Skade på en menisk i knæet sker relativt ofte, og kan forekomme i alle aldre, men dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Med stigende alder bliver menisken svagere og mere stiv, hvorfor der er nogen forskel på, hvordan en skade opstår hos unge og ældre. Alderen har mindre betydning for behandlingen af skaden, men forløbet efter operation er ofte noget forlænget hos ældre.

Anatomi og funktion

I et knæ findes der en indvendig og en udvendig menisk. Menisken er en halvmåneformet bruskskive som ligger i randen af ledfladerne mellem lårben og skinneben (Figur 1). På et tværsnit er den nærmest trekantet.
Meniskens funktion er, at få to ikke ensartede ledflader til at passe sammen, og derved fordele trykket over ledfladerne, dvs den virker som en form for støddæmper. Samtidig vil menisken bevæge sig ved bevægelser i knæet således, at der altid er optimal ledfladekontakt, og derved stabiliseres ledfladerne på lårbenskno og skinneben i forhold til hinanden, dvs menisken fungerer som en slags stopklods.
Uden normale menisker vil brusken på ledfladerne blive belastet på et meget lille område, og dermed øges risikoen for at brusken læderes.
Hos unge er den yderste rand på menisken, ud mod ledkapslen, med nogen blodforsyning, hvilket bevirker en forskel i behandlingen af en bestemt type meniskskade i forskellige aldersgrupper (se senere). Generelt betragtet er menisken uden blodforsyning, og har derfor ingen spontan helingsmulighed efter en skade. Med alderen øges stivheden i menisken, som dermed bliver svagere, hvorfor mindre belastninger kan medføre en skade.
Menisken kan læderes på flere måder: Den kan rives fra ved den ydre rand til kapselfæstet, hvilket kaldes en bucket-handle læsion (hanke-skade). Der kan afrives en flap fra randen af menisken eller den kan have en knusningslignende skade med flere revner. Der findes mere end 20 måder, hvorpå menisken kan læderes, hvoraf de hyppigste er vist i Figur 2.
Hos ældre ses menisklæsion ofte sammen med slidgigt (slidtage af ledbrusken) i knæet, men kan forekomme som en isoleret skade.

Skadesårsager

Menisken er stærkere, mere gummi-agtig og dermed mere eftergivelig hos yngre end hos ældre, hvorfor der hos yngre skal et kraftigere belastning til at fremkalde en skade. I alle aldersgrupper sker skaden i en menisk ved en drejebevægelse af knæet. F. eks. ved at rejse sig fra hugsidden under samtidigt vrid af knæet, eller ved at foden står fast i underlaget samtidig med at kroppen er i en drejebevægelse og knæet i en bøje/strække-bevægelse.
Der er ikke altid man mærker meniskskaden under dens opståen. Hvis knæet er varmt, f. eks. under sportsudøvelse, vil man kunne pådrage sig en meniskskade, som umiddelbart kun giver få symptomer. Næsten 40 % af alle meniskskader opstår under udøvelse af sport.

Symptomer

Det hyppigste symptom er smerte langs ledlinien i knæet, men smerten kan være mere diffus i hele leddet. Hvis der er en større delvist løsnet flap eller hanke-skade, kan denne give anledning til, at knæet låser, dvs knæet kan ikke strækkes fuldt, se Figur 3 og 4. Ellers vil smerterne oftest udløses ved knæliggen og/eller hugsidden samt ved ukontrollerede vrid af knæet.
Udover smerter og låsninger vil senfølger til en meniskskade være en konstant overbelastning og “gnubning” af ledflade-brusken, som kan medføre bekadigelse af denne. Der kan forekomme øget ledvæske i knæet, men dette ses også ved mange andre knælidelser, hvor ledhinden bliver irriteret og fortykket. Større hævelse af knæet er ikke særligt hyppigt forekommende ved en isoleret meniskskade, undtagen i de mere kroniske (langvarige) tilfælde med samtidig bruskskade.

