Hvad er godartet prostataforstørrelse ?

Prostatakirtlen, som også kaldes blærehalskirtlen, omslutter urinhalsrørets øvre del nedenfor urinblæren. Kirtlens vækst og funktion er afhængig af det mandlige kønshormon testosteron, som hovedsageligt dannes i testiklerne.

Hos ældre mænd er det almindeligt at prostatakirtlen bliver forstørret uden at den i øvrigt forandres. Dette kaldes godartet prostataforstørrelse eller på medicinsk sprog benign prostatahyperplasi, forkortet BPH. Forstørrelsen beror på øget alder og kan normalt ikke forebygges. Mere end halvdelen af alle mænd som er ældre end 60 år har i dag en godartet prostataforstørrelse og i 80 års alderen har otte af ti mænd godartet prostataforstørrelse.

Godartet prostataforstørrelse er ikke det samme som prostatacancer. Forstørrelse fører heller ikke til cancer. Derimod kan godartet prostataforstørrelse og prostatacancer forekomme samtidig.

Symptomer

Knap halvdelen af alle mænd med godartet prostataforstørrelse oplever symptomer. Kun nogle af dem behøver behandling. Symptomerne mærker man oftest ved vandladning. Disse symptomer behøver ikke at besvære meget, men en del mænd får problemer.

De hyppigste symptomer er:

• svag urinstråle
• behov for at presse for at lette tømningen af blæren
• en følelse af at urinblæren ikke bliver fuldstændigt tømt
• at urinstrålen ophører en eller flere gange mens man lader vandet
• at man skal lade vandet flere gange om dagen og måske også om natten
• et stærkt og pludseligt behov for at skulle lade vandet og som er svært at undertrykke

Komplikationer

Når prostatakirtlen bliver forstørret trykker den urinrøret sammen, hvilket kan give problemer med at lade vandet. At det bliver svært for urinen af passere ud, kan føre til dårlig tømning af urinblæren. Af og til kan der til og med blive et totalt stop. Udtalte problemer med at tømme urinblæren kan efterhånden føre til problemer fra nyrerne. Med godartet prostataforstørrelse med manglende tømning af blæren risikerer man at få urinvejsbetændelse.

Hvordan undersøger man godartet prostataforstørrelse ?

Hvis man besværes af et eller flere af de symptomer, som bliver nævnt her, bør man søge læge for at blive undersøgt. Lægen undersøger også om prostataforstørrelsen har givet nogle komplikationer. Specialister i prostatasygdomme kaldes urologer.

Lægen spørger hvilken symptomer og besvær man har, og man skal evt. udfylde et spørgeskema. Lægen gennemgår andre sygdomme man har eller har haft samt hvilken medicin man tager eller har taget. Prostatakirtlen undersøges med en finger, som føres op i endetarmen, en såkaldt rektalpalpation.

For at opdage en evt. urinvejsinfektion eller blod i urinen bliver der taget urinprøver. Blodprøver tages for at kontrollere blodværdien og nyrernes funktion. Af og til tager man blodprøver for at opdage en mistænkt ondartet tumor.

Ved en forstørret prostata kan det være svært at tømme urinblæren helt. Hvor meget urin som findes i urinblæren efter man har ladet vandet, måles ved en ultralydsundersøgelse eller ved at man fører et kateter ind gennem urinrøret til blæren.

Tryk- og flowundersøgelser

Ved at måle urinflowet undersøger man urinstrålens kraft. En svag stråle kan tyde på, at der findes en hindring for udflowet. Målingen kan man gøre på lægens modtagelse med apparatur eller man kan selv måle, hvor mange sekunder det tager at udtømme den første deciliter urin.

Svaghed i urinblæren, hvilket kan give svag urinstråle, undersøger man af og til med trykmåling i blæren. såkaldt cystometri. Dette indebærer, at et smalt kateter føres ind i blæren gennem urinrøret eller ved punktion af urinblæren ovenfor skambenet. Det sikreste måde at undersøge om en prostataforstørrelse hindrer urinen i at flyde frit, er samtidig at måle urinflowet og gøre en cystometri. Denne kombination kaldes trykflowundersøgelse.

Cystoskopi, ultralyd og røntgen

Af og til bliver man nødt til at foretage undersøgelser med cystoskopi, ultralyd eller røntgen. Ved cystoskopi fører man et smalt rør ind igennem urinrøret. Metoden gør det muligt at se prostatakirtlen og urinblæren indefra. På den måde kan evt. andre årsager til patientens besvær afsløres.

Ved at røntgenfotografere nyrerne. såkaldt urografi, undersøges nyrernes funktion og evt. hindringer for urinen i urinlederne, som forbinder nyrerne med urinblæren.

Evt. forandringer i nyrerne kan undersøges med ultralyd. Ultralyd kan også bruges til at undersøge om der findes urin i urinblæren efter man har ladt vandet. Ved at en speciel ultralydssonde føres op i endetarmen kan prostatakirtlens størrelse måles. Med den metode kan man også undersøge og tage prøver fra en mistænkt prostatacancer.

Hvornår skal en godartet prostataforstørrelse behandles ?

