Malignt melanom i huden - hudkræft

MARS - Medicinsk faktadatabase

Hvad er malignt melanom i huden ?

Malignt melanom er en ondartet tumor, som udgår fra de celler i kroppen som danner pigmentet melanin. Pigmentet beskytter mod solens ultraviolette stråler. Malignt melanom opstår i huden, men kan også komme andre steder, f.eks. i øjet. Malignt melanom i huden er ca. lige hyppigt hos kvinder og mænd. Sygdommen er meget usædvanlig hos børn, men kan ellers vise sig i alle aldre. Halvdelen af de som får malignt melanom er ældre end 55 år.

Malignt melanom i huden er den ondartede form for tumor, som er øget mest i antal i de seneste årtier. På 30 år er hyppigheden steget til ca. det seksdobbelte. Den kraftige stigning vil sandsynligvis fortsætte de næste 20 år.

Overlevelsen ved malignt melanom i huden er trinvis forbedret. I året 1960 levede ca. halvdelen af de, som fik malignt hudmelanom 5 år efter at sygdommen var blevet konstateret. I året 1992 var tallet steget til ca. 80 %. Muligheden for at overleve et malignt hudmelanom afhænger af, hvor tumoren findes. Overlevelsen er f.eks. bedre, hvis den sidder på arme og ben end på kroppen.

Nevi er den medicinske betegnelse for det som man ofte kalder leverpletter eller modermærker. Nevi som vokser eller på anden måde ændrer udseende, skal altid undersøges. Et nevus som klør kan være et tidligt tegn på malignt hudmelanom. At et nevus også begynder at bløde er ofte et senere tegn.

For at kunne stille diagnosen malignt hudmelanom kræves der at hele den pigmenterede hudforandring opereres bort og undersøges i et mikroskop. At fjerne nevi med laser, som gør det umuligt at analysere vævet, er derfor ikke nogen god ide. Sådanne hudforandringer skal altid opereres bort med et par millimeters marginal og altid undersøges i mikroskop.

 

Hvad er årsagen til malignt melanom i huden ?

Mange forskellige studier peger på en forbindelse mellem solens ultraviolette stråler og malignt hudmelanom. Risikoen er størst for den hvide befolkning, særlig i lande nær Ækvator. Først og fremmest hænger det sammen med forbrændingsskader som følge af intensiv solbestråling, særlig i de første leveår. Personer som har en dårlig evne til at danne pigment, blonde eller rødhårede, har blå eller grønne øjne og lys hud løber størst risiko for at få malignt hudmelanom.

En særlig risikofaktor er uregelmæssigt voksende nevi, såkaldte dysplastiske nevi. Nye data tyder på at en stor del af de nye tilfælde som hvert år registreres kommer fra dysplastiske nevi. Selv arvelige faktorer kan have betydning, men kun for et mindre antal patienter. Arvelighed mistænkes når to nære slægtninge får sygdommen. Dette er ofte koblet til en familiær tilbøjelighed til at udvikle dysplastiske nevi, såkaldt dysplastisk nevisyndrom.

Forebyggende arbejde er vigtigt både for at mindske antallet af nye tilfælde og for tidligt at opdage nye tilfælde af malignt melanom i huden. Muligheden for at mindske antallet af dødsfald som følge af sygdommen er i dag større ved forebyggende arbejde end ved behandling af svulster, som har spredt sig til andre dele af kroppen. Den forebyggende indsats går på at ændre den måde, hvorpå de mennesker som indgår i risikogruppen solbader. Man har gjort sig specielle anstrengelser for at nå forældrene, således at børn beskyttes bedre mod intensiv solbestråling. Ved at øge folks viden om vigtige hudforandringer vil flere mennesker tidligere opsøge deres læge, når nevi forandrer sig.

Om solarier og andre former for kunstig ultraviolet stråling øger risikoen for malignt melanom i huden er ikke helt klarlagt. Meget tyder dog på, at det også her gælder om at være forsigtig. Solariebestråling inden en rejse sydpå giver ikke nogen sikker beskyttelse mod brandskader. Man anbefaler i stedet folk at anvende solbeskyttende creme.

 

Hvordan kan malignt melanom i huden behandles ?

Den traditionelle behandling af malignt melanom i huden som ikke har spredt sig til andre dele af kroppen har været, at fjerne svulsten sammen med en flere centimeter stor del af huden rundt omkring. Selv lymfekirtlerne i nærheden af svulsten blev fjernet for at forebygge at sygdommen spredte sig dertil.

I de senere år har forskere vist at overlevelsen over en længere tid ikke påvirkes, hvis man blot tager en mindre del af huden omkring svulsten væk. Man anbefaler nu en marginal på 1 cm omkring tumorer, som har en tykkelse på højst 0,8 mm og en marginal på 2 cm for tumorer som er op til 2 mm tykke. Ved tykkere tumorer anbefales marginaler på 4-5 cm.

Hos ca. en tiendedel af de personer som bliver behandlet for malignt melanom spreder sygdommen sig til en eller flere lymfekirtler i nærheden af svulsten. Chancen for at overleve mere end 5 år efter at sygdommen har spredt sig er mellem 20 og 35%. At fjerne dattersvulsterne er som regel ikke nok. En større mængde lymfekirtler skal også fjernes i nærheden af svulsten.

Hvis sygdommen har spredt sig længere væk end til lymfekirtlerne i nærheden af det maligne melanom i huden er behandlingen sværere. Traditionel strålebehandling har kun haft mindre effekt. Når sygdommen har spredt sig har man haft størst effekt ved at behandle med cytostatika, dvs. specielle mediciner rettet mod svulster. Selv om helbredelse som regel ikke er mulig på denne måde, kan sygdommen hos mange mennesker i en periode gå tilbage.

 

Relevante emner

Kræft i huden