Legionærsyge

Andreasen, Jan, læge

I 1976 udbrød der lungebetændelse blandt deltagerne ved årsmødet for American Legion. Flere af deltagerne døde af denne form for lungebetændelse, der skulle vise sig at være forårsaget af legionellabakterier, Legionellacea. Dette store udbrud blandt deltagerne ved årsmødet, gav sygdommen sit navn – legionærsyge.

 

Forekomst.

Der findes ca. 40 arter af legionærbakterier. De findes i ferskvand, og flere af dem er angiveligt sygdomsfremkaldende hos mennesker. Men i adskillige år har bakterier levet i ferskvand uden at de har forvoldt mennesker skade – det skete først, da vi skabte vandinstallationer, som fx. spabade, airconditions anlæg, sprinklere og brusere. Det gav gode muligheder for, at bakterierne kan formere sig og smitte flere personer på en gang.

Danmark har det højeste antal registrerede antal legionelleinfektioner pr. indbygger i Europa. Ca. 20 pr. million per år. Det europæiske gennemsnit er 4,3 per million. Det vides ikke hvorfor. Det kan være fordi en mere udbredt diagnostik, bedre registrering eller flere tilfælde – det er ikke muligt at sige. 21% af sygdomstilfældene sker efter smitte på hospital. Tallene for hospitalsinfektioner er ikke stigende – men de er til gengæld farlige for patienterne, idet 36% af de angrebne dør.

 

Parasit karakter.

Legionellabakterierne vokser inde i andre celler, i ferskvand fx. i amøber og når de angriber mennesker, så findes de i de hvideblodceller i bl.a. lungerne. I disse værtsceller skaffer legionærbakterierne de nødvendige næringsstoffer og beskytter sig samtidig mod det omgivende miljø. Denne levemåde giver nogle behandlingsmæssige problemer, idet den kræver et antibiotika, der er i stand til at trænge ind i cellerne og angribe legionellabakterierne – hvilket ikke er muligt for alle antibiotika.

 

Sygdomme.

Legionelleinfektioner kan klinisk inddeles i tre hovedgrupper:

 
 
  • Lungebetændelse, herunder legionærsyge hvor flere andre organer er påvirket, som fx. nyrerne og leveren.
  • Pontiac-feber. En selvbegrænsende influenzalignende sygdom, hvor lungerne ikke er angrebet.
  • Sjældnere former som fx. sårinfektion, betændelse i hjertesækken eller i hjerteklapperne.
 
 

Smitteforhold.

Smittemåden er dråbeinfektion, hvor man inhalerer bakterieholdige dråber eller ved at en mindre lokal bakterievækst i svælget trækkes ned i lungerne.
De ovennævnte smittekilder som airconditionsanlæg og spabade har været ansvarlig for flere store udbrud. I foråret 1999 i Holland blev helt nye spabade demonstreret på en haveudstilling. Udbruddet omfattede over 200 mennesker, 106 fik påvist legionellebakterier og i alt 23 døde af infektionen. En mulig fremtidig smittekilde herhjemme er supermarkedernes brug af vandforstøvere i grønt- og frugtafdelingerne. På sygehusene har der været konstateret smitte fra ismaskiner. Nyere undersøgelser har vist, at legionellabakterier er almindeligt forekommende i større varmtvandsanlæg.

Ældre mennesker eller mennesker der har et svækket immunsystem er i størst risiko for at blive smittet.

 

Forebyggelse.

Det er erfaringen, at hvis der findes legionellebakterier i et vandsystem, så slipper man aldrig helt af med dem – men det er muligt at undertrykke deres vækst.

 
 
  • Overvågning af mulige smittekilder
  • God vedligeholdelse af vandsystemer og sikring af at fjerne risikofaktorer som fx stillestående vand i rør eller i vandtanke, hvor vandet skiftes for langsomt ud. Forholdsregler ved driftstop af vandanlæg og ved nedlukning.