Det var noget nyt og skræmmende for vor berømte fodboldtræner Sepp Piontek, da han en lørdag eftermiddag i sommeren 1997 pludselig fik så ondt i brystet, at han måtte lægge sig på massagebænken i klubhuset i Silkeborg. Den da 56-årige mand havde aldrig før mærket noget til hjertet.

Først blev han kørt til det lokale sygehus, men derfra straks sendt videre til hjertespecialisterne på Skejby Sygehus ved Aarhus. Det gik så hurtigt, at han allerede kunne få den afgørende behandling fire timer efter, at anfaldet begyndte.

Det er nødvendigt at handle hurtigt, for så stærke hjertesmerter skyldes, at en kranspulsåre er forsnævret af forkalkning, at hjertemuskulaturen får for lidt blod. Er der totalt stop i for lang tid, dør det pågældende stykke af hjertevæggen og forvandles til et uvirksomt infarkt af arvæv.

Da Sepp Piontek kom til Skejby, begyndte man med at røntgenfotografere hans kranspulsårer. De sidder som et net uden på hjertet og kan kun ses på røntgenbilleder, hvis man sprøjter kontraststof ind i dem.

Han fik et beroligende middel og medikamenter, som hæmmer blodpropdannelse og udvider årerne. Så lokalbedøvede man vævet i den ene lyske og førte et kateter ind i lårets store pulsåre.

Herfra blev det forsigtigt skubbet den lange vej gennem bækkenets pulsåre og den store legemspulsåre, aorta, op til hjertet. Kranspulsårerne udgår fra aorta tæt ved hjertet, og takket være en bøjet spids på kateteret kunne lægen ledet af billedet på en røntgenskærm efter tur føre det lidt ind i hver af kranspulsårernes tre hovedgrene.

Han sprøjtede kontrast gennem kateteret, så årerne fyldtes, og der blev taget røntgenbilleder af hjertet fra forskellige vinkler. Lægerne opdagede, at forkalkningen havde forsnævret Sepp Pionteks ene kranspulsåre, så blodet havde svært ved at komme igennem den.

Der blev nu ført et andet kateter med en aflang sammenklappet ballon op til hjertet nede fra lysken. Det blev styret så langt ind i den syge kranspulsåre, at ballonen lå præcist svarende til det forsnævrede sted.

Så blev den pustet op med et tryk, der kan variere fra 4-10 atmosfærer, og som opretholdes i 20-60 sekunder. Derved ophæver ballonen forsnævringen ved at sprænge forkalkningen og udvide karvæggen.

Kateteret blev trukket tilbage, og der blev taget nye røntgenbilleder. Hvis de viser, at karret stadig er for snævert, kan behandlingen straks gentages, indtil der bliver plads til den nødvendige blodgennemstrømning.

Hos omkring halvdelen af de patienter, som får foretaget ballonudvidelse, af læger kaldt perkutan transluminal koronar angioplastik, indsættes der et kort rør af netværk i karret for at opretholde udvidelsen, men det vides ikke, om det er sket hos Piontek.

Ballonmetoden blev opfundet ved et tilfælde af en amerikansk læge, der ved et uheld kom til at presse et kateter gennem en forsnævret pulsåre, da han skulle røntgenfotografere åren.

Bagefter opdagede han, at det havde genoprettet normal blodgennemstrømning i pulsåren, og så begyndte han at eksperimentere med karudvidelse med katetre. Senere fandt andre læger på at forsyne dem med en ballon, og så gik metoden sin sejrsgang verden over. Først i forsnævrede pulsårer til benene og senere i hjertets kransårer og andre kar.

Denne form for behandling er betydeligt fredeligere for patienterne end at få foretaget bypass-operation, som kræver åbning af brystkassen. Ved den indsættes et stykke kar fra låret eller et andet sted til at lede blodet uden om det forsnævrede sted i kransåren.

Det er ikke alle forkalkede hjerter, der egner sig til ballonmetoden. Der må for eksempel helst kun være forsnævring i en eller to kransårer. Det er derimod muligt at indsætte en bypass forbi flere forsnævringer i samme hjerte. Ruslands præsident Boris Jeltsin fik hele fem.

Ballonmetoden rummer en vis risiko for, at der under behandlingen opstår total aflukning af pulsåren. Derfor skal der være narkoselæge og et hjertekirurgisk hold i beredskab, når den udføres, så man hurtigt kan foretage bypassoperation, hvis det går galt. Det sker i cirka fem procent af tilfældene.

Men ballonen har for længst vist sig at være en effektiv behandling for mange patienter, der ikke kan klare deres symptomer på grund af forkalkede kranspulsårer med medicin. Selv om enkelttilfælde ikke siger noget om en behandlings almene værdi, kan det nævnes, at den nu 70-arige amerikanske skuespiller Gene Hackman i 1990 fik foretaget en akut ballonudvidelse ligesom Sepp Piontek. Det samme fik TV-avisens Steen Bostrup i 1997, og alle tre mænd har det stadig fint.

Men det er vigtigt, at patienterne om nødvendigt lægger deres livsstil om, så den bliver hjertesund. Det indebærer nul tobak, vægttab ved fedme, fedtfattig kost og en passende daglig motion.

Relevante emner

Angina Pectoris