Ankelskader

Larsen, Eilif , speciallæge, dr. med.

 

 Anatomi 

 

 Selve ankelleddet består af rulle-, skinne- og lægben, som funktionsmæssigt er intimt forbundet med bagfodens led mellem rulle- og hælben (Figur ). Den mest prominerende del af knoglerne indvendigt og udvendigt benævnes almindeligvis ankelknoerne (malleolerne). Disse knogler holdes sammen af ledkapsler, og mere eller mindre kraftige ledbånd (ligamenter). Udvendigt er anklen stabiliseret af tre ledbånd (Figur ). Det forreste mellem lægben og rulleben (lig. talo-fibulare anterior) er ret spinkelt, det mellemste fra lægben til hælben (lig. calcaneo-fibulare) er betydeligt kraftigere ligesom det bageste mellem lægben og rulleben (lig. talo-fibulare posterior).
Fortil holdes læg- og skinneben sammen af et bindevævssejl (syndesmose), hvor den nederste del er forstærket med et ledbånd (lig. tibio-fibulare) (Figur ). 
På indsiden findes et meget stærkt ledbånd bestående af to lag (lig. deltoideum) (Figur ).

På udsiden af anklen, bag og under ankelknoen findes 2 sener, hvor den ene fæster udvendigt på mellemfoden (peroneus brevis-senen), og den anden under foden (peroneus longus-senen) (figur ).
Indvendigt, bag og under ankelknoen løber bøjesenerne til mellemfod og tæerne samt kar og nerve til undersiden af foden (Figur ).