Dexa-skanning, osteodensitometri, BMD-måling

Kanstrup, Inge-Lis, speciallæge, dr. med.

             

 Sådan udføres undersøgelsen. 

 

 Ovenstående betegnelser bruges alle om den undersøgelse, hvor man bestemmer knoglernes kalkindhold (bone mineral density) ved hjælp af gennemlysning med en svag røntgenstråle. Røntgenstrålen deles med et filter i to energiniveau’er, der trænger forskelligt igennem knogle-, fedt- og muskelvæv (dexa = dual energy x-ray absorptiometry), hvorved man kan måle mængden af de forskellige vævsformer. En tynd, hullet knogle slipper mere stråling igennem end en tæt knogle, hvilket er princippet for bestemmelse af kalktætheden.
Undersøgelsen bruges til at vurdere risikoen for fremtidigt knoglebrud pga. osteoporose.
Ordet ”knogleskanning” anvendes ofte om denne undersøgelse, men det bruges også om en ”knogleskintigrafi”, hvor man efter indsprøjtning af en lille mængde radioaktivt fosfat bliver undersøgt under et gammakamera m.h.p. at finde knoglekræft, knoglebrud f.eks. træthedsbrud, ledlidelse o.m.a. For at undgå misforståelser, bruges betegnelsen ikke her. 

 
 

 Hvor udføres undersøgelsen? 

 

 Der er forskellige muligheder. Nogle steder udføres undersøgelsen på klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling på sygehuset, evt. en specialafdeling med interesse for osteoporosebehandling. Andre steder kan man henvises til lægelaboratorium eller speciallægepraksis. Der kan være tale om brugerbetaling nogle steder. Den alment praktiserende læge ved besked om, hvor undersøgelsen kan udføres, og betingelserne herfor. 

 
 

 Hvordan udføres undersøgelsen rent praktisk? 

 

 Normalt måler man på lændehvirvlerne samt en eller begge lårbenshalse. Nogle steder måles underarmen også.
Undersøgelsen er uden gener og ubehag. Der er ingen krav til forberedelse. Man anbringes på et leje, og et skannende tyndt røntgengennemlysningsrør placeres oven over det område, der skal måles på (uden det berører personen, se fig 1). Det er normalt ikke nødvendigt at afføre sig tøjet, men man må ikke bære metal i de skannede områder, så en metallynlås eller metalbælte skal fjernes.
Optagelse af et enkelt billede varer fra få sekunder til nogle minutter, afhængigt af det anvendte apparatur. Der kan være tale om at gentage et billede, hvis indstillingen ikke er optimal. Så den totale undersøgelsestid med skanning af flere regioner, korrekt placering på lejet etc. bliver omkring ½ time for en ”almindelig undersøgelse”.
Stråledosis ved undersøgelsen er yderst ringe, kun få % af strålingen ved et normalt røntgenbillede.

Undersøgelse med ultralydsapparater (f.eks. hælskannere) kan ikke erstatte dexaskannere, da de endnu er for upræcise.
 

 
 

 Undersøgelsesresultat. 

 

 Måleresultatet opgives i forhold til gennemsnittet for en person af samme alder, køn og størrelse, men også i forhold til værdien hos raske yngre voksne (25-årige) (se fig 2). Den såkaldte T-score fortæller, hvor meget man afviger (positivt eller negativt) fra gennemsnittet hos yngre voksne, mens Z-score beskriver, hvor meget man afviger fra aldersgennemsnittet. Begge værdier kan danne grundlag for behandlingsvurdering. Hvis måleresultatet er faldet med 10-25% i forhold til ungdomsmaksimum, taler man om kalciumfattige knogler (osteopeni), mens endnu lavere værdier er udtryk for egentlig osteoporose.
Slidgigt i ryggen kan give falsk forhøjede værdier pga. lokalt øget knoglemineralindhold.
Ud fra undersøgelsesresultatet sammenholdt med kendskab til person og levevis vil den behandlende læge kunne tage stilling til, hvilke tiltag der vil være bedst for den enkelte. Se også artiklen Osteoporose eller knogleskørhed. 
Da ændringer i knoglevævet sker meget langsomt, bør der gå mindst 2 år inden en skanning eventuelt gentages.