Hvad er sengevædning?

Sengevædning er ufrivillig vandladning om natten. Børn udvikler sig forskelligt, og man taler ikke om ufrivillig vandladning, før et barn er fyldt 5 år. Der er normalt ikke behov for behandling før skolealderen.

Hvem er sengevæder?

Sengevædning eller vådligning er en almindelig lidelse.
Nyere skoleundersøgelser har vist at ved skolestart er 15% af børnene sengevædere. Efterhånden bliver de tørre af sig selv. Det er hyppigere drenge end piger, der tisser i sengen.
Man ved ikke, hvorfor nogle børn tisser i sengen. Arvelige forhold gør sig gældende. Hvis den ene eller begge forældre har haft problemet som barn, er der stor sandsynlighed for, at deres børn også bliver sengevædere. Søvnen hos børn, der tisser i sengen adskiller sig ikke fra søvnen hos andre børn. Nogle mener dog, at sengevædere er sværere at vække. Dette er måske en del af forklaringen på, at de ikke mærker vandladnings-trangen og ikke kan holde sig, mens de sover.
Ved hjælp af et hormon regulerer vi vores urin-produktion, således at man producerer mindre, men mere koncentreret urin om natten. Nogle børn laver meget urin om natten, mere end blæren kan rumme. Grunden kan være at de ikke producerer nok af dette hormon. Nogle børn kan derfor hjælpes hvis de får dette hormon før sengetid i en periode.

Hvilke symptomer ses ved sengevædning?

• Børnene tisser i sengen om natten.
• Ofte er det store portioner, så hele sengen ”sejler”
• Børene sover tit så tungt at de ikke engang vågner, når de tisser.

Hvordan smitter sengevædning?

Det er ikke smitsomt, men familiært forekommende.

Hvordan behandles sengevædning?

Der er gode muligheder for at hjælpe på problemet. Men det er ikke nok, hvis det kun er forældrene der vil problemet til livs. Barnet skal selv være motiveret. Barnet skal være mindst 6-7 år gammelt, og man kan med fordel vente længere.

Man kan behandle på to måder:

Med hormonbehandling: Det hormon, der nedsætter urinproduktionen om natten sælges under navnet Minirin, både som piller og som næsespray. Dosis er lidt forskellig fra barn til barn, så ofte skal man prøve sig lidt frem. Minirin tages før sovetid og virker kun den efterfølgende nat. Minirin virker hos ¾ af børnene.
Mange børn bruger det kun, når de sover ude hos kammerater eller er på lejrtur, hvor det er generende at tisse i sengen.

Den anden behandlingsmetode er ringeapparat-metoden. Det er en metode, der stiler mod at gøre barnet stabilt tørt, og bør i de fleste tilfælde være den metode der forsøges først. Der findes forskellige typer ringeapparater. Fælles er at de har en alarm, der alarmerer med en høj lyd, når barnet begynder at tisse. De fleste ringeapparater er små og fikse og kan bæres på kroppen uden gener. Man ved ikke helt hvorfor det virker, men princippet er formentlig, at barnet efterhånden lærer at mærke tissetrangen i søvne og undertrykker den. Det er nødvendigt, at forældrene er med til denne behandling, sover tæt ved barnet og i starten vækker barnet, når alarmen lyder. Efterhånden lærer barnet selv at høre alarmen.
Ringeapparatet skal forsøges i mindst 4 uger.
Op mod 80% af børnene bliver tørre i løbet af 8-12 uger.
Der er ingen effekt af at forsøge at begrænse børnenes væskeindtag i løbet af eftermiddagen og aftenen i forsøg på at undgå nattevædning.

Prognose

Børn, der har sengevædning som eneste problem har ikke specielt små blærer eller andre misdannelser i deres urinveje. Hvis barnet også gør sig vådt om dagen og har urinvejsinfektioner (blærebetændelser eller nyrebækkenbetændelser), bør det undersøges nærmere for at finde en mulig årsag til problemet.
Sengevædere bliver uden behandling tørre af sig selv efterhånden som årene går. Hos 7- årige tisser 15 % af alle børn i sengen om natten ind imellem. Ved 15-års alderen er det kun 1-2% der har problemet.
Behandlingsmulighederne er gode, så der er ingen grund til at vente i årevis på at problemet ordner sig af sig selv. Ringeapparats-behandlingen hjælper 80 % af børnene i løbet af 3 måneder. Enkelte kan få tilbagefald, men en ny behandling hjælper altid.
Hormonbehandling kan hjælpe 75%, men kun de nætter hvor hormonet tages.