Det er forholdsvist sjældent, at der opstår kræft i kvindens ydre kønsorganer. Der opdages i Danmark 10-20 tilfælde om året i skeden og 60-70 tilfælde i vulva.

Vulva er en anatomisk betegnelse, der omfatter de store og små kønslæber samt kønsfuren imellem dem med skedeindgangen, urinrørsmundingen og klitoris.
 

 Kræft i skeden 

 Kræft i skeden opstår især hos ældre kvinder. Symptomerne er især blødning og udflåd, men der kan også ske en nedbrydning af skedevæggen til blære eller endetarm, så der kommer urin eller lidt afføring ud i skeden.

Årsagen til de fleste tilfælde er ukendt, men især i USA er denne kræftform beskrevet hos yngre kvinder, hvis mødre under graviditeten havde taget hormonmidlet stilbøstrol for at forebygge abort.

Svulsten udgår oftest fra et område opadtil i skeden på dens bagvæg. Men der kan også opstå metastaser (døtresvulster) i skeden ved spredning fra kræft i livmoderen, vulva eller æggestokkene.

På grund af skedens rigelige blod- og lymfekarforsyning kan skedekræft ret hurtigt give metastaser og desuden vokse ind i blære og tarm.

Sygdommens behandles med stråler. Der anbringes en strålekilde inde i skeden og gives bestråling ude fra på de lymfeknuder, som modtager lymfen fra skeden.
 

 Kræft i vulva 

 De ondartede svulster i vulva opstår hyppigst i 60-70-års alderen. Men sygdommen kan ses hos betydeligt yngre kvinder.

Årsagen til vulvakræft er ukendt, men den rammer især mennesker med fedme, sukkersyge og forhøjet blodtryk. Der er desuden visse forandringer i vulva, som kan disponere til lidelsen.

Disse såkaldte prækankroser, altså forstadier til kræft, bliver dog kun i sjældne tilfælde ondartede. Det sker vel kun hos 5-10 procent af kvinderne.

Prækankroserne er ofte let hævede hvidlige områder med ujævnheder, f.eks. som knopper. Men de kan også være rødlige eller helt mørke. De giver tit svie og brænden i vulva. Hudforandringerne kan fjernes med laserbehandling eller i sværere tilfælde ved bortoperation af de berørte hudområder.

Det hyppigste symptom på vulvakræft er, at patienten selv lægger mærke til, at hun har fået en udfyldning eller et sår i området. Der kan være kløe, men sjældent smerter eller blødning. Svulsten sidder som regel på kønslæberne, lidt sjældnere på klitoris eller bagtil hen mod tarmåbningen.
Da vulvakræft er tilbøjelig til hurtigt at sprede sig, skal der ret omfattende kirurgi til for at standse sygdommen. Ved operationen fjerner man sammen med svulsten alle fire kønslæber, kønsfuren imellem dem med klitoris samt lymfeknuderne i lyskerne.

Dette indgreb har forbedret muligheden for helbredelse betydeligt, men det giver bagefter kvinden svære fysiske, psykiske og seksuelle vanskeligheder. Derfor nøjes man ved mindre svulster under en størrelse på 4 cm og med mildere kræftforandringer kun at fjerne selve svulsten godt ude i sundt væv, og så undgås de nævnte problemer.