Emnet er svært, fordi det i sig selv repræsenterer en stempling af det enkelte individ ,og dermed en afstandstagen, der ikke gør de menneskelige relationer nogen gavn.

Begrebet karakterafvigelser er ganske svært defineret, idet det ikke indeholder noget symptom, der ikke også er en del af normalpsykologien.

Det afgørende for forståelsen af hvad karakterafvigelse er, at personen mangler flexibilitet. Ikke evner at tilpasse eller omstille sig til nye situtioner.

Adfærden fremstår derfor utilpasset, unuanceret, uhensigtmæssig ud fra de normer, der præger kulturen og det omgivne samfund.

Spørgsmålet er, om begrebet karakterafvigelse ikke også for en stor del er et samfunds metode til at definere sig selv. At definere for det givne samfund gode ( ønskværdige ) og dårlige ( ikke ønskede ) egenskaber.

Ser man historisk på, hvorledes forskellige samfund til forskellige tider har defineret sine afvigere, kunne man godt få en sådan tanke.

En del af denne verdens betydelige personer som f.eks Einstein, Bethoven, Mahler ,Van Gogh og andre ville nok kunne indhøste diagnosen : karakterafvigelse. Der ligger således ikke kun negative egenskaber ved det, at have en anden tilgang til tilværelsen end de fleste.

Når dette er sagt, og man ser nærmere på denne gruppe, må man konstatere, at det er en meget broget forsamling. Det er endnu ikke lykkedes at forstå sammenhængen mellem de stærkt uensartede mønstre i adfærd, psykodynamik og biologi (i den udstrækning den er kendt), gruppen repræsenterer.

Umiddelbart vil de fleste mennesker tænke på de asociale karakterafvigertræk, som jo er dem, der giver omverdenen mest besvær:
Den charmerende udadvendte, aktive, upålidelige, impulsstyrede, fixeret i egne behov “.Det er samfundets skyld, nej det har jeg aldrig sagt eller gjort” “wellcome to my world gay”.

Denne afvigelse indgår da også i gruppen under diagnosen: dyssocial personlighedsstruktur, men under begrebet karakterafvigelse hører også de mere stilfærdige, tilbagetrukne, afhængige “læggen sig ind under”, “det har jeg ikke forstand på “, “lad de andre bestemme” personligheder.

Endnu en gruppe er de tvangsprægede personligheder, hvor alting helst skal gå efter en snor. De går meget op i detaljer og har ofte specielle interesser som fylder uforholdsmæssigt meget i deres liv.

En tredie gruppe er de ængstelige, der aldrig tør nogen ting. Som altid overvurderer og fixerer en risiko. Overfølsomme for afvisning og kritik.

En fjerde gruppe går under navnet de dependente ( afhængige ) Denne gruppe er karakteriseret ved følgende :
De tilskynder andre til at tage ansvaret for væsentlige områder i deres liv.: Det må du bestemme.
Er eftergivende over for andres ønsker. Respekterer ikke egne grænser og markerer dem slet ikke I forhold til omgivelserne.
Underordner sig egne behov I forhold til omgivelsernes.
Frygt for ikke at kunne stå på egne ben .
Overdreven frygt for at blive forladt.

En femte gruppe går under navnet, "den histrioniske" ( tidligere hysteriske: Kært barn har mange navne). Gruppen er karakteriseret af følgende :
Dramatiseringstendens.
Letpåvirkelighed. Lader sig let rive med på f.eks. overtro og udsagn om overjordiske kræfter.
Svingende følelsesudtryk. Man kan aldrig vide, hvilket humør de er i.
Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningskraft.
Stadig længsel efter anerkendelse.
Let såret.
Ofte ganske kreative .

Den paranoide personlighed er karakteriseret ved :
At være overdrevent nærtagende.
Ser ofte modstand som personlig, og har mange fantasier herom uden at holde dem op mod realiteterne.
Tager en uretfærdighed personligt, og ser deri bekræftet, at verden er ond.
Står hårdt på sine rettigheder og er ofte i stand til at føre langvarige retssager på små detaljer.
Har tit en fantasi om, at andre taler om dem bag deres ryg.
Tilbøjelighed til at blive jaloux på partner (selv om det er ubegrundet) .

Endelig er der den skizoide personlighed, som er karakteriseret ved :
At sætte sig selv udenfor alting, og ikke i nævneværdig grad lide under det.
Ofte med en rig indre verden, som vi andre ikke bliver del af så let.
Ligeglad med omverdenen .” De må synes om mig, som de vil” holdning.
Har ingen fornemmelse for sociale normer, er ligeglad , forbliver i tilskuerens rolle.

Yderligere en kategori er beskrevet under karakterafvigelserne, det er den emotionelle ustabile personlighed. Den vil jeg ikke komme ind på her, da jeg personligt mener, at den er placeret i en forkert gruppe, idet jeg mener, at den henhører under de egentlige psykiske sygdomme. Den vil blive gennemgået i en særskilt artikel (se denne). Begrebet er synonymt med grænsepsykose.

