Grænsepsykoser , børn

  Christensen, Anne Marie R., speciallæge  

                       

 
 

 Nogle børn og unge kan have en blanding af mange forskellige symptomer sammen med en usikker identitetsfølelse. De svinger mellem at være glade eller kede af det. Mellem at være søde og nemme eller sure og tvære. Mellem at være vågne og interesserede og sløve og dovne. Deres billede af andre mennesker kan være meget sammensat. Det ene øjeblik er de vældig glade for en, det næste er man helt ’yt’. Mor og far er søde – mor og far er dumme! 

Disse børn og unge er ofte meget impulsive – de når aldrig at tænke tingene igennem, før de har prøvet dem. Det kan typisk give nogle farlige situationer f.eks. hvis de løber over vejen uden at se sig for, kravler for højt op i træerne, eller kommer i slåskamp med de andre børn. Hos unge kan det være ting som at lade sig pierce, prøve alkohol og narkotiske stoffer eller være seksuelt sammen med kærester, de kun har kendt i meget kort tid. Det kan almindelige teenagere måske også finde på, men hos disse unge bliver skiftene så voldsomme. De gentager sig hele tiden, og det ender med at give dem problemer i skolen eller hjemmet. 

Der ses en blanding af mange psykiske symptomer: 

 
 
 
  •  Angst enten konstant uden udløsende årsag eller som fobier. Ved fobier kan de f.eks. være bange for at være alene hjemme, for at skulle i skole eller for være sammen med mange mennesker. De kan også være bange for edderkopper, små lukkede rum eller højder. 
  • Humørsvingninger - den ene dag ser alt lyst og dejligt ud – den næste dag er alt trist og gråt – måske får de voldsomme grådanfald eller selvmordstanker. Måske begynder de at snitte sig i håndleddet eller lave andre selvskadende handlinger.
  • Spiseforstyrrelser – de propper sig med mad - eller sulter sig – eller skifter herimellem – begynder måske at stikke en finger i halsen for at kaste op efter spiseanfaldene. 
  • Kropslige smerter – de har ondt, selvom der ikke er nogen sygdom.
  • Mikropsykoser - kortvarig tilstand med en ændret opfattelse af virkeligheden. Her kan de føle sig forfulgt, være angste, høre stemmer, der siger de er dumme / onde, eller at de skal dø. 
 
 

 Borderline Personlighedsforstyrrelse. 

 

 Er symptomerne vedvarende, over et par år, kalder man det for en ”Borderline Personlighedsforstyrrelse”. Denne er speciel hyppig hos teenagere - oftest piger, men børn kan også have symptomerne. Unge med en borderline personlighedsforstyrrelse er ofte gode til at skabe megen opmærksomhed omkring sig. De fylder meget i klassen eller afdelingen, og de skaber ’splitting’ – dvs. den ene halvdel af klassen holder med dem, den anden er imod. 

Behandling: En Borderline personlighedsforstyrrelse behandles med god pædagogisk støtte, psykoterapeutiske samtaler hos en psykolog eller læge og i svære tilfælde med medicin. Antidepressiv (medicin mod depression) for humørsvingningerne og selvmordstankerne. Antipsykotisk (medicin mod psykose), hvis der er småpsykotiske episoder. 

Prognose (Forløb): Behandlingen af en ”Borderline tilstand” er ofte årelang, men til gengæld er der en ret god prognose. Hos en stor del klinger de voldsomme følelsesmæssige svingninger og psykiske symptomer af med alderen. Mindre svingninger vedbliver dog i voksenalderen. 

 
 

 Så er der en anden slags ’grænsepsykose’. 

 

 

 
 

 Skizotypisk forstyrrelse 

 

 Her vil barnet eller den unge være indadvendt. Det går i sine egne tanker, og det har sære idéer eller vaner. Måske går det og smågriner lidt for sig selv, eller bliver ked af det, når det skulle blive glad eller omvendt. Det har ikke så mange kammerater – måske slet ingen. Måske har det heller ikke lyst til at have nogen ? Han (det er oftest drenge, men piger kan også godt have lidelsen) bruger i stedet megen tid med solospil på computeren og er optaget af magiske, selvopfundne fantasiverdener. Sommetider er der tvangstanker – barnet eller den unge tror, at han er smittet med en sygdom eller skal måske vaske hænder hele tiden – og lukke vandhanen på en ganske bestemt måde! Indimellem kan han måske høre stemmer eller se ting, der ikke er der.

Forældre og lærere kan have svært ved rigtigt at få kontakt med sådan et barn. Det virker ’fremmed’ – det er ikke så nemt at mærke, hvad han eller hun egentlig tænker og føler.

Det er ofte stille børn, der får en sådan skizotypal grænsepsykose. De bliver nemt overset i en almindelig børnehave eller skoleklasse. De virker ængstelige eller bange. De rækker aldrig fingeren op og tager ikke initiativ til aktiviteter. Måske bliver de først rigtig lagt mærke til, hvis de bliver mobbet, eller hvis deres adfærd bliver så mærkelig, at andre ikke kan holde ud at se på det. 

En mærkelig adfærd kan f.eks. være skoleskulken, aparte påklædning eller ritualer omkring pakning af skoletaske. En dreng skulle således absolut have en kniv med i penalhuset. Der kan forekomme aggressive handlinger som dyremishandling, eller barnet bliver involveret i slåskampe – måske med dem, der driller. Her vil de så typisk ikke kende grænser – men blive ved med at slås ud over al almindelig fornuft. 

Denne slags grænsepsykose er i familie med skizofreni, men behøver ikke at udvikle sig til dette. Det er en personlighedsmæssig tilstand og varer hele livet. Men selvfølgelig kan barnet eller den unge have gode eller dårlige perioder ligesom alle andre. 

Hyppighed: Der findes flere grænsepsykoser end rigtige psykoser, men helt hvor mange, der er, vides ikke.

Behandlingen er at finde den rette støtte. Med et miljø – dvs. en skole eller et behandlingshjem, hvor barnet eller den unge kan klare sig og alligevel få de udfordringer, der skal til, for at det kan vokse og modnes. Antipsykotisk medicin hjælper i nogle tilfælde. Det får de mærkelige idéer og handlinger til at aftage, og barnet bliver mindre socialt isoleret.

Litteratur:

”Ung og Sårbar – en bog til unge om udvikling og psykiske forstyrrelser”. 
AM Christensen, Niels Bagge et all. Udkommer Psykiatrifondens Forlag oktober 2000.

Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge. 
Per Hove Thomsen et all. Psykiatrifondens Forlag 1999.

Børne og Ungdomspsykiatri. Hans Reitzels Forlag 1999. Kapitlet om personlighedsforstyrrelser skrevet af professor dr. med. Tove Aarkrog. 

 
 

Relevante emner

 Skizofreni 

 Psykoser