Mere end en femtedel af storrygerne dør af lungekræft (cancer pulmonis), og rygning er ansvarlig for 90% af tilfældene af lungekræft. 

 Undersøgelser 

 Røntgenundersøgelse af lungerne er den første undersøgelse man bruger for at vurdere, om patientens symptomer kan skyldes lungekræft.

For at vurdere mulighederne for enten kirurgisk behandling eller kemoterapi (medicinsk behandling), at det nødvendigt at tage en vævsprøve af kræftcellerne ved en kikkertundersøgelse, for at vurdere hvilken type de er. Denne kikkertundersøgelse foretages med et bronkoskop, og formålet er at gennemse bronkierne, det vil sige det netværk af luftrørsgrene, der fører luften til og fra lungerne.

Der findes tynde, bøjelige bronkoskoper med en diameter på 3-6 mm, og de kan i lokalbedøvelse føres ned gennem næsen. Ved mere indgående undersøgelser bruger man dog ofte et tykkere, stift bronkoskop på 8-10 mm. Det kræver som regel helbedøvelse, og nedføres gennem munden. Det er antagelig dette instrument, man har brugt på prinsen, for det oplyses, at han var i narkose i en halv time.

Ved undersøgelsen kan lægen iagttage bronkievæggene ret langt ud i lungernes periferi, og der kan tages prøver til mikroskopisk og bakteriologisk undersøgelse. Det sker enten ved, at man afbider små stykker væv i de mistænkelige områder eller fører en lille børste frem og tilbage på stedet, så den skraber celler af slimhinden. Man kan eventuelt også skylle bronkierne med saltvand, suge det op igen og undersøge, om det indeholder noget sygeligt.

Bronkoskopi er en meget afgørende undersøgelse ved mistanke om lungekræft. Men forud går altid røntgenfotografering af lungerne. Alle rygere over 40 år bør fotograferes, hvis de får lungesymptomer. Det gælder også efter en lungebetændelse, selv om dens symptomer svinder under behandling med penicillin eller andet antibiotikum.

I Danmark opstår der omkring 3.500 nye tilfælde om året af lungekræft. Det er den hyppigste kræftform hos mænd og den næsthyppigste hos kvinder, efter brystkraft. For hver tre mænd med sygdommen er der en kvinde. Hos mænd har hyppigheden været stagnerende i de senere år, medens den fortsat er stigende hos kvinder.
Det afspejler tydeligt vanerne for cigaretrygning. Kvinder ryger stadigt mere, medens mændene er ved at blive fornuftigere på dette område. Lungekræft er op til 30 gange hyppigere hos storrygere end hos ikke-rygere.

Kun to procent af lungekræftpatienterne har aldrig røget, og selv hos en del af disse spiller tobaksrøg en rolle. Ifølge en engelsk undersøgelse skyldes nemlig 17 procent af ikke-rygernes lungekræft passiv rygning, altså indånding af andres røg, som regel ægtefællens.

Det er usikkert, om den almindelige stigning i luftforureningen betyder noget for udviklingen af lungekræft. Visse erhverv, bl.a. svejsning, arbejde med asbest og uranminedrift, giver en øget risiko, som forværres, hvis de ansatte også er rygere.

Men i 90 procent af lungekræfttilfældene er cigaretrygning den vigtigste udløsende faktor. Det har man efterhånden vidst i mange år, så det er sørgeligt, at befolkningen ikke har taget ved lære af det.
 

 Behandling 

 Da lægerne for øjeblikket ikke kan love væsentligt forbedrede behandlingsmuligheder, er forebyggelse af sygdommen vort absolut bedste våben i kampen mod lungekræft. Det allerbedste er aldrig at begynde at ryge; men det hjælper også at holde op, selv om man har røget meget.

Lægger man tobakken på hylden, mindskes risikoen for at få lungekræft måned for måned. Når man ikke har røget i fem år, er risikoen faldet til det halve, og den vil fortsat aftage. Det er værd at gøre denne indsats for at undgå denne virkelig alvorlige sygdom.

De fleste kræftsvulster i lungerne udgår fra de store luftrørsgrene, og sygdommens første symptomer skyldes ofte aflukning af en sådan bronkie. Men lungekræft kan i lang tid forløbe helt symptomløst, og de første symptomer er ofte af en sådan art, at patienten ikke tænker på at søge læge.

Gennemsnitlig har patienterne haft symptomer i et år, før de søger læge. Det nedsætter desværre behandlingschancerne i så høj grad, at det er umuligt at operere 30-40 procent af de mennesker, der får stillet diagnosen lungekræft. Man skal derfor gå til læge ved den mindste mistanke om, at der kan være noget galt.

Hoste og øget slimdannelse er ofte de første tegn. Men da det langt overvejende er storrygere, der får lungekræft, og de er vant til at have tobakshoste, tænker de måske ikke over det. Ændrer hosten karakter, bør det dog få personen til at søge læge. Det gælder også, hvis et menneske, der ikke plejer at hoste, begynder på det, og hosten holder sig mere end fire uger.

Andre symptomer, som kræver lægebesøg, er blodigt opspyt, stadigt gentagne luftvejsinfektioner, især lungebetændelse, kortåndethed, hæshed, træthed, appetitmangel, vægttab og smerter i brystvæggen.

Lungekræft behandles med operation; kemoterapi evt. i kombination med stråleterapi. Det afhænger bl.a. af hvilken type kræftcelle, svulsten består af. Der er mindst fem forskellige slags lungekræft.