Hvad er astmatisk bronchitis? 

 Astmatisk bronchitis er en tilstand, hvor det lille barns luftrør (=bronchier) forsnævres pga. 

•  slimdannelse 
• hævelse af slimhinden
• sammentrækning af luftrørenes muskulatur 

 De fleste anfald af astmatisk bronchitis udløses af en virus infektion i de øvre luftveje. Der vil oftest være tale om en forkølelse. 
Endvidere vil en del børn få symptomer ved udsættelse for røg fra tobak, stearinlys og brændeovn; kold luft m.v. 
Nogle børns symptomer forværres ved anstrengelse som løb, hoppen samt gråd. 

Kun enkelte børn har allergi og mistanken øges, hvis barnet også har symptomer i form af astmaeksem, høfeber og/eller allergisk udløst diarre. 

 Hvem kan få astmatisk bronchitis? 

•  Astmatisk bronchitis ses hos børn under 3 år.
• Større børn med lignende symptomer har astma. 

 Astmatisk bronchitis ses hos børn under 3 år.
Større børn med lignende symptomer har astma. 

 Børn med astmatisk bronchitis har følsomme luftveje. Tendensen til dette kan arves.
Irritation af luftvejene gør dem yderligere sarte.
Det kan være svært at forudse det enkelte barns sygdomsforløb, men børn, der har 
tendens til tilbagevendende infektioner vil have hyppigere anfald; specielt i vinterhalvåret. 

•  Svært angrebne børn må anbefales pasning i dagpleje eller hjemmet, frem for i vuggestue for at nedsætte risikoen for infektioner.
• Tobaksrøg øger luftvejenes overfølsomhed, og der bør derfor ikke ryges, hvor der færdes børn. 

 Hvilke symptomer ses ved astmatisk bronchitis? 

•  Et anfald af astmatisk bronchitis vil hyppigst vise sig ved hvæsen, hvor vejrtrækningen er larmende, og barnet har svært ved at komme af med luften. Tit er vejrtrækningen hurtigere end normalt.
• Ved svære anfald er barnets vejrtrækning besværet, visende sig ved “indtrækninger”. Dvs. muskulaturen over kravebenene, mellem og under ribbenene trækkes ind, når barnet trækker vejret. Maven bevæges ind og ud. Barnet kan blive blegt og evt. blåt om læberne. Pulsen bliver hurtig.
• Mange børn har hvæsen og et andet typisk symptom vil være tendens til hoste, specielt om natten og ved anstrengelse. Nogle børn har pibende vejrtrækning, som ved astma, samt en øget vejrtrækningsfrekvens.
• Der kan være feber.
• Symptomerne er i de fleste tilfælde mest udtalte i vinterhalvåret. 

 D.v.s., at følgende symptomer giver mistanke om astmatisk bronchitis: 

•  hvæsen
• pibende vejrtrækning
• hoste; evt. kun natlig
• åndenød ved aktivitet 

 Hvordan behandles astmatisk bronchitis? 

•  Undgå, at barnet udsættes for irritanter i luften; dvs. røg, kold luft, dyrehår, m.v.
• Daglig udluftning i hjemmet
• Ingen rygning, hvor barnet færdes 

 Behandling af det akutte anfald: 

 Medicin, der udvider luftrørene og løsner slimet. 
Kan gives som mixtur eller bedst som inhalation direkte til lungerne via en spacer; en beholder, som findes i forskellige udformninger.
Hvis medicinen gives som mixtur er den længere tid om at virke, og det kan være nødvendigt at give så stor en dosis, at barnet får bivirkninger i form af uro i kroppen, hjertebanken og rysten på hænderne.
Når medicinen gives via en spacer kommer den direkte i lungerne og virker derfor hurtigere. Medicinen sprays fra en blå spray ind i en beholder, hvorfra barnet indånder den. 
Den akutte medicin kan gives op til hver 3.- 4. time. Såfremt der er brug for hyppigere inhalation bør man søge læge. Det kan da evt. være nødvendigt at behandle barnet under indlæggelse. 

 Forebyggende behandling: 

 Har barnet tilbagevendende episoder med hvæsen eller hoste kan det være nødvendigt med forebyggende behandling i form af binyrebarkhormon, som gør luftvejene mere modstandsdygtige.
Medicinen gives i en brun spray. 
Virkningen indtræder efter 1-2 (-flere) uger.

Det er vigtigt, at barnet umiddelbart efter, der er givet binyrebarkhormon børster tænder, får noget at drikke eller skyller mund. Barnet skal endvidere tørres om munden. Ellers kan der i nogle tilfælde udvikles svamp i og/eller omkring munden. 
Får barnet forværring af symptomerne under en forebyggende behandling skal dosis øges og der skal gives akut medicin.

Ved svære anfald kan det være nødvendigt at give binyrebarkhormonet som mixtur, pille, i endetarmen eller i drop. Barnet vil da som oftest være indlagt.

Hvis der gives både akut og forebyggende medicin gives den akutte medicin først og efter ca. 15 min. gives den forebyggende medicin. 

•  Hostesaft har ingen effekt på astmatisk bronchitis.
• Det er sjældent nødvendigt at behandle med antibiotika; kun hvis barnet har en bakterieinfektion. 

 Hostesaft har ingen effekt på astmatisk bronchitis. 

 Hos de fleste børn er symptomerne forsvundet i 2-3 års alderen. Nogle har fortsat 
symptomer og har derfor astma. Risikoen herfor er øget, hvis barnet er disponeret til allergi og/eller anden allergisk sygdom (astmaeksem, høfeber, nældefeber). 

Relevante emner

 Astma hos børn