CMV infektion, børn

Bjerager, Mia, læge

 

 Hvad er CMV-infektion ? 

 

 CMV eller Cytomegalovirus infektion er en virus sygdom, der oftest forløber næsten uden symptomer. Det er en fredelig og uskadelig virus, men den kan være farlig for fostre at få, hvis moderen smittes under graviditeten. 

 
 

 Hvem kan få CMV-infektion ? 

 

 Hvis en kvinde smittes under graviditet kan det ufødt barn smittes. Disse børn kan fødes med tegn på sygdom, og de kan udvikle blivende skader på nervesystemet. Hvis barnet først er smittet efter fødslen medfører sygdommen ingen skader på centralnervesystemet. 

 
 

 Hvilke symptomer ses ved CMV-infektion ? 

 
  •  Mindre børn har sjældent symptomer ved CMV infektion. 
  • Det kan ligne en mild influenza med hævede lymfeknuder, feber og lidt influenza symptomer.
  • Billedet kan ligne kyssesyge med forstørrelse af lever og milt.
  • Ved den medfødte form, hvor barnet er smittet før fødslen, fordi moderen er syg fødes barnet med forstørrelse af lever og milt, gulsot og nogle gange skader på centralnervesystemet, som kan give sig til udtryk i form af kramper. 
 
 

 Hvordan smitter CMV-infektion ? 

 

 CMV virus overføres via sekreter som spyt, urin, modermælk, sæd og blod. Smitte sker derfor ved tæt kontakt. Under graviditet kan virus overføres fra moderen, hvis hun bliver syg til fosteret. Det er ikke altid at moderen bagefter selv kan huske hun overhovedet var syg. 
CMV virus overlever ikke så godt udenfor kroppen: Derfor forekommer smitte ikke igennem luft eller ting. 

 
 

 Hvordan behandles CMV-infektion ? 

 

 Den er en virussygdom. Der findes ingen behandlingstilbud. 

 
 

 Prognose 

 

 Er god. Det er kun farligt at få CMV-infektion, hvis man er et ufødt foster eller fejler noget andet i sit immunsystem. 

 
 

Relevante emner

 Tre-dages-feber / den 6. børnesygdom