I Danmark diagnosticeres der ca. 12000 tilfælde af hudkræft om året, heraf er ca. 5000 nye tilfælde. Tallet er stigende i takt med soldyrkelsen. Solens ultraviolette stråler har en kumulativ effekt på huden, det vil sige, at risikoen for kræft ikke falder til nul, når sommerens brune farve forsvinder.

Risikoen øges tværtimod år for år. "Uret begynder at tikke fra den første gang, man udsættes for solens stråler," siger en kræftspecialist. Meget tyder i øvrigt på, at solskoldninger i barndommen især baner vejen for kræft senere i livet.

Der er ingen bestemt faregrænse for, hvornår solbadning og solariedyrkning kan give kræft. Det er en glidende overgang, så man kan kun sige, at jo flere ultraviolette stråler, huden modtager, desto større er kræftrisikoen.

Det viser sig også ved, at sygdommen er særlig hyppig blandt mennesker, der arbejder meget udendørs, f.eks. fiskere og landmænd. I Australien, hvor solen er meget skrap, har hver tredje patient hos hudlægerne hudkræft.

Der findes tre typer hudkræft: basocellulært karcinom, som er langt det hyppigste, spinocellulært karcinom og malignt melanom.

Det basocellulære er en lille, lidt glinsende knude, der kan føles noget ujævn. Midt i den kan opstå et sår, som ikke vil hele. Den behandles kirurgisk eller med stråler.

Det spinocellulære karcinom begynder ofte som en lille hudfarvet eller rød, hård knude, der efterhånden tiltager i størrelse og danner et let blødende sår.

Ofte er den tør og skællende. Den kan brede sig i dybden og danne metastaser (døtresvulster) , så større kirurgiske indgreb kan blive nødvendige. I de tidlige stadier kan strålebehandling dog være tilstrækkelig.

Den farligste form for hudkræft er det maligne melanom, der kan udgå fra et almindeligt modermærke, men også starte i helt normal hud. Ændrer et modermærke farve, størrelse eller danner sår, bløder eller begynder at klø, skal det lægeundersøges.

Hvert menneske har gennemsnitlig 10-15 modermærker, det vil sige, at den danske befolkning har over 50 millioner tilsammen. Da der kun opstår godt 900 nye tilfælde af malignt melanom årligt, er risikoen for ondartet omdannelse af et modermærke uhyre lille.
Men 200 mennesker dør af modermærkekræft hvert år.

Billedet viser basocellulæt karcinom på næsen. Det er langt den almindeligste form for hudkræft.

Relevante emner

Malignt melanom i bageste regnbuehinde