Hvad er børneeksem? 

 Børneeksem er en kronisk sygdom lokaliseret til huden.
Den kaldes også atopisk (atopi=ældre betegnelse for allergi) dermatitis (=betændelses-tilstand i huden). 
Man ser også betegnelserne prurigo Besnier og astmaeksem. Sidstnævnte bør dog ikke anvendes, da det er under 20% af børn med børneeksem, der får astma.
Børneeksem hører til i gruppen af “atopiske sygdomme”, der endvidere indeholder høfeber og astma.
Det er dog kun et mindretal (10-15%) af børn med børneeksem, der har allergi overfor fødevarer som baggrund for sygdommen. Sandsynligheden for allergi er øget, hvis barnet har børneeksem i svær grad eller også har symptomer fra luftvejene.

Årsagen til børneeksem kendes ikke eksakt, men både arv og miljø har betydning for 
udvikling af sygdommen.

Børn, der er disponeret til allergi bør så vidt muligt kun ernæres med modermælk de første 4 levemåneder. Hvis der gives modermælkserstatning, må den ikke være baseret på komælk. Herudover bør barnet ikke udsættes for passiv rygning og kontakt med pelsdyr (kat, hund) bør undgås det første leveår.

Børn med børneeksem er født med en sart hud, der er mere modtagelig overfor påvirkninger fra omgivelserne og føden. 

 Hvem kan få børneeksem? 

 Omkring 20% af alle børn får børneeksem i varierende grad før skolealderen.
Arv spiller en rolle, således har et barn, hvor begge forældre har haft børneeksem har omkring 75% risiko for at udvikle sygdommen. Hvis en af forældrene har haft sygdommen er risikoen 25%. 

 Hvilke symptomer ses ved børneeksem? 

 Børnene er præget af: 

•  Tør hud
• Hudkløe
• I perioder eksemforandringer visende sig ved rød, skællende hud
• P.g.a. kløen kradser barnet sig meget, og dette kan give huden et karakteristisk fortykket udseende.
• Børnene er ramt i forskellig sværhedsgrad.
• Symptomerne hos det enkelte barn er meget vekslende over året. De fleste er mest ramt i vinterhalvåret.
• Nogle tilfælde forværres af visse fødemidler eller tilsætningsstoffer uden at der tale om allergi.
• P.g.a. hudens sårbarhed er der øget risiko for infektion i huden med virus og bakterier. Der er bl.a. tendens til børnesår (stafylokok-infektion).
• Eksemets lokalisation ændrer sig med alderen. 

 Eksemets lokalisation:

I de første leveår er eksemet hyppigt lokaliseret til: 

•  Ansigtet,
• Kinder, 
• Hage, 
• Bag ørerne, 
• På halsen,
• På arme og ben,
• På huden, der er dækket af bleen. 

 Senere er eksemet overvejende lokaliseret til: 

•  Albuebøjninger,
• Håndled
• Knæhaser
• Ankler
• men ses også på den øvrige del af kroppen. 

 Hvordan behandles børneeksem? 

•  Fugtighedscreme og evt. oliebade til den tørre hud.
• Benyt bomuldstøj; uld gør kløen værre.
• Daglig vask med mild sæbe (for at nedsætte mængden af bakterier). Brug herefter fugtighedscreme.
• Undgå evt. provokerende fødeemner.
• Ved opblussen af eksem benyttes hormoncreme (binyrebark-hormon - steroider). Cremen har god effekt på kløen. Hormoncreme findes som gruppe I, II og III steroider. 
• I ansigtet og i bleregionen må kun benyttes gruppe I steroid. 
• Hormoncreme benyttes efter den behandlende læges anvisninger. Det er vigtigt, at behandlingstiden overholdes. Ellers kan der komme tilbagefald.
• Ved infektion i huden behandles med creme, der indeholder antibiotika; evt. behandles med mixtur eller piller.
• “Antihistaminer” mod kløen har ringe effekt. 

 Prognose 

 De lettere tilfælde forsvinder sædvanligvis i løbet af barnealderen. Omkring 10% af børn med børneeksem får også eksem i voksenalderen. 

Relevante emner

 Atopisk eksem