Disse kategorier er dem, man operere efter i det psykiatriske system efter de nye diagnosekreterier, der er ens over hele verdenen. Det er uden tvivl et fremskridt, at man ikke har “egne“ kriterier i hvert lille sogn, men det medfører som ovenfor antydet, at diagnoselisten er et udtryk for et kompromis, der af og til kan føles snævert.

Der har gennem tiderne været utallige andre inddelinger. Dette er et område, der altid har stået strid om i faglige kredse. Samtidig er det jo af stor betydning at forstå afvigelserne for derigennem at forstå det almene menneskes natur.

For yderligere at forstå begrebet karakterafvigelser, må vi også indføre et hjælpebegreb, der hedder forsvarsmekanismer.

En forsvarsmekanisme er et middel til at opnå balance mellem det indre impulspres og omverdenens krav om at overholde gældende normer.

Det vil sige, at vi alle benytter os af forsvarsmekanismer og formodentlig fra tid til anden dem alle sammen, i overensstemmelse med de forskellige situationer, vi befinder os i . Det der adskiller karakterafvigeren fra den normale personlighed er, at hans eller hendes forsvarssystem er mere fastlåst, og anvendes ,også hvor det er mindre hensigtsmæssigt for personen. Visse forsvarsmekanismer er karakteristisk for de forskellige kategorier af karakterafvigelse.

Der er i litteraturen beskrevet et utal delvis overlappende forsvarsmekanismer. Jeg vil her vælge at gøre rede for et lille udsnit af disse.

Projektion :
Hvis jeg ikke vil vedkende mig en følelse, tillægger jeg den omgivelserne. Hvorfor er du så sur og tillukket ?
Ofte flittigt anvendt af den dyssociale og den histrioniske karakterafviger.

Fornægten :
At nægte at vedkende sig sine handlinger. "Nej, det har jeg aldrig gjort. Det kunne jeg da aldrig finde på .Hvad tror du om mig". Efter at det ikke er til at komme uden om : Ja - men det var ikke med vilje.
Ofte anvendt af de dyssociale.
Splitting:
Personen rummer en indre konflikt, der ikke er nogen løsning på. Dette medfører indre spænding, som er plagsom. Den ene del af konflikten projekseres på en person i omgivelserne .Den modsatrettede del på en anden person. Når disse to personer derefter er I konflikt, letter den indre spænding.

Idealisering:
Tillægger sig selv eller omgivelserne overdrevne positive egenskaber.

Devaluering :
Tillægger sig selv eller omgivelserne stærkt negative egenskaber.

Fantaseren :
Gemmer sig I dagdrømme.

Somatiseren :
Lægger overdreven vægt ved selv mindre betydende kropsoplevelser ,og er tilbøjelig til at glide ind i en sygerolle som erstatter livets krav.

Disse er et udpluk af de forsvarsmekanismer, der beskrives som de umodne.
Ud over disse skelner man mellem neurotiske og modne forsvarsmekanismer.

Generelt ligger de karaktertræk, som er beskrevet ovenfor meget fast. For en dels vedkommende er det dog muligt at slippe af med dem. Ofte kræves en betydelig psykoterapeutisk indsats. Naturen kommer os dog også til hjælp, idet mange af de karakterafvigende træk blegnes med alderen. Udviklingen tenderer mod en bedre men ofte overfladisk social tilpasning med alderen.

Gruppen som helhed har ofte betydelige misbrugsproblemer og en højere selvmordsfrekvens end normalbefolkningen.

Der er ligeledes en øget frekvens af egentlig psykisk sygdom . Det gælder de mere alvorlige former som skizofreni, manio-depressiv psykose,men også angst og tvangstilstande.

Om årsagerne til karakterafvigelserne kan man sige følgende : arvelighed har en meget betydelig andel af årsagssammenhængen, men også opvækstvilkår, spiller en betydelig rolle. En splittet barndom i et følelseskoldt miljø understøtter udviklingen af karakterafvigelse. En sådan baggrund finder man uhyggelig tit, når mødet finder sted I den psykiatriske klinik.

Behandlingen er psykoterapi for den lille del, som er i stand til at medvirke i en sådan proces. En stor del af dette klientel kan have god gavn af de såkaldte lykkepiller, der har den effekt, at de forhøjer tærsklen for udløsning af angst og derigennem letter en udvikling hen imod det normale. Piller af typen Stesolid (benzodiazepiner) er derimod kontraindiceret, idet disse skaber afhængighed og i øvrigt har mange andre negative bivirkninger. Andre stabiliserende psykopharmaca som Tegretol og Deprakine samt Litium kan også i visse tilfælde være til gavn.


Referencer :
Erik Simonsen: "Personlighed og personlighedsforstyrrelser". Psykiatrifondens forlag marts 1998.
Johan Cullberg: Dynamisk Psykiatri. Hans Reitzels forlag.
Marie Åsberg og Jørgen Herlofson: Psykiatri 91. Pilgrim Press Stokholm.

Relevante emner

Adfærdsforstyrrelser, børn