Rosen

Vandborg, Niels, speciallæge

Definition:

Betændelse i huden med bakterier.

 

Hvem og hvor mange:

Rammer især ældre personer.

 

Symptomer:

Begynder med et lille rødt, ømt område i huden, som breder sig i løbet af få dage. Huden bliver rød, varm, øm og hævet. Samtidig kommer der hævelse af regionens lymfeknuder og som regel også høj feber.
Kan opstå alle steder på kroppen.

 

Årsager:

Den indtrængende bakterie er oftest streptokokker, der normalt findes på huden. Bakterien trænger ind gennem en rift i huden, denne er ofte ikke mulig at få øje på.

 

Behandling:

Tidlig kontakt til læge, da sygdommen ubehandlet kan blive alvorlig.
Antibiotika har en hurtig og effektiv virkning.

 

Prognose:

Ubehandlet kan bakterierne komme over i blodbanen og forårsage blodforgiftning.