Autisme

Jørgensen, Ole Sylvester, speciallæge

                           

 Definition 

 

 Betegnelse, der svarer til den gruppe af psykiske forstyrrelser, der udgøres af infantil autisme og nogle beslægtede psykiske afvigelser. Der ses: 

 
 
 
  •  Afvigelser vedrørende socialt samspil
  • Afvigelser i kommunikation, sprogligt og ikke-sprogligt
  • Adfærd præget af rigide og gentagne mønstre af handlinger og interesser. 
 
 
 

 Disse mønstre kan have et stereotypt præg.

Betegnelsen autisme anvendes efterhånden internationalt for denne gruppe af lidelser, uafhængigt af patientens alder, mens betegnelsen "infantil autisme", dog fortsat bruges især her i landet, men hvor ordet "infantil" kan virke malplaceret, når det drejer sig om unge eller voksne patienter.

Autisme er et livslangt handikap, de færreste patienter udvikler skizofreni, flere dog depressionstendens i voksenalderen. Tidligere anså man det for en særlig tidlig form for skizofreni, men al forskning peger på at det er to forskellige sygdomsgrupper.

Betegnelsen autisme har dog også været anvendt i en anden betydning, der kan virke forvirrende, nemlig som betegnelse for et symptom ved skizofreni bestående af en udtalt tendens hos nogle skizofrene patienter til at miste fornemmelsen for omverdenen og især andre menneskers vurdering af realiteterne. Det er uheldigt, at der kan opstå misforståelse mellem, hvordan fagfolk anvender betegnelser, men som nævnt er det efterhånden udbredt international praksis at bruge ordet autisme som betegnelse for infantil autisme og beslægtede lidelser. 

 
 

 Autismespektret 

 

 man taler også om autismespektret, især i engelske fagkredse, idet man hermed mener den gruppe af forstyrrelser, der har de tre ovennævnte symptomområder til fælles, men hvor der er en gradvis glidende ændring i fremtrædelsesform betinget af i hvilken grad, der er ledsagende handikap især vedrørende intelligens og sprog. I den ene ende af spektret befinder sig de mest handikappende former, der i engelsk terminologi ofte kaldes "low-functioning autisme": autisme med generel mental retardering og ofte særlig udtalt sproglig retardering. Midt i spektret findes "high-functioning autisme", hvor der er sproglig retardering, men ikke generel mental retardering. Yderst i den ende, der rummer de bedst fungerende patienter inden for autismespektret findes Aspergers syndrom, en form for autisme, hvor der hverken er ledsagende sproglig eller generel mental retardering. Man kan endda med Aspergers syndrom finde særdeles velbegavede personer, der kan bidrage med særlig værdsatte talenter på videnskabelige eller kunstneriske områder. 

 
 

 Undergrupper 

 

 
INFANTIL AUTISME
Infantil autisme er den form for autisme på autismespektret, der har været kendt længst. Infantil autisme blev først beskrevet af den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner i 1943. Børnene virkede fjerne i følelsesmæssig kontakt, præget af et ukommunikativt ekkosprog og påfaldende motoriske og adfærdsmæssige ritualer og stereotyper. Med årene bedredes kontakten med børnene, men de forblev alvorligt socialt handikappede, ofte uden at kunne etablere venskaber og andre relationer til andre. Senere forskning har vist, at det kontaktmæssige næppe i sig selv er så centralt et fænomen, men mere en følge af de store problemer disse personer har med at kunne forstå og etablere adfærd præget af sociale signaler, f.eks. gestus og kropsholdning.

Desuden har personer med infantil autisme svære afvigelser i evnen til kommunikation, såvel forståelsesmæssigt som i evnen til at udtrykke sig forståeligt. Det gælder både sprogligt og ikke-sprogligt. Blikorienteringen, også tit kaldet blikkontakten bruges ikke på en kommunikativ måde. Den kan være undvigende eller modsat, nærmest nedstirrende. Senere vil sproget også blive brugt på en ikke-kommunikativ måde med ekkotale og stereotyp brug af bestemte fraser, selv ved en rimelig god sproglig udvikling.

Voksne med infantil autisme vil yderst sjældent kunne udvikle sig så meget, at de helt kan klare sig selv. De kan indlære virkelig mange gode praktiske færdigheder, men mangler evnen til at integrere det på en måde, så de selv kan adaptere sig til skiftende krav fra omverdenens side.

ASPERGERS SYNDROM
I de sener årtier er denne diagnose blevet meget omtalt og den har fundet genklang hos mange patienter, der har kunnet genfinde nogle centrale træk i deres egen psyke i de beskrivelser, der er givet for denne psykiske forstyrrelse. Det drejer sig om en forstyrrelse, der indebærer de samme afvigelser som findes ved autisme generelt. Men den sproglige udvikling er ikke mangelfuld, ofte er den faktisk særdeles god. Desuden er der ikke de generelle intellektuelle mangler i udviklingen, som man ofte ser ved infantil autisme.

Ved Aspergers syndrom bliver den sociale hjælpeløshed i det omgivende sociale miljø særlig iøjnefaldende, netop fordi de øvrige evner er så gode. Personer med Aspergers syndrom kan opbygge omfattende viden om specielle emner, men har svært ved at udnytte den i det gængse uddannelsessystem.

De kan som voksne leve isoleret, med få kontakter, og tit med et ønske om mere udbygget kontakt til flere mennesker. De betragtes tit af omgivelserne som særlinge. Man må imidlertid forstå, at ofte er normale menneskers reaktioner sværere for dem at indleve sig i end det er for os at forstå dem. Det til trods for at man med rette kan sige, at de fleste psykisk normale mennesker vil føle det vanskeligt at forstå den særlige psyke, der karakteriserer den personlighed, der er knyttet til Aspergers syndrom. 

 
 

 Psykiatriske komplikationer 

 

 Depressive reaktioner er ikke sjældne i ungdomsår og voksenalder hos personer med autisme, enten det drejer sig om infantil autisme eller Aspergers syndrom. Tit kan det være depressive reaktioner på nederlag og tab, naturlige depressive reaktioner, der blot hos personer med autisme tager et særligt langvarigt forløb, uden at personen med autisme kan bearbejde det og lægge det bag sig. Til andre tider har depressionen en særlig svær form, som kan afspejle en mere biologisk afvigende reaktion med f.eks. nedsat appetit og søvnforstyrrelser.

Skizofreni ses sjældent senere i forløbet hos personer med autisme, hverken ved infantil autisme eller Aspergers syndrom. Der er heller ikke den øgede forekomst af skizofreni blandt familiemedlemmer til personer med infantil autisme, der ses ved skizofreni. 

 
 

Relevante emner

 Infantil autisme 

 Aspergers Syndrom