Psykose er at opleve ting, der ikke er der !

Det kan være at have sanseoplevelser, der ikke skyldes nogen reel påvirkning af sanserne. Det kaldes for hallucinationer og kan opleves fra alle de fem sanser: Syn, hørelse, lugt, smage eller følesans. Vrangforestillinger er nogle urealistiske tanker barnet eller den unge kan få, måske på baggrund af de ovennævnte sanseoplevelser, måske uden at grunden lige er til at gennemskue.

Psykose er en sindstilstand med ændret virkelighedsopfattelse. Det vil sige barnet eller den unge ikke opfatter omgivelserne og sig selv på samme måde som andre menesker i hans kultur gør det.

Et barn kan f.eks. have en fantasiven. En dreng eller pige eller en gul tiger. En der altid er der til at lege med eller til at beklage sig over de genvorligheder , man har med far og mor.(f. ex. Sten og Stoffer tegneserien) Det er normalt at have en fantasiven, hvis man er tre år og stadig har brug for far og mor til at skelne mellem tanker og virkelighed. Det er knap så normalt at tale med en fantasiven, når man begynder i børnehaveklasse – hvad vil de andre børn ikke tænke? Og det er ikke normalt at føle eller mærke en anden persons eller et væsens nærværelse - hvis der ikke er nogen - når man er 11-12 år gammel.

Men det er godt nok stadig at have fantasi !
Forældre må godt ”lege med” i barnets fantasilege. De må også godt hjælpe barnet til at skelne mellem fantasi og virkelighed, især når legen bliver ved for længe eller bliver for besværlig. Det er iorden at tage ”Stoffer” med i bilen, men det er ikke iorden at lade ham bestemme, hvor I skal køre hen. Det er vigtigt at forældrene mærker efter deres egne grænser og spørger nogle andre voksne, hvis de er i tvivl.

En del børn har kortvarige hallucinatoriske oplevelser (sanseoplevelser uden sansepåvirkning). De hører måske en stemme kalde på dem, og når de vender sig om, er der ikke nogen. De mærker en berøring på skulderen, men der er ikke nogen. De kan måske se et spøgelse gå gennem stuen, eller opleve at plakaten med bamsen på væggen pludselig begynder at kigge på dem.

Vrangforestillinger kan være storhedsforestillinger – barnet mener, det er gud eller jesus, og at de kan påvirke andre f.eks. til at få det godt eller skidt. Barnet kan have depressive forestillinger, som at det har gjort noget forkert uden at det har gjort det - eller størrelsesforholdet mellem gerning og samvittighed er vildt overdrevet. Det kan også have forfølgelsesforestillinger: at mor eller far eller personalet på institutionen er ude på at dræbe det. Endelig kan der være kropslige forestillinger – at der er noget galt i knoglerne eller maven – at man har kræft eller AIDS.

Sker de usædvanlige oplevelser en enkelt gang – måske hvis man er i en stresset situation som væk fra far og mor på feriekoloni, eller hvis man lige har mistet sin mormor, eller måske er ens forældre blevet skilt? I de tilfælde er der ikke grund til andet end at forældrene giver almindelig omsorg. Men er det noget, der sker hyppigere, er det vigtigt, at barnet eller den unge bliver ordentlig undersøgt hos en læge. Ofte findes der nemlig en kropslig lidelse såsom epilepsi, stofskiftelidelse eller en hjernesygdom. Symptomerne kan også være tegn på en psykose evt. begyndelsen på en skizofreni.

Egentlig børneskizofreni er sjælden. En svensk forsker Har fundet at kun 1,8 ud af 100.000 børn havde skizofreni, mens det var 1,8 ud af 10.000 unge (13-19 årige). Drenge bliver tidligere syge end piger. Andre former for psykose findes hyppigere, men heldigvis er psykoser hos børn sjældne sygdomme.

De forskellige slags psykoser er:

Den maniodepressive

Hvor man svinger mellem perioder med løftet stemningsleje og sort depression.

Den skizofreniforme

Hvor der er hallucinationer og vrangforestillinger i en periode, men under en måned.

Den skizofrene

Hvor hallucinationerne og vrangforestillingerne har stået på i mere end en måned.

Den skizoaffektive

Som er en blanding af den ovennævnte.
Og endelig så den stofudløste. Hvor symptomerne også er en påvirket bevidsthedstilstand , men hvor man har indtaget hash, ecstasy, svampe, amfetamin eller andre stoffer.

Man ved ikke helt, hvorfor nogle børn bliver psykotiske. Der findes en arvelig risiko – hvis ens far eller mor er skizofren, har man øget risiko for selv at blive det. Risikoen er ca. 10%, hvis en forælder eller en søskende er syg. Den er ca. 50% %, hvis begge forældre eller en enægget tvilling er syge. Toæggede tvillinger er som almindelige søskende. Arvelighed kan ikke forklare det hele. Visse stresudløsende faktorer som infektion hos moderen under graviditeten, sygdomme i hjernen, sociale og psykologiske belastninger, og misbrug hos den unge er under mistanke.

Antipsykotisk medicin der ofte bruges til børn og unge med psykose:

Zyprexa (Olanzepin)

Et nyere såkaldt atypisk neuroleptika. Et præparat, med få bivirkninger. Ca. 25% får dog vægtøgning over 5 kg.

Risperdal (Risperidone)

Også et nyere præparat, med lignende effekt, men lidt forskellige bivirkninger fra det første.

Cisordinol ( Zuklopenthixol)

Et velkendt neuroleptikum med en blanding af antipsykotisk og beroligende- angstdæmpende effekt. Bivirkning kan være stivhed i musklerne, indre uro og vægtstigning.

Serenase.

Et gammelt velkendt middel mod psykoser. Alle de nye midlers effekt prøves mod dette. Det har desværre også alle de gamle velkendte neuroleptikabivirkninger som muskelstivhed, indre uro, og hos enkelte senfølger med grimasseren og ufrivillige tungebevægelser.

Medicinen skal tages fast i en periode en til to gange dagligt – oftest i et år.

Prognosen ( hvor mange, der bliver raske igen) er bedst for de maniodepressive psykoser. Ca. halvdelen får det godt, mens resten får sygdomsperioder indimellem. De skizofrene bliver mindre psykotiske med medicinsk behandling, men de har ofte fortsat problemer med at fungere socialt. De stofudløste psykosers forløb er selvfølgelig afhængige af, om det lykkes at stoppe misbruget.

Tidlig Intervention. Undersøgelser har vist at børn og unge kan gå alt for længe og være småpsykotiske, før de kommer i behandling. Der er håb om at en tidligere indsats med psykosocial støtte og behandling vil forbedre forløbet.

Litteratur:

”Ung og Sårbar – en bog for unge om udvikling og psykiske forstyrrelser”.
AMR Christensen, Niels Bagge et all. Udkommer PsykiatriFondens Forlag oktober 2000.

Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge.
Per Hove Thomsen et all. PsykiatriFondens Forlag 1999.

Psykofarmaka. Behandling af psykiske lidelser med nervemedicin.
J. Gerlach. P Vestergaard. PsykiatriFondens Forlag 1998.

Christensen AMR. Psykotiske tilstande hos børn og unge.
Ugeskrift for Læger, marts 2000

Relevante emner

Fødselspsykoser