Leveren er legemets største kirtel. Den vejer cirka 1,5 kg og sidder i højre side af bughulen lige under mellemgulvet. I Danmark dør årligt godt 4.000 mennesker med kræft i leveren. Men hos langt de fleste er sygdommen ikke opstået i dette organ. Kræften er metastaser (døtresvulster) fra en svulst i f.eks. mavesæk, tarm, bugspytkirtel, lunger eller brystkræft.

Der findes dog også patienter, hvis kræft er opstået i leveren, det kaldes for primær leverkræft. Men dem er der kun godt ca. 265 nye tilfælde af om året. Ofte rammer sygdommen mennesker, der har skrumpelever (cirrose), som følge af et alkoholmisbrug eller senkomplikationer til kronisk leverbetændelse..

Leverkræften kan helbredes operativt, hvis det er muligt at fjerne svulsten med en rigelig mængde omgivende sundt væv, så man er sikker på, at der ikke er flere ondartede celler tilbage.

Sidder svulsten et sted i leveren, så det rent teknisk ikke er muligt at skære den ud, har man i en del tilfælde reddet patienterne ved at fjerne hele leveren og indsætte en ny lever fra en donor.

Men det går som regel ikke i det store flertal af leverkræfttilfældene, hvor der er tale om metastaser fra kræft i et andet organ i kroppen.

Grunden til, at leveren så ofte bliver sæde for metastaser, er, at blodet fra næsten alle organer går gennem leveren. Er der løsrevne svulstceller i blodet, bliver de aflejret i leveren, fordi den virker som et filter, der fanger celler. De sætter sig fast og deler sig igen og igen i nye celler, så der opstår stadigt voksende kræftsvulster, ofte flere steder i leveren.

I størstedelen af tilfældene giver metastaser i leveren ikke symptomer. De skal være ret store, før der kommer ubehag, trykken og moderate smerter. De kan også give tyngdefornemmelse, og patienten opdager måske selv, at der er en hård hævelse under ribbenene i højre side.

Det kan være disse symptomer, der fører ham til læge, hvis kræften det andet sted i kroppen endnu ikke har givet større gener. Men det almindeligste er dog, at den oprindelige kræftsygdom er kommet under behandling, før metastaserne i leveren begynder at genere.

Levermetastaser er som regel dårligt forsynede med blod, så der opstår ofte vævshenfald i deres midte på grund af blodmangel. Det kan giver feber og forhøjet blodsænkning.

Efterhånden som metastaserne vokser, kommer der appetitløshed og vægttab. Vokser de ind i mellemgulvet, kan de give stærke smerter. Til sidst er leveren så ødelagt, at der på grund af svigtende leverfunktion opstår gulsot eller væskeophobning i bughulen.

Lægen kan ofte ved sin undersøgelse føle, at leveren er forstørret og knudret. Men metastaserne kan også afsløres med skanning, ultralyd og specielle røntgenundersøgelser efter indsprøjtning af kontraststof i leverens blodkar.

Man kan indføre en tynd kanyle i leveren gennem bugvæggen og tage vævsprøver til mikroskopisk undersøgelse. Men er bughulen åbnet på operationsbordet, er det selvfølgelig lettere at tage prøver, som giver den præcise diagnose.

Metastaserne ses som runde, gullighvide, let ophøjede partier på overfladen af den rødbrune lever. Ved at se og føle på organet kan kirurgen med ret stor sikkerhed afgøre, om der er metastaser i den.

• Uden behandling vil levermetastaser altid føre til døden. Men i mange tilfælde dør patienten forinden af den oprindelige kræftsygdom, hvis den ikke har kunnet helbredes. Folk lever som regel sjældent længere end et par år med levermetastaser.
• Operation er den eneste behandling, der har mulighed for at helbrede levermetastaser. Strålebehandling og kemoterapi har kun i få undersøgelser vist gavnlig effekt på sygdomsforløbet.
• Forudsætningerne for at kunne operere er, at den oprindelige sygdom er helbredt, og at der ikke er tegn på metastaser i andre organer. Men det er også afgørende, at patienten har kræfter til at kunne klare indgrebet.
• Hertil kan man føje, at der også skal være specielt leverkyndige kirurger på opgaven. Metastaserne skal være begrænset til et mindre område af leveren, så der efter deres fjernelse er tilstrækkeligt med sundt væv tilbage til at klare leverens livsnødvendige opgaver.
• Men resultaterne er desværre ikke særligt gode. En fremtidig løsning på levermetastasernes store problem må nok blive en form for medicinsk behandling.