Glaukom - Grøn stær

MARS - Medicinsk faktadatabase

Hvad er glaukom ?

Glaukom er navnet på en gruppe nært beslægtede sygdomme, hvor synsnerven er beskadiget. På dansk kaldes disse sygdomme også under et grøn stær. Skaderne gør, at synsfeltet bliver mindre. Glaukom eller grøn stær, er på trods af navnet ikke i familie med grå stær, som derimod rammer øjets linse. Den absolut almindeligste form for glaukom kaldes åbenvinklet glaukom, fremover kaldet glaukom.

Glaukom rammer oftest ældre personer. Sygdommen er usædvanlig før 50-års alderen, og ved 75-års alderen har 4 uf ad 100 personer sygdommen.

 

Hvad er årsagerne til glaukom ?

Årsagerne til at synsnerven beskadiges er ikke fuldstændig kendte. En kendt antagelse er at skaderne forårsaget af forhøjet tryk i øjet, men andre faktorer har også betydning. Omkring 20% af alle patienter med glaukom har normalt tryk i øjet. Og de fleste personer som har forhøjet tryk i øjet, får dog aldrig sådanne skader på synsnerven, at de får glaukom.
Man skelner altså tydeligt mellem glaukom og forhøjet tryk i øjet uden tegn på skader.

En mulighed som man nu diskuterer er, at forstyrrelser i øjets blodcirkulation kan bidrage til at sygdommen udvikles. Selv om dette skulle vise sig at være sygdommens grundårsag, er det alligevel bevist at forhøjet tryk i øjet kan forværre sygdomsforløbet.

Sygdomsudviklingen ved glaukom er langsom og strækker sig over mange år. Ofte er forløbet godartet. Halvdelen af alle tilfælde bliver aldrig opdaget og kun en lille del af patienterne bliver blinde.

 

Hvordan opdager og undersøger man for glaukom ?

Symptomerne er tydeligst i sene stadier, hvor synet bliver nedsat. Diagnosen fastslås ved, at synsnerven undersøges og skaderne påvises. Undersøgelsen består af flere elementer.
Øjenlægen laver en undersøgelse af synsfeltet, for at se om dette har taget skade, og om skaden bliver værre med tiden. Dette gøres som regel med et automatisk computerstyret apparat, og det kaldes en perimetri. Øjenlægen kigger også ind på synsnerven gennem pupillen. Dette kaldes oftalmoskopi. Muligvis vælger han også at fotografere synsnerven, således at forandringer gennem tid bedre kan ses.
Øjenlægen vil også måle øjets tryk. Dette kan gøres på flere måder, men de fleste steder gøres det med et automatisk apparat, der sprøjter lidt luft ind på øjet, og dermed måler trykket. Det er en harmløs og hurtig undersøgelse, der ikke gør ondt eller er ubehagelig.

 

Hvordan kan glaukom behandles ?

Behandlingen går ud på at sænke trykket i øjet, da dette er den eneste kendte risikofaktor, som man kan påvirke. Oftest gives øjendråber i første omgang. Laserbehandling, såkaldt lasertrabekuloplastik, kan også bruges, hvis øjendråberne ikke giver tilstrækkelig effekt. Laserbehandling er let at udføre og giver sjældent komplikationer. Behandlingen med øjendråber fortsætter efter laserindgrebet. Af og til behandler man glaukom med laser inden man begynder med øjendråber.

 

Hvis hverken øjendråber eller laser kan sænke trykket, kan man lave et kirurgisk indgreb.

Som regel fører dette til, at trykket synker. Komplikationer er dog hyppige. For eksempel kan der udvikles Grå stærs i det opererede øje nogle år efter indgrebet.

Glaucom skal kontrolleres hele livet

Patienter med glaukom skal kontrolleres livet ud. Formålet med kontrollerne er at se om de skader, som sygdommen har medført, bliver værre. Synsfeltet bliver undersøgt, øjentrykket bliver målt og øjenlægen ser på synsnerven . Hvis sygdommen fortsætter, gør man nye forsøg på at sænke øjentrykket. Når tilstanden bliver bedømt til at være stabil, er det rimeligt at kontrollere patienten 1 – 2 gange om året. Hyppigere kontrol er påkrævet ved tegn på at sygdommen bliver værre, eller efter man har ændret behandlingen.