Når nyrernes funktion af forskellige årsager bliver dårligere, og inden personen bliver alt for syg, kan der blive planlagt dialysebehandling. 
Dialyse betyder "at skille". Hermed menes: 

•  at fjerne ”affaldsstoffer” fra kroppen 
• at fjerne for meget væske fra kroppen 

 Der er to former for dialyse: 

•  hæmodialyse (bloddialyse), hvor patientens blod ledes gennem en kunstig nyre, som rensefilteret også kaldes, via et system af slanger.
• peritonealdialyse (mavedialyse – posedialyse), hvor patientens bughinde i maven fungerer som et dialysefilter og der fyldes steril væske, som indeholder forskellige salte ind i maven via en tynd plasticslange og tømmes ud efter en passende tid.

 Hæmodialyse/bloddialyse 

 For at kunne fjerne affaldsstoffer og væske fra kroppen gennem blodet, har man brug for en adgangsvej og her bruger man kroppens egne blodårer på den ene arm.
Under fuld bedøvelse bliver en pulsåre (arterie) og en overfladisk åre (vene) syet sammen, på en sådan måde at der kommer et større blodtryk i venen. Dette kaldes en fistel. Der skal gå 4 til 6 uger før fistelen kan bruges første gang.

Da huden er ømfindtlig i den første tid, kan man bruge lokalbedøvelse. Hver gang patienten skal have sin dialysebehandling, stikker dialysesygeplejersken 2 nåle ind i fistelen. Disse nåle er hule og har flere huller i spidsen. De er forsynet med en lille plasticslange. Begge nåle kobles til et andet slangesystem, der er placeret på en dialysemaskine.

Via den ene nål bliver patientens blod ledt gennem en kunstig nyre, som rensefilteret også kaldes og returnerer via den anden nål tilbage til patientens blodbanen.Hvis der er behov for dialyse inden fistelen er klar til at kunne bruges, bliver der under lokalbedøvelse placeret et kateter af et plastmateriale, som hedder polyurthan i et af de store blodkar på halsen. På dette dialysekateter er der påsat to plasticslanger, som kan kobles på maskinens slanger. Dette kateter bliver liggende i den periode, der er brug for det. Et stort blodkar på halsen bliver brugt, fordi det er nemt både at placere, men også nemmere at bruge end hvis det var et andet sted på kroppen. Det bruges på samme måde som fistelen, men der skal ikke stikkes med nåle, da kateteret er placeret direkte i blodbanen. 

Hvis en person har små blodkar, kan der måske ikke opereres en fistel og der vil så blive brugt et permanent kateter på halsen i stedet for.

Man foretrækker dog at patienten har en fistel, da nålene fjernes efter hver dialyse og og de små huller lukkes med plaster. De små huller i huden heler hurtigt og giver dermed en meget lille risiko for infektion. 

Patienter med fistel må gerne gå i brusebad, karbad og bade ved stranden. Dette er ikke godt for patienter med kateter, da der er direkte adgang udefra til blodbanen og der kan hermed lettere komme urenheder ind i blodbanen.

 

 Hvor meget dialyse? 

 I princippet kan ingen få for meget dialyse, da en normalt fungerende nyre dialyserer 24 timer i døgnet. Men da ingen mennesker kan være koblet til en dialysemaskine i så lang tid, planlægger man hvor hyppigt og hvor lang tid dialysen skal vare.

Man undersøger: 

•  blodprøver. Visse salte i blodet måles og udfra disse tal kan man se, hvor meget dialyse patienten har brug for
• blodtryk. Hvis blodtrykket er højt, kan der være brug for mere dialyse
• væske. Man kan tydelig se, om personen har for meget væske i kroppen. Der kan være tykke og hævede ben og væske i lungerne. Dette kan høres på vejrtrækningen
• vægt. En stor mand har brug for mere dialyse end en lille dame da musklerne producerer nemlig et affaldsstof, som man fx bruger som måleenhed for, hvor meget dialyse der er behov for. Jo større muskler, jo mere affaldsstof i blodbanen 

 Der startes gerne med 3-4 timers dialyse første gang og udfra ovenstående undersøgelser planlægges dialysetiden, som typisk er 4 – 6 timer 3 gange om ugen.
Medens patienten får sin dialysebehandling er der hele tiden sygeplejersker, der holder øje med, at behandlingen er korrekt og behandler mulige komplikationer. 

 Mulige komplikationer under dialysen 

•  blodtryksfald, som skyldes at der fjernes væske under dialyse, og da væsken især kommer fra blodbanen. Dette kan bevirke at blodtrykket falder og patienten bliver utilpas
• kvalme, som kan være kvalme forud for et blodtryksfald
• hovedpine, kvalme og opkastning som skuldes at det tager længere tid at fjerne affaldsstofferne fra hjernen
• blødning, som kan skyldes at der er anbragt nåle eller kateter direkte i blodbanen under dialysen, og fordi man under dialysen giver et medicinsk stof (heparin), der hindrer at blodet størkner mens dialysebehandlingen foregår
• ømhed og/eller smerter i den arm hvor fistelen er. Armen skal holdes stille i de timer dialysen varer. Der kan opstå smerter i musklerne helt op til skulderen. Derfor er det vigtigt at armen er anbragt på en så behagelig måde som muligt
• kedsomhed. I de fleste dialysecentre findes der radio og fjernsyn med video, så tiden ikke virker så lang 

 Normalt er der få bivirkninger, når man er godt dialyseret og overholder sin diæt. 

Relevante emner

 Nyretransplantation