikke af dette. En infektion med HIV er derfor altid en livslang infektion. Den smittede forbliver smittet og smitsom resten af livet.

Det er en ny sygdom. De første spredte tilfælde optrådte i slutningen af 1950´erne, men først i foråret 1981, hvor en række unge mænd i New York og Californien blev angrebet af lungebetændelse og hudkræft, blev man klar over, at man stod overfor noget helt nyt. Fællesnævneren for disse tilfælde var, at sygdommen ramte bøsser, som blev indlagt med de samme symptomer: vægttab, nattesved og lungebetændelse, forårsaget af en ellers uskyldig mikroorganisme, Pneumocystis carinii, og i nogle tilfælde også hudkræft. Sygdommen fik i medierne navnet bøssepest, men det viste sig hurtigt, at sygdommen ikke var begrænset til bøsser, men også ramte blødere og transfusionspatienter og stofmisbrugere, og ligeledes at sygdommen var langt mere udbredt i Afrika end i USA, specielt i områderne syd for Sahara, hvor den spredte sig ved heteroseksuel kontakt. Det blev derfor hurtigt klart, at det måtte dreje sig om en smitsom sygdom, som overførtes ved samleje og med blod, og som angriber og ødelægger kroppens naturlige immunforsvar. I 1983 identificerede man det virus (HIV), som var årsagen til sygdommen, og et par år senere udviklede man en test (HIV-test), som kunne vise, om en person havde udviklet antistoffer mod HIV, og dermed fastslå om personen var smittet med HIV.

Det har været meget diskuteret, hvordan HIV opstod, men et beslægtet virus findes hos aber, og det er formentlig en modifikation af dette virus, som er blevet overført til mennesker på et tidspunkt, hvor de samfundsmæssige forhold gjorde en spredning af sygdommen muligt. I Afrika den enorme vandring fra land til by, opløsningen af familier pga. jagten efter arbejde, den ledsagende seksuelle promiskuitet og en omfattende prostitution. Fra Afrika kom HIV via Haiti til USA og senere Europa, hvor den seksuelle promiskuitet blandt bøsser og det intravenøse stofmisbrug gav gode betingelser for sygdommens spredning.
 

 
 

 Omfang 

 

 HIV og Influenza A, som hærgede verden i 1918 og krævede 25 millioner dødsofre, er de store katastrofale epidemier i dette århundrede. Ved overgangen til dette årtusinde er 40 mio. mennesker HIV-smittede, og mere end halvdelen af dem er døde. I 1998 blev 5,8 millioner mennesker smittede med HIV, og 2,3 millioner døde af AIDS-relaterede sygdomme. Det svarer til at ca. 16.000 mennesker smittes om dagen og at ca. 6.000 dør. 75 - 85 % er smittet seksuelt, heraf 5 - 10 % ved homoseksuel kontakt. De menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger er enorme, væksten og den økonomiske stabilitet er ødelagt i mange udviklingslande, og den gennemsnitlige levealder er faldende. Afrika er hårdest ramt, herefter følger Syd- og Syd-Øst Asien, hvor antallet af smittede er i voldsom vækst. Det samme er tilfældet for Østeuropa. Kun i vesten er det lykkedes at standse væksten i antallet af smittede, men på et relativt højt niveau. I USA smittes ca. 40.000 personer årligt, i Danmark ligger antallet mellem 250 og 300. Det er karakteristisk, at epidemien har ændret sig i den vestlige verden. I Danmark har andelen, der er smittede ved homoseksuel kontakt, været faldende, og er nu nede på 30 - 40 %, medens personer smittet heteroseksuel er steget til ca. 50 %. Sygdommen rammer nu i stigende omfang socialt marginaliserede og etniske minoriteter. Således var i 1999 36 % af de smittede indvandrere eller flygtninge. 

 
 

 Symptomer 

 