Diagnosen

Vigtigst er oplysning om, hvorledes skaden er opstået, hvornår og hvor længe symptomerne har bestået og hvordan de har udviklet sig. Der vil ofte være smerter over ledlinien, smerter ved fuldt bøj af knæet og/eller smerter ved bøj/stræk og samtidigt drej af knæet.
Hvis oplysninger og klinisk undersøgelse stærkt tyder på en meniskskade, vil artroskopi (kikkertundersøgelse) blive næste skridt for diagnosticering og samtidig behandling af skaden. Artroskopi vil give lægen mulighed for at se ind i leddet og konstatere tilstanden i brusk, korsbånd og menisker.
Røntgenundersøgelse vil ikke kunne vise en meniskskade, og anvendes kun i tilfælde, hvor andre lidelser mistænkes. MR-skanning (magnet resonans skanning) vil i en del tilfælde kunne påvise en meniskskade, og også UL-skanning (ultralyds skanning) kan påvise visse typer af meniskskader. Er der en ukarakteristisk historie eller uklarhed, kan en MR-eller UL-skanning have værdi, men ingen af undersøgelserne kan sikkert udelukke tilstedeværelsen af en beskadiget menisk.
Der findes andre lidelser i knæet med symptomer, som kan ligne en meniskskade, dette kan være sygdomme i brusken på knæskallen og lårbensknoerne, fri bruskmus eller strengdannelser i ledhinden samt mere sjældne sygdomme.

Artroskopi (kikkertundersøgelse)

Et artroskop består af en lille 4.0 mm tynd optik som tilsluttes et kamera, så billeder af knæet kan ses på en video-skærm (Figur 4). Der laves almindeligvis 2-3 små (mindre end 1 cm) huller fortil i knæet. gennem disse huller indføres dels nævnte artroskop, dels tynde (3-4 mm) instrumenter, hvorved leddet kan efterses i alle kroge og samtidig behandles meniskskaden. De nævnte huller vil hele op som 1-2 mm brede og 1 cm lange ar, som næsten ikke ses. I nogle tilfælde kan de dog blive lidt bredere, hvis der skal trækkes et større stykke beskadiget menisk ud gennem et af hullerne.
Det er meget sjældent, at det ved meniskbehandling er nødvendigt at foretage anden form for åbning af knæet.

Behandling

Mærker man smerter ved skadens opståen behandles efter RICE-princippet. Kan man ikke strække knæet, skal man straks søge læge, det samme er tilfældet, hvis symptomerne varer ved gennem mere end 4-6 uger.
Behandlingens formål er, at fjerne smerterne fra knæet og bringe aflåsningerne til ophør. Dette vil almindeligvis betyde, at den læderede del af menisken skal fjernes, og den resterende rand rettes til. Dvs. kun den del af menisken, som er i stykker, fjernes.
Hos yngre personer kan menisken i enkelte tilfælde “sys” på plads igen. Dette gælder nogle af hanke-skaderne. Hvis dette skønnes muligt, vil man på længere sigt reducere risikoen for senfølger på grund af overbelastning af ledbrusken. Imidlertid er der en risiko for, at en syet menisk kan løsne sig igen, og dette angives i litteraturen at forekomme i 25-35 % af tilfældene.

Efterforløb

Efter artroskopien tillades fuld støtte, men en vis aflastning med krykkestokke kan sommetider blive anbefalet. Brug af anti-inflammatorisk medicin og is for at reducere en mulig hævelse af knæet, vil normalt blive tilrådet. Tilbagevenden til sport er mere individuelt, afhængig af skade-type, alder og knæets generelle tilstand mht. brusk og ledbånd.
Er der kun blevet fjernet et stykke af en menisk, og er knæet ellers normalt, vil man afhængig af alder, kunne være fuldt aktiv efter 3 til 16 uger.