En forstørret prostatakirtel giver som sådan ingen anledning til behandling. Det ikke sikkert at kirtlen bliver større end den er ved undersøgelsen eller at symptomerne forværres med tiden. En forstørret prostata behøver derfor kun at behandles, hvis symptomerne er så alvorlige, at de fører til besvær eller hvis nyrerne og urinblæren risikerer at blive alvorligt beskadigede. Det er vigtigt at fundere over, hvor meget besvær man har. Hindrer det dig i at gøre visse ting som at gå i byen, til middag eller i biografen? Ville du få det bedre, hvis besværet forsvandt? Vil du behandles nu? Vil du vente at se?

Hvordan kan en godartet prostataforstørrelse behandles ?

I dag findes der flere forskellige behandlingsalternativer: afventende behandling, medicinsk behandling, kirurgi og nyere metoder, f eks. varmebehandling samt et blivende kateter. Kirurgi er den mest effektive metode til at fjerne en hindring for urinflowet, men indebærer større risici end andre behandlinger. Ved alvorlige komplikationer til sygdommen eller ved risiko for alvorlige komplikationer kan kirurgi være den eneste måde at behandle på.

Afventende behandling

Hvis du ikke er alt for besværet, kan du og lægen blive enige om at vente med behandling. Evt. indebærer dette at man bliver nød til at gennemgå kontroller i den tid man venter med behandling. Besværet kan være uforandret, men kan også blive lettere eller alvorligere. Kontakt din læge, hvis du får problemer.

Medicinsk behandling

Der findes en slags tabletter, som kan mindske besværet og de kaldes alfablokkere. De får musklerne i urinrøret omkring prostatakirtlen til at slappe af. I begyndelsen gives tabletterne i små doser som forsigtigt øges. Hvis dosis er for stor, kan man let få bivirkninger som f eks. hovedpine, svimmelhed, træthed eller lavt blodtryk. Der findes ikke noget bevis for at behandlingen med alfablokkere mindsker evt. komplikationer eller behov for senere kirurgisk behandling.

En anden slags medicin kaldes finasterid. Midlet påvirker hormonomsætningen i prostatakirtlen og mindsker dens størrelse. Hos visse mænd kan dette mindske besværet med at lade vandet, selv om det af og til tager lang tid, op til 6 mdr. før medicinen virker. Man tager en tablet om dagen og noget bevis for at tabletten mindsker evt. komplikationer findes ikke. Bivirkninger som påvirker seksualiteten kan forekomme.

Kirurgisk behandling

Den mest effektive måde at behandle godartet prostataforstørrelse på er forskellige former for kirurgi. Behandlingen kan medføre komplikationer, men dette er usædvanligt. For de fleste patienter mindskes prostatabesværet ved kirurgisk behandling, men visse symptomer kan fortsætte efter et indgreb. Risikoen for fremover at få prostatacancer mindskes ikke ved en operation for godartet prostataforstørrelse.

Kirurgi anbefales oftest hvis prostataforstørrelsen medfører besvær med at tømme urinblæren, forstyrrelse af nyrefunktionen, gentagne urinvejsinfektioner, større blødninger fra prostatakirtlen eller sten i urinblæren. Selv ved anden betydeligt besvær kan kirurgi være det bedste behandlingsalternativ.

Den hyppigste anvendte kirurgiske behandling kaldes transuretral resektion af prostata, forkortet TURP. Patienten bedøves og prostataforstørrelsen fjernes med et instrument, som føres ind gennem urinrøret. Den opererede har kateter i et par dage og er oftest indlagt i 3-5 dage. Omkring 1-2% af de, som har fået foretaget en TURP, kan få besvær med inkontinens. Risikoen for impotens efter indgrebet er meget lille hos mænd med normal seksuel funktion. Derimod er det almindeligt at sæden ved sædudtømmelse ikke kommer ud af urinrøret efter en TURP. Sæden går i stedet for bagud ind i urinblæren.

Et lignende indgreb kaldes transuretral incision af prostata, forkortet TUIP. Indgrebet er mindre end TURP og sygehusopholdet er kortere. Indgrebet indebærer at urinrøret udvides, så urinen lettere kan passere.

Åben prostataoperation anvendes af og til, hvis prostatakirtlen er kraftigt forstørret. Et operationssnit lægges i den nedre del af bugen, og de forstørrede dele af kirtlen opereres bort. Opholdet på sygehuset med kateter bliver ca. 1 uge.

Nyere metoder

De fleste nyere metoder bygger på, at det forstørrede prostatavæv ødelægges ved hjælp af varme. Hyppigst anvender man transuretral mikrobølgebehandling, forkortet TUMT, hvor varmen føres ind via et kateter i urinrøret. Behandlingen gennemføres uden speciel bedøvelse. En del patienter kan behøve at beholde kateter i op til en uge efter indgrebet. Behandlingen har mest effekt på symptomer som frem for alt trangen til at lade vandet hele tiden. Effekten er mindre på urinstrålens kraft. Hos en del patienter udebliver effekten og disse bliver man nødt til at behandle kirurgisk. Hvor stor en andel af patienterne dette gælder, ved man endnu ikke.

Varme kan også tilføres med laser, ultralyd eller højfrekvent elektrisk strøm. Disse metoder er endnu så nye, at man ikke kan sige noget om de langvarige effekter. Der findes patienter som af forskellige grunde ikke tåler eller kan behandles med ovennævnte metoder. Disse patienter er i stedet for nødt til at have et kateter, som bliver liggende i urinblæren, for at urinen skal kunne komme ud.