Hjertemuskulaturen forsynes med blod gennem kranspulsårerne, der ligger som et net uden på hjertet. De er ved fødslen elastiske og glatvæggede, så blodet kan strømme frit og forsyne hjertet efter behov. Men denne tilstand varer kun kort. 

Tegning af kranspulsårerne på forsiden (A) og bagsiden (B) af hjertet. Foroven ses de overskårne store kar, hvorigennem hjertet modtager og pumper blodet ud i legemet. 

 Åreforkalkningen begynder nemlig hurtigt efter fødslen. Ved femårsalderen har kun en tredjedel helt normale kranspulsarer. Ved 15-års alderen har næsten ingen normale kranspulsårer. Nu begynder fedtstofferne, især kolesterol, at optræde for alvor i pulsårernes vægge.

Karvæggene tiltager i tykkelse, så blodet får vanskeligere ved at løbe rundt på grund af mindre plads. Hjertet begynder at lide under det, men personen mærker endnu intet.

Efterhånden som årene går, vil der opstå større og større forandringer i pulsårernes vægge. På et eller andet tidspunkt kommer der hos mange for lidt blod til hjertemuskulaturen, så symptomerne begynder at melde sig. 

Symptomerne ved arveforkalkning i hjertets kranspulsårer kaldes angina pectoris eller hjertekrampe. De opstår oftest ved legemlig anstrengelse, men ikke sjældent også, når patienten udsættes for kulde, eller hvis han bliver urolig, ængstelig eller ophidset.

Patienten føler det, som om brystet snævres sammen, og der opstår ofte en trykkende smerte bag brystbenet. Undertiden stråler smerten op i halsen og ud i armene, især venstre. Smerterne kan være ledsaget af åndenød, angst, svedudbrud, svimmelhed eller hjertebanken.

Som regel forsvinder symptomerne, hvis patienten hviler sig nogle minutter.

Hvis anfaldenes hyppighed, sværhedsgrad og varighed holder sig uændret gennem tiden og udløses af samme grad af fysisk eller psykisk belastning, kalder man det kronisk stabil angina pectoris.

I sjældnere tilfælde kan der opstå anfald i hvile (ustabil angina pectoris) eller natlige anfald, der vækker patienten af søvnen (nokturn angina pectoris).

Antallet af patienter med stabil angina pectoris i Danmark er usikkert, men skønnes til omkring 100.000, hvoraf 70 procent er mænd og 30 procent kvinder. Blandt mænd stiger forekomsten fra 3,5-4 procent i 40-50 års alderen til 8 -10 procent i aldersgruppen 60-70-årige. Forekomsten hos kvinder stiger især efter overgangsalderen.

Almindelig elektrokardiografi (ekg) kan som regel ikke med sikkerhed afgøre, om en person lider af angina pectoris, med mindre undersøgelsen foretages under et anfald.

Diagnosen stilles som regel ud fra symptomerne og fastslås med et såkaldt arbejds-ekg. Det udføres som en fysisk belastningsprøve, hvor patienten enten kører på en faststående cykel eller går på et gangbånd.

Man øger efterhånden arbejdsbelastningen og registrerer ekg, blodtryk og patientens symptomer. Man slutter, når der er opstået typiske angina pectoris smerter, udtalt åndenød, svimmelhed og udtrætning.

Det er undersøgelsens formål at fastslå sammenhæng mellem arbejdsudløste brystsmerter/ubehag og typiske efg-tegn på, at hjertemuskulaturen får for lidt blod.

Man kan også anvende andre undersøgelser til at bedømme kranspulsårernes forkalkningsgrad. Ved den mest avancerede, koronarangiografi, røntgenfotograferes hjertet, mens der indsprøjtes kontraststof i kranspulsårerne. Så kan man tydeligt se på billederne, hvor forsnævrede de er af forkalkning. Måske er det så udtalt, at der bør foretages ballonudvidelse af de snævre steder eller bypass-operation.

Patienter med angina pectoris skal leve på en hjertesund måde. Er der for store mængder fedtstoffer i deres blod, skal de på diæt, og hvis det efter nogle måneder ikke har sænket koncentrationen tilstrækkeligt, skal det gøres med tabletter.

Patienterne bør tabe sig ved overvægt, skal holde op med at ryge og dyrke motion i form af hastig gang, jogging eller løbetræning. Derimod skal de undgå statisk muskelarbejde som tunge løft og lignende.

De enkelte angina pectoris anfald kan standses på et par minutter med nitroglycerin i form af en sugetablet eller et spray i munden.

Det kan om nødvendigt gentages to-tre gange, men hvis smerterne fortsætter trods dette eller kommer igen kort efter, bør man søge læge eller skadestue. Årsagen kan f.eks. være, at patienten har fået en blodprop i hjertet, som giver symptomerne.

Der findes også tabletter, som kan tages fast til forebyggelse af angina pectoris, f.eks. af typen beta-blokkere.

Ofte anbefales det patienterne hver dag at tage en lille dosis (75-150 mg) af det smertestillende middel acetylsalicylsyre, f.eks. som en Hjertemagnyl. Det hæmmer blodets størkningsevne og nedsætter derved risikoen for opståelse af blodpropper.
 

Relevante emner

  Ballonudvidelse af kranspulsårer