15 procent af storrygerne får lungekræft. Men tobakken fremkalder lige så ofte en anden livsfarlig lungesygdom. Det er kronisk bronkitis og dens komplikationer, og det skønnes, at omkring 200.000 danskere lider af denne. Under et har man nu valgt at kalde det for "rygerlunger".

Sygdommen fører årligt til cirka 15.000 hospitalsindlæggelser, og hvert år dør omkring 2.900 mennesker af den. Men før det kommer så vidt, har de i årevis levet som invalider på grund af stærkt besvær med at trække vejret. Cirka 700 danskere får årligt tildelt helbredsbetinget førtidspension på grund af rygerlunger.

Jeg har opereret mange patienter med rygerlunger, da jeg var ansat på det tidligere Blegdamshospitalet i København. Vi havde en stor respiratorafdeling, der fortrinsvis var beregnet til disse patienter.

De kom akut ind med luftlunger, ofte helt b1å i ansigterne af iltmangel, og fik øjeblikkeligt lavet trakeotomi. Det er et snit på forsiden af halsen ind til luftrøret, så det via en slange kan kobles til respiratoren.

Den trak vejret for dem, medens den akutte forværring af sygdommen blev overstået. Det kunne tage uger; men når de kunne undvære respiratoren, var de på ingen måde helbredt for sygdommen. De havde stadig deres rygerlunger med åndenød, hoste, opspyt, depression, angst og ofte hjertesvækkelse.

Men trods det kunne mange af dem ikke lade være med at ryge. De vidste, at det forværrede deres situation; men det var umuligt for dem at stoppe, selv om de hellere end gerne ville. Dengang havde vi ikke nutidens nikotintyggegummi, nikotinplastre og lignende, der er en vis hjælp ved tobaksafvænning.

Lidelsens lægelige betegnelse er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og den er karakteriseret ved vedvarende hæmning af luftens passage til og fra lungerne på grund af kronisk bronkitis eller emfysem (udvidede lunger). Tobaksrygning er årsag til 80-90 procent af tilfældene.

Der findes også en akut form for bronkitis; men den har intet med rygning at gøre. Den skyldes smitstoffer, opstår især hos mindre børn og kan populært sagt betragtes som en forkølelse i lungerne. Den varer som regel kun få dage, og den syge kommer sig fuldstændigt efter infektionen.

Patienter med kronisk bronkitis mener ofte, at det er forskellige former for støv på arbejdspladsen, f.eks. kulstøv, cementstøv eller kornstøv, der har gjort dem syge. Tobakken er dog det altafgørende; men dens skadelige virkning på luftvejene kan forværres af støvet. Luftforureningen spiller næppe nogen særlig rolle i Danmark.

Sygdommen udvikler sig over 2-3 årtier og begynder sjældent at give symptomer for 55-60 års alderen. Slimhinden i bronkierne (luftrørsgrenene) svulmer op og danner for meget slim, der giver en plagsom hoste, som er værst om morgenen.

Patienten bliver tiltagende kortåndet, først ved legemlig anstrengelse, så han går langsommere end jævnaldrende, men senere også i hvile. Til sidst kan det blive så slemt, at han næsten ikke kan gå, men altid sidder og hiver efter vejret, og huden bliver blålig af iltmangel.

Til bedømmelse af det skadelige tobaksforbrug har man indført begrebet "pakkeår". Det er antallet af år, hvor patienten dagligt har røget en pakke med 20 cigaretter. Jo flere pakkeår, desto dårligere luftveje.

En cigaret indeholder et gram tobak; men i en cigar er der fem gram, i en cerut tre og i et gram pibetobak et gram. Tobakken i enhver af disse former kan skade lungerne, og man kan selv omregne sit forbrug til pakkeår, hvis man ryger andet end cigaretter.

Rygerlunger er ikke astma. Ved astma kommer åndenøden i anfald og skyldes ofte allergi. Men en slem astma kan med årene fremkalde kronisk bronkitis, men ikke emfysem, medmindre patienten har røget.

Patienter med rygerlunger har større risiko for at få lungekræft end andre mennesker. Derfor skal de være opmærksomme på visse faresignaler. Nyopstået hoste, ændring af en i forvejen tilstedeværende hoste, blodigt opspyt og uforklarlige brystsmerter bør straks få dem til at søge læge.

Jævnlige lunge infektioner eller gentagne "influenzaer" kan også være tegn på en svulst. De fleste tilfælde af blodigt opspyt skyldes dog heldigvis ikke kræft, men fredelige læsioner i luftvejenes slimhinde.

Men rygere bør faktisk søge læge længe før, nemlig når de mærker de første tegn på kronisk bronkitis. Så skal de hos lægen have bedømt deres lungekapacitet ved en simpel pusteprøve, og hvis den afslører begyndende rygerlunger, er det på tide at sætte ind med behandling.

Det vigtigste er, at patienterne straks holder op med at ryge. Det helbreder ikke de skader, der allerede er sket, men hindrer en livsfarlig videre udvikling. Desværre er der talrige patienter, der først holder op, når sygdommen er så langt fremme, at de trods rygestoppet vil være meget plaget resten af livet.

Men det er aldrig for sent at holde op. Det vil altid gavne, og der findes ingen medicin, der virker blot tilnærmelsesvis så godt som ophør med tobakken. Man kan dog lette noget på generne med midler, der udvider bronkierne og hæmmer hævelsen af slimhinden. De kan tages som inhalation eller tabletter.

Nogle patienter har også gavn af et medikament, der gør slimen tyndere. Folk med rygerlunger bør hvert efterår lade sig vaccinere mod influenza, fordi denne infektion kan forværre deres sygdom og føre til døden.

Patienter, der er meget svært plaget af rygerlunger, kan i nogle tilfælde få en mere tålelig tilværelse, hvis de hjemme behandles med ilt. Der findes også apparatur til iltbehandling, som kan tages med uden for hjemmet, ja endog anvendes på spadsereture.

I de seneste år har man indført en ny form for kirurgi, der kan bruges i udvalgte tilfælde. Den går ud på at fjerne helt ødelagte dele af de syge lunger, og det bedrer vejrtrækningen en hel del. Det skyldes sandsynligvis, at det tilbageværende normale lungevæv får bedre plads til at udfolde sig.

Siden 1992 har man foretaget lungetransplantation i Danmark. Det sker i 20-25 tilfælde om året, og det er oftest mennesker med rygerlunger, der opereres. Efter et år er cirka 90 procent af de opererede i live.

Indgrebet udføres kun på Rigshospitalet og Århus Kommunehospital. Det er svært at skaffe donorer, så der er lange ventelister, og ventetiden er for tiden 18 måneder.
 

Relevante emner

 Lungekræft