 4 - 5 uger efter at man er blevet smittet med HIV, optræder hos ca. halvdelen af de smittede en kortvarig febersygdom med hævede kirtler og evt. muskelsmerter og hududslet. Men ellers er det karakteristisk for HIV, at der i en meget lang periode, fra 2 til 15 - 20 år, ikke er symptomer på infektionen, måske bortset fra hævede lymfekirtler. Men man er smittet og smitsom i denne periode, der kan ofte påvises HIV i blodet, og en HIV-test vil altid være positiv, bortset fra de første 1 - 3 måneder efter at man er blevet smittet. Efter den symptomfri periode begynder der at optræde symptomer, der er udtryk for den fremadskridende ødelæggelse af kroppens immunforsvar. Mikroorganismer, der normalt er uskadelige, fremkalder alvorlige infektioner (opportunistiske infektioner), fordi kroppens normale forsvar mod infektioner er nedsat, og det er disse infektioner der karakteriserer og definerer sygdommen AIDS. Sygdomsbilledet er derfor broget, præget af almensymptomer som feber og træthed, og infektioner: lungebetændelse, svampeinfektioner i mund, svælg, luft- og/eller spiserør, hudsygdomme, hjernebetændelse, nethindebetændelse, herpesinfektioner (forkølelsessår eller helvedsild) og forskellige cancerformer. Sygdommen var før man fik den nuværende behandling ret hurtigt forløbende, døden indtrådte 1 - 2 år efter at diagnosen AIDS var stillet, men har nu pga. den effektive behandling afgørende ændret karakter, således at færre udvikler AIDS-relaterede symptomer, og de udvikler dem senere, og dødeligheden er reduceret drastisk, jf. nedenstående figur, som viser udviklingen i Danmark 1985 - 1999. 

 
 

 Behandling 

 

 Det er ikke muligt at helbrede patienter med HIV-infektion eller AIDS i den forstand, at man kan udrydde infektionen. Det gælder stadig at en gang smittet altid smittet og smitsom. Men man kan forsinke (forhindre) at sygdommen kommer til udbrud og fjerne symptomerne. 

Behandlingen retter sig dels mod selve virus, dels mod de opportunistiske infektioner, som kan forebygges og/eller behandles. Behandlingen fik sit afgørende gennembrud med indførelsen af kombinationsbehandling med 2 - 4 antivirale midler rettet mod HIV i 1996, som har betydet en dramatisk forbedring af overlevelsestiden og livskvaliteten for de fleste HIV-smittede, jf. figuren. Behandlingen er livslang, dyr og krævende, og nogle patienter kan få generende bivirkninger. Den kræver løbende kontrol. Pga. udgifterne forbundet med behandlingen er den ikke en realistisk mulighed i udviklingslandene.
 

 
 

 Forebyggelse 

 

 HIV-infektionen kan forebygges. Det kræver “kun” at man undgår usikker sex, dvs. konsekvent kondombrug i alle de tilfælde, hvor man ikke med sikkerhed ved, om en selv eller partneren er usmittet, og endvidere at man ikke deler blod med andre, dvs. sikrer at blod og blodprodukter ikke er inficerede, og undgår blodoverføring ved deling af sprøjter og kanyler og ved operative indgreb, mv. I den vestlige verden er blod usmittet, og smitte sker ikke længere ved transfusion eller behandling af blødere. Væksten i antallet der smittes seksuelt og pga. stofmisbrug, har i Danmark nået et niveau på 250 - 300 smittede årligt, og pga. den væsentligt længere overlevelsestid indebærer det, at der bliver stadigt flere smittede, dvs. at smittetrykket vokser. Antallet af bøsser, der smittes seksuelt, er reduceret væsentligt som udtryk for at ændringer i den seksuelle adfærd, der nedsætter risikoen for smitte er mulig. 

Men ellers er der ikke mange succeser på området, hvad der hænger sammen med, at den nødvendige ændring i den seksuelle adfærd forudsætter en række økonomiske, politiske, sociale og kulturelle ændringer, og det sker ikke fra den ene dag til den anden, specielt ikke i udviklingslandene.

Der forskes intenst i udviklingen af en vaccine, men et afgørende gennembrud i denne forskning har endnu ikke fundet sted.

Et vigtigt element i både det forebyggende og det behandlende arbejde er den psykosociale rådgivning til både de smittede og deres pårørende, om hvordan man håndterer det at leve med en kronisk og livstruende smitsom sygdom.

Vil man vide mere om HIV og AIDS kan information bl.a. hentes på hjemmesiden www.hivinfo.dk eller www.aidsfondet.dk. Man kan også ringe til AIDS-linien (tlf. 33 91 11 19) eller patientforeningen HIV-Danmark (33 32 58 60), som tilbyder oplysning og rådgivning til patienter og deres pårørende. Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece om HIV og AIDS, hvis man vil læse om sygdommen og dens behandling. De forskellige HIV/AIDS organisationer har i efteråret 2000 udgivet en meget informativ pjece “Har vi det HIV vi fortjener ?"
 

 
 

Relevante emner

 HIV/AIDS 

 Stofmisbrug og HIV/AIDS