Hjertestop

Andreasen, Jan, læge

Hjertestop vil sige, at hjertet stopper med at pumpe blod rundt i kroppen. Den bagvedliggende mekanisme er enten, at hjertet ”flimrer”, dvs. at hjertekamrene slår med så stor en frekvens, at det ikke er muligt for hjertet at pumpe blodet rundt. En anden mekanisme er, at hjertet så at sige slår uden kraft.

 

Symptomer:

Langt de fleste tilfælde af hjertestop sker pludseligt og uden noget forvarsel. Personen falder om med det samme og kort herefter holder vejrtrækningen også op. Der kan forekomme et par snappende vejrtrækninger, inden personen ophører med at trække vejret.

Hvis der er forudgående symptomer, så er det i form af smerter i brystet, prikken i hænderne og træthed. Disse symptomer kan være tilstede i timer til dage før et hjertestop. Men de kan også være tilstede, uden at hjertet holder op med at pumpe.

Når hjertet ikke pumper mere, så forsvinder pulsen også – dvs. at det ikke mere er muligt, at mærke pulsen i håndleddet, lysken eller på halsen.

 

Årsager:

Langt de flest tilfælde af hjertestop sker hos mennesker, der har en erkendt hjertesygdom. Den hyppigste årsag er hjertesygdomme, der har relation til tilstande med iltmangel i hjertemuskulaturen. Men det kan også være tilstande, hvor hjertet slår uregelmæssigt.

 

Behandling:

1) Førstehjælp og hjertestopbehandling
2) Tilkald en ambulance
3) I ambulancen kan der evt. gives specialiseret hjertestopbehandling
4) På skadestuen give hjertestopbehandling i form af relevant medicin og elektrisk stød i brystet i de tilfælde, hvor det er relevant.

 

Hvor længe skal man behandle ?

Det er vigtigt, at der er nogen omkring den person, der er faldet om med et hjertestop, der har lagt mærke til, hvornår det skete og hvor mange minutter der er gået siden, at personen faldt om. For ved et hjertestop får hjernen ingen ilt – og efter få minutter uden ilt begynder hjernen at tag skade. Hvis der efter 7-10 minutter ikke har været registreret puls eller hjerteslag, så har hjernen taget alvorligt skade af iltmanglen. Det betyder, at hvis det lykkes at genoplive personen på dette tidspunkt, så vil vedkommende med meget stor risiko leve med alvorlige hjerneskader resten af sit liv - skader der vil gøre vedkommende afhængig af pleje fra andre.

 

Forløb og prognose:

Den bedste prognose er, hvis der sker et hjertestop på en specialiseret hjerteafdeling. Her er en overlevelse på 50-70 %. Hvis hjertestoppet sker på gaden, og personen får førstehjælp og hjertemassage af forbipasserende, så er chancerne for overlevelse 2-4 % og med stor risiko for, at overlevelsen sker med hjerneskade. Ved behandling i hjerteambulance øges overlevelsen til 15-20% - men det afhænger af, hvor hurtigt ambulancen når frem. Chancerne for overlevelse er størst i byområder, hvor afstanden for ambulancen til ulykkestedet er kort, hvor ambulancerederne hurtigt kan komme den bevidstløse til hjælp og hvor vedkommende hurtigt kan blive kørt til et hospital.