Hvad er fåresyge ?

Fåresyge er en virusinfektion forårsaget af parotitisvirus. Virus starter med at slå sig ned i slimhinden i de øvre luftveje og i lymfeknuderne på halsen. Herefter spreder virus sig til spytkirtlerne, her primært ørespytkirtlerne, som på grund af virusinfektionen hæver og bliver ømme.
I Danmark vaccineres mod mæslinger i form af MFR (mæslinge-fåresyge-røde hunde)-vaccinationen. Denne vaccination gives første gang i 15 måneders alderen og herefter igen i 12 års alderen.

Hvem kan få fåresyge ?

Alle ikke-vaccinerede børn kan få fåresyge. Efter indførelse af MFR-vaccinationen ses fåresyge uhyre sjældent i Danmark. Forekommer med samme hyppighed hos drenge og piger. Ses hyppigst i aldersgruppen 5-15 år, således at 85 % af infektionerne sker før 15 års alderen. Fåresyge synes at være lidt hyppigere i slutningen af vinteren samt om foråret. Der ses omkring 20 tilfælde af fåresyge om året i Danmark.

Hvilke symptomer er der ved fåresyge ?

• Op til fasen med den smertefulde kirtelhævelse ses ind imellem en fase med feber, muskelsmerter (specielt i nakken), hovedpine og almen sygdomsfølelse.
• Herefter begynder smerterne og hævelsen af den ene eller begge ørespytkirtler.
• Øreflippen vil presses opad og udad.
• Hævelsen kan tiltage kraftigt over ganske kort tid, men bliver ofte maksimal i løbet af 1-3 dage, og aftager igen langsomt over 3-7 dage.
• Ved dobbeltsidig infektion hæver kirtlerne med én til to dages forskydning.
• Hævelse er nærmest konstant øm og smertende med forværring ved indtagelse af syrlig mad eller drikkevarer.
• Temperaturen er oftest 38-39, men hos ca.20% er temperaturen normal.
• Der kan ses ledsagende hævelse af spytkirtlerne i mundbunden.
• Der kan lejlighedsvis ses et ledsagende rødligt udslæt på kroppen.

Hvordan smitter fåresyge ?

Fåresyge smitter fra menneske til menneske ved direkte kontakt og ved kontakt med spyt (og muligvis urin) fra smittebærere/syge fra én dag før synlig kirtelhævelse til 3 dage efter svind af hævelsen. Antistoffer overført i fostertilværelsen synes at beskytte nyfødte i op til 6-8 måneder.
Efter infektion med parotitisvirus er der livslang immunitet. Dette gælder ligeledes efter vaccination med MFR-vaccine. Kun meget få får sygdommen to gange, og det skal understreges, at man ikke har risiko for sygdommen én gang til ved kun énsidig kirtelhævelse, idet immuniteten bygger på antistofdannelse, som sker uanset, hvor virus slår sig ned i kroppen. Inkubationstiden er 14-21 dage.

Den vigtigste indsats omkring parotitis er forebyggelse af infektionen i form af MFR-vaccination, der tilbydes ved 15 måneders undersøgelse hos egen læge og igen i 12 års alderen. Der er ingen tvivl om, at vaccinen har været en stor gevinst, idet de tre børnesygdomme, der er indeholdt i vaccinen, er blevet en sjældenhed, og de alvorlige komplikationer (for parotitis især hjerne- og hjernehindebetændelsen samt testikelbetændelse med efterfølgende nedsat frugtbarhed) er minimeret. Det er vigtigt, at vaccinationen sker fuldt og til de angivne tider, idet uvaccinerede eller ikke-optimalt vaccinerede børn ellers risikerer at blive smittet i en alder, hvor risikoen for alvorlige og livstruende komplikationer er stor. Risikoen for alvorlige følger stiger nemlig med alderen. Alvorlige vaccinationskomplikationer er yderst sjældent optrædende i Danmark. Mulige komplikationer registreres og vurderes på Statens Seruminstitut, og der arbejdes løbende på forbedring af vaccinerne, således at selv de lette bivirkninger, så som ømhed og irritation af vaccinationsstedet, kan minimeres. Efter såvel infektion som vaccination med MFR-vaccine er der livslang immunitet.

Hvordan behandles fåresyge ?

Behandlingen af fåresyge er behandling af symptomerne, idet der ikke findes specifikt middel mod fåresyge. Smerter og alment ubehag kan lindres/bedres med paracetamol (=panodil, =pinex, =pamol) i dosering svarende til vægt og alder. Derudover bør indtagelse af syrlige mad- eller drikkevarer af hensyn til at mindske smerterne undgås.

Prognose

I forhold til de øvrige børnesygdomme ses ved fåresyge ikke så sjældent komplikationer. Der kan ses en hjerne- eller hjernehindebetændelse, men ofte kun ved infektion efter 20 års alderen. Hos drenge med fåresyge efter puberteten kan ses en testikelbetændelse (virusbetinget), hvilket kan resultere i nedsat befrugtningsevne. Endvidere ses meget sjældent ledpåvirkning, døvhed samt nyre- og skjoldbruskkirtelbetændelse.