Strange, Mimi, psykolog

 Børn kan udsættes for mishandling og omsorgssvigt på forskellige måder. Vi skelner imellem:

1. Fysisk og psykisk vold eller mishandling.

2. Fysisk og psykisk vanrøgt eller omsorgssvigt.

3. Sexuelt misbrug eller overgreb.

Indenfor disse kategorier skelnes der mellem direkte handlinger - d.v.s. at en person aktivt skader et barn og undladelseshandlinger - d.v.s. at man passivt ser på, at et barn skades, uden at gribe ind.

Endelig taler vi om strukturel vold (samfundets vold), hvis det samfund barnet lever i enten aktivt eller passivt tilføjer det skade.

Historisk set er der 5 stadier, som alle samfund gennemgår i erkendelsen af mishandling af børn. På hvilket stadie det enkelte samfund befinder sig, er bestemt af graden af udvikling, fattigdom m.v.

1. Benægtelse. Man erkender ikke at børn udsættes for mishandling.

2. Fysisk misbrug (“battered child syndrom”). Man erkender, at børn udsættes for fysisk mishandling og at det er skadeligt for deres udvikling.

3. Manglende trivsel (“Failure to thrive”). Man erkender, at der er børn, der, som følge af omsorgssvigt, ikke trives, vokser og udvikler sig som de skal - selvom de lever i samfund, hvor der er adgang til nok mad m.v.. Lever barnet under angstfyldte omstændigheder, kan det hæmme såvel den fysiske som den psykiske vækst.

4. Emotionelt misbrug og omsorgssvigt. Man erkender, at der er børn, som udsættes for psykisk mishandling og omsorgssvigt, og at det er skadeligt for deres udvikling.

5. Sexuelt misbrug. Man erkender, at børn udsættes for sexuelle overgreb, og at det er skadeligt for deres udvikling.


Dernæst erkendes mere bizarre former for børnemishandling, f.eks. Münchhausen syndrom by proxy.

Dette syndrom dækker over, at forældre, typisk mødre, bevidst påfører deres børn fysiske symptomer/skader og af denne vej får udstrakt kontakt med og omsorg fra 
hospitalsvæsenet og dets ansatte læger sygeplejesker, psykologer m.v.
Exempler på sådanne skader kan være at sprøjte inficeret blomstervand ind i barnets blodårer, fremkalde besvimelsesanfald ved kvælningsforsøg og meget andet.
Syndromet er opkaldt efter den berømte oberst Münchhausen med de fantastiske løgnhistorier og beskrev oprindelig det fænomen, at voksne opfandt eller fremprovokerede sygdomstilstande hos sig selv for at få omsorg fra hospitalsvæsenet.

Siden har man tilføjet “by proxy” syndromet som betyder “ved stedfortræder” som dækkende for ovennævnte form for børnemishandling, hvor moderen påfører barnet sygdomstilstande.

Børnemishandling og omsorgssvigt kan ske på 3 måder:

1. Uheld -(kortvarig) mangel på normal omsorg/beskyttelse. 

2. Omsorgssvigt - mangelfuld forældreomsorg, manglende beskyttelse af barnet.

3. Mishandling/misbrug -bevidst påført skade.
 
Der skelnes mellem aktiv og passiv børnemishandling:

Ved sexuelle overgreb er mænd overvejende aktive og kvinder kan deltage ved passivitet.

Hermed er ikke sagt at ikke også kvinder krænker børn aktivt sexuelt, men endnu ser vi flest mænd som krænker.

Ved Münchhausen by proxy ses typisk at kvinder er aktive, og mænd deltager passivt ved ikke at gribe ind.

Ved børnemishandling eller misbrug af børn i familien vil man altid undersøge eventuelle søskende til det ramte barn, fordi børnemishandling hyppigt rammer alle familiens børn (børnemishandling “runs in families”).

Ofte følges den fysiske og den psykiske mishandling ad og følgende 5 former for psykisk mishandling/vold ses typisk i forbindelse med fysisk vold/mishandling og sexuelt misbrug:

1. Afvisning (manglende anerkendelse af barnets behov/værdi).

2. Isolation (barnet afskæres fra sociale erfaringer/føler sig alene).

3. Terrorisering (barnet angribes verbalt, præges af frygt).

4. Ignorering (barnet berøves stimulation/kontakt).

5. Demoralisering (barnet stimuleres uhensigtsmæssigt).