Hvad er lyskebrok ?

Lyskebrok er en svaghed i bugvæggen som gør, at bughinden bugter ud under huden i lysken eller helt ned i pungen som en sæk. I udposningen, som kaldes en broksæk, kan tarme glide ned og blive indeklemte.

De hyppigste symptomer på lyskebrok er smerter og en knude i lysken. Et brok vil normalt forsvinde, når man ligger ned, i det mindste når man trykker på det. Hvis brokket ikke forsvinder, når man ligger ned, og man samtidig får nye smerter, skal man søge læge akut.

Ofte er det nok for lægen at se og føle på lysken for at bedømme, om der er brok. Andre former for diagnostik kan af og til blive nødvendige, f.eks. ultralydsundersøgelse. Og ofte er det sådan, at den som har et lyskebrok, også har en eller flere andre skader eller sygdomme, f.eks. besvær fra bevægeapparatet, besvær med underliv eller maven.

Smerter som sidder i både højre og venstre kropshalvdel eller som flytter sig mellem siderne, beror sjældent på lyskebrok.

Hvad er årsagen til lyskebrok ?

Lyskebrok finder man hyppigst hos mænd. Ca. hver fjerde mand får lyskebrok. Det er mindre hyppigt med lyskebrok hos kvinder.

Der er ofte flere årsager til lyskebrok. At brok opstår sættes af og til i forbindelse med hårdt arbejde og øget tryk i bugen på grund af sygdom eller overvægt. Men af alle, som udsættes for ovenstående, er det bare et fåtal, som får lyskebrok. At bedømme hvilken betydning arbejdet har for brok er f.eks. meget svært. Måske var det kommet, uanset hvilket arbejde man har. Mange patienter har observeret, at der findes en disposition for brok i familien eller slægten.

Brok kan have sin årsag i skader, som opstår ved fødslen eller udvikles senere. Det har vist sig, at der er en vis årsagssammenhæng mellem rygning, nerveskader, kronisk lungesygdom og gentagne graviditeter og brok.

Hvordan kan lyskebrok behandles ?

De allerfleste lyskebrok som giver symptomer, bør opereres. Beslutningen om operation tages ud fra risikoen for, at tarmene kan blive indeklemte i broksækken, hvilke symptomer man har, og hvor meget brokket hindrer en fra at leve og bevæge sig normalt.

Operationen bliver ofte foretaget som såkaldt ”sammedagskirurgi”. Det indebærer, at man kommer om morgenen og får lov at tage hjem om aftenen. I de allerfleste tilfælde bliver operationen foretaget gennem et snit i lysken. Herefter forstærker kirurgen bugvæggen enten med kroppens eget væv eller, ved at man lægger et net ind.

Den hyppigste bedøvelsesform ved lyskebrok er rygmarvsbedøvelse. På mange klinikker anvender man dog narkose og lokal bedøvelse.

De første dage efter operationen har man sårsmerter. Allerede dagen efter operationen bør man dog forsøge at være ude at gå. Efter nogle dage bør man genoptage de daglige aktiviteter. Oftest er man klar til at påbegynde sit arbejde efter ca. 2 uger.

Med moderne operationsteknikker er risikoen for tilbagefald af lyskebrok lille. Stort set drejer det sig kun om få procent. Komplikationer i forbindelse med operationen er også sjældent forekommende.

Tidligere anvendte man meget brokbind, men studier fra England, hvor brokbind er meget anvendt, viser, at bindet kun i ca. en tredjedel af tilfældene kan holde brokket på plads.