Kyssesyge (Monoucleose)

Vandborg, Niels, speciallæge

Definition:

Sygdommen skyldes infektion med et virus (Epstein-Barr virus)

 

Hvem og hvor mange:

Rammer især unge personer i alderen fra 10 – 25 år.

 

Symptomer:

De tidlige symptomer ligner influenza med feber, hovedpine og almen sygdomsfornemmelse. Efterhånden optræder tiltagende smerter i halsen, hvor mandlerne ses hævede med hvide belægninger. Efter 1-2 ugers sygdom findes hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne og i lysken.
Andre hyppige symptomer er udtalt træthed, muskelsmerter, svedtendens og evt. hududslæt. Dette hududslæt kan fremprovokeres eller forværres af et antibiotika, der hedder Ampicillin.

 

Årsager:

Smitten sker ved overførsel af spyt fra smittet person til en anden, oftest sker dette ved kys.

 

Behandling:

Diagnosen stilles hos den praktiserende læge ved hjælp af en blodprøve.
Da sygdommen skyldes infektion med et virus, kan den ikke behandles med antibiotika. Der findes således ingen egentlig medicinsk behandling.
Det er vigtigt af drikke rigeligt, da der mistes en del væske under høj feber, samtidig skal man holde sig i ro. Smertestillende medicin kan afhjælpe symptomerne.

 

Prognose:

Kyssesyge giver livslang immunitet, hvilket vil sige, at hvis man har haft sygdommen, er man beskyttet mod smitte resten af livet.
I de fleste tilfælde varer sygdommen 2-4 uger og giver ikke problemer. Enkelte oplever et længere sygdomsforløb.
I meget få tilfælde optræder der komplikationer til sygdommen, således kan milten forstørres samtidig med, at lymfeknuderne bliver større. Dette giver en risiko for, at et slag mod den øverste del af maven kan få milten til at briste.

 

Relevante emner

Halsbetændelse, børn