Klewe, Jørn, speciallæge

Normalt omfatter vi begrebet angst med noget uønsket og negativt. Men på mange måder er det en væsentlig motor, der driver vores udvikling. Det er hensigtsmæssigt at have et alarmsignal, der lyder før ulykken indtræffer. Det er også hensigtsmæssigt at opleve, at hvis vi ikke trives med de livsvilkår, der nu er gældende, oplever vi en indre uro, med hjertet der slår lidt hurtigere, vejrtrækningen, der bliver besværet og hurtigere, og rastløsheden, der breder sig i hele kroppen. Så er det nemlig tid til at sætte sig ned, og sætte “navn” på angsten. Når navnet er identificeret, er der også en handlemulighed, ud af den situation eller relation, der skaber angsten . Det kan godt være, at denne handlemulighed indebærer konsekvenser, vi ikke ønsker, og så står vi overfor et svært valg.Kan det siges tydeligere, at angst er en normal del af livet, og ikke har det mindste med sygdom at gøre ? Og dog ! Psykisk sygdom kan opstå, når vi handler uhensigtsmæssigt med den naturlige angst. Når angsten frigøres fra sin substans, og bliver “uafhængig” og får sit eget selvstændige liv. Fra dette punkt kan man handle på forskellige uhensigtsmæssige måder. Man kan forbinde eller associere angsten til bestemte situationer som f.eks. at køre i bus,handle i supermarkeder eller lignende (fobisk angst) .Man kan “lege”, at det er muligt at få kontrol over angsten, ved at udføre bestemte dybest set ulogiske handlinger, (neurotiske tvangshandlinger) som f. eks. at vaske hænder 10 gange daglig., at tælle trin eller fliser. Endelig kan man lære at leve med sin angst, på den måde, at man begrænser sit liv, således at man ikke bliver konfronteret med de følelser, der provokerer angsten. Den sidste måde er man ofte ubevidst om. En mig nærstående person havde tidlige dårlige minder, om de følelser, der var forbundet med det at have fødselsdag. Han besluttede sig for som voksen, aldrig at markere sin fødselsdag, og fik omgivelserne til at acceptere dette. De former jeg her har beskrevet, kender de fleste mennesker, i vag form, i visse perioder af deres liv. Så længe omfanget ikke i væsentlig grad hæmmer livskvaliteten, kan man ikke snakke om egentlig psykisk sygdom.Når vi passerer grænsen til det psykisk syge, bliver det hele straks mere komplekst. Så skal vi til at skelne mellem psykotisk angst og neurotisk angst, og for at gøre det helt indviklet, findes der overgangsformer ved de grænsepsykotiske tilstande, og i forbindelse med depressioner. Den psykotiske angst er en helt fritsvævende angst, der opleves at have en alt ødelæggende kraft , en kraft man som person er helt forsvarsløs overfor. Man kan sige, at det er den ultimative angst. Når vi taler om neurotisk angst af sygeligt format, drejer det sig om tilstande, hvor angsten og forsvaret imod den kommer til at fylde en uforholdsmæssig stor del af tilværelsen. Man skelner her mellem panikangst, der kommer som anfald, og ofte vil forbindes med de omstændigheder, hvorunder det oplevedes for første gang, og panikangst, der optræder i en generaliseret form. I den generaliserede form er angsten mere eller mindre altid til stede i svagere eller mere udtalt form. Begge disse typer af angst medfører, at patienten er parat til at gøre næsten alt for at undgå angsten. Det indebærer, at der udvikles en angst for angsten i tilværelsen. Man undgår alle de situationer, man ved af erfaring, provokerer angsten. Prisen herfor kan være ganske høj. F.. eks. en patient der i årevis ikke har været udenfor en dør. Eller en anden patient der har hele sin dag besat med vaskeceremonier, og andre tvangshandlinger, i en sådan grad, at der ikke er tid til nogen anden aktivitet.Prognosen (udsigt til bedring) er ofte ganske god, specielt for den form man kalder panikangst (i gamle dage angstneurose). Hvad den generaliserede angst angår, er prognosen lidt ringere, idet medicin ikke virker så godt her, og udsigten til helbredelse afhænger af, om personen formår at medvirke til et ganske svært belastende psykoterapeutisk forløb.For de neurotiske tilstande der i dag kaldes OCD (obsessiv kompulsiv tilstand) er der nogen tvivl, om de ikke nærmere hører under grænsepsykoserne sammen med anoreksi. Dette gælder de sværeste former for det man i gamle dage kaldte tvangsneuroser. For alle neurotiske tilstande gælder det, at der findes følelser, der er så ubehagelige, at de for alt i verden bør undgås, ja endog fortrænges til det ubevidste med det formål, at undgå den angst, der er knyttet til dem. Prisen, for en sådan måde at holde mental rengøring på, er ofte meget høj, og virker som en fælde, idet patienten ikke er bevidst om konsekvensen af at flygte fra disse ubehageligheder. Resultatet er, at patienten bliver slave af alle de manøvre, der tjener til at undgå angsten, og ikke mindst angsten for angsten. Behandlingen er medicinsk ,psykologisk eller - for de letteste former ud fra princippet om “at tiden læger alle sår”. Den medicinske behandling er meget omdiskuteret. Traditionelt har anvendelsen af benzodiacepiner (stesolid, leksotan, diazepam og mange andre) været meget udbredt. Disse stoffer har mange egenskaber tilfælles med alkohol, og går i min ordbog under betegnelsen; tørsprit. De virker muskelafslappende og angstdæmpende (på den angst der er til stede her og nu) De senere års forskning har afsløret, at de også har en del lumske bivirkninger. Det vil føre for vidt at beskrive alle disse bivirkninger, men blandt andet er de afhænighedsskabende hos nogle. Mest lumsk er dog, at de nok virker angstdæmpende så længe koncentrationen af stoffet i blodet er på vej op, men til gengæld er de angstskabende, når koncentrationen i blodet er på vej ned. Det sidste er svært at skelne fra den angst, som er årsagen til, at man tager pillen. Koncentrationen stiger hurtigt og falder langsomt, så den angstprovokerende effekt bliver svag, og er derfor svær at observere for patienten. Når dette er sagt, er der tilfælde, hvor disse præparater gør god virkning, og bivirkningerne ikke står mål med effekten. En nyere og mere hensigtsmæssig måde at behandle på rent medicinsk er de nye præparater, der helt fejlagtigt kaldes lykkepiller. De virker på den måde, at de forhøjer den tærskel, hvor der udløses angst. Ofte har neurotikeren netop en meget lav tærskel for udløsning af angst. Vigtigst af alt er, at der ikke er nogen helbredende medicinsk behandling. Egentlig helbredelse sker kun ved psykoterapeutisk behandling, eller ved livets mærkværdige indblanding. Ofte brænder neuroserne ud efter en længere årrække. Gruppen af neurotisk behandlingskrævende patienter er ”stedbørn” i sundhedssystemet. Den etablerede psykiatri kan ikke tage sig af dem. I sjældne tilfælde kan en privatpraktiserende psykiater hjælpe. Psykologer er lettere tilgængelige men koster for tiden 610 kr. i timen. Ofte er det dog de bedste 12-20 tusinde kroner, mennesker har givet ud på noget. Speciallæge Jørn Klewe Referencer : Sigmund Freud nyere forelæsninger i psykoanalyse Johan Culberg Reitels forlag