Medfødt Klumpfod, børn

Bjerager, Mia, læge

Hvad er medfødt klumpfod ?
Hvem kan få medfødt klumpfod ?
Hvilke symptomer ses ved medfødt klumpfod ?
Hvordan smitter medfødt klumpfod ?
Hvordan behandles medfødt klumpfod ?
Prognose

 

Hvad er medfødt klumpfod ?

Klumpfod er en medfødt deformitet eller misdannelse af fødderne. I halvdelen af tilfældene forekommer det på begge fødder.

 

Hvem kan få medfødt klumpfod ?

Omkring 1 ud af 1000 nyfødte har klumpfod. Drenge har det 2-3 gange så hyppigt som piger. I halvdelen af tilfældene er det på begge fødder.
Det kan være arveligt.
Deformiteten kan i sjældne tilfælde være et led i mere komplicerede ledlidelser eller nervesygdomme.

 

Hvilke symptomer ses ved medfødt klumpfod ?

 
  • Klumpfødder viser sig umiddelbart efter fødslen. Føddernes udseende er karakteristisk.
  • Deformiteten består i at fødderne er drejet indad og fodsålen ikke vender nedad men ind mod midten.
  • Stramninger i musklerne kan være mere eller mindre udtalte.
  • Foden kan nogle gange placeres i næsten normalposition, men så snart man slipper ryger den tilbage i den karakteristiske stilling.
 
 

Hvordan smitter medfødt klumpfod ?

Det smitter ikke.

 

Hvordan behandles medfødt klumpfod ?

Behandlingen begynder allerede før barnet udskrives fra barselsgangen. Den består i de første levemåneder af at bandagere benene og lave øvelser (redresseringer) med barnet. De fleste steder foregår dette ved hyppige konsultationer hos en special fysioterapeut på hospitalet. Ved 3 månedersalderen bliver langt de fleste børn opereret. Ved operationen forlænges senerne på foden. De fleste børn opereres mere end en gang.

 

Prognose

Prognosen er god. Fødderne bliver rigtig pæne efter operationerne og barnet får senere en fuldstændig normal gang.