Årsager og skadesmekanisme

Achillessenen fæster lidt nedadtil på bageste del af hælbenet (se under ”Skader i lægmuskulaturen”). Senen kan ved gentagne kraftige belastninger fortykkes i dette område, og det samme kan forekomme på grund af tryk fra fodtøj. Såfremt der findes en skæv stilling af hælbenet evt. kombineret med en fod, som har en høj vrist og ledsagende stram achillessene vil dette disponere til sådanne gener. Hos voksne er en isoleret irritation af senen i selve fæstet på knoglen ret sjælden, mens små partielle (delvise) rupturer i senen ses lidt hyppigere. Irritationen vil oftest medindrage slimsækkene som ligger foran og bag senen.
Hæl-smerter hos børn derimod ses ret hyppigt. Hos børn findes der vækstzoner, der består af brusk, som gradvist omdannes til knogle. På steder, hvor der findes en stor sene som fæster på en knogle vil den hos børn primært fæste på et knoglestykke, som adskilles fra den store knogle af en sådan vækstzone (apofyselinien), se Figur 1. I præbuberteten bliver vækstzonen blødere og dermed mere sårbar overfor belastninger. Når vækstzonen derfor påvirkes med gentagne belastninger, ved f.eks. spring i gymnastik eller længere løbeture, er der risiko for at den irriteres medførende hævelse og smerter. Tilstanden benævnes vækstzone-inflammation eller apofysitis. Ydre tryk fra sko eller brug af hårde sko kan yderligere forværre tilstanden.
Da drenge ofte vælger mere kraftbetonede sportsgrene, ses lidelsen hyppigere hos drenge end hos piger. Lidelsen ses væsentligst i alderen fra 9 til 12 år.

Symptomer

I den akutte fase er der smerter ved nedre del og/eller bagre del af hælen under eller lige efter aktivitet, og der kan ses en mindre hævelse. Der er smerter ved direkte tryk over nedre del af hælen, og er der hævelse, kan der med bagsiden af hånden mærkes en øget hudtemperatur.
Har tilstanden bestået over nogle måneder, kan røntgenundersøgelse vise en uregelmæssighed i knoglen, hvorpå senen fæster. Ultralyd-eller magnetresonans-skanninger kan vise en forskel i apofyserne, men sidstnævnte undersøgelser er kun påkrævet, såfremt der opstår en akut alvorlig forværring af symptomer.

Behandling

Udefra kommende tryk skal elimineres. Træningsmængden skal nedsættes, og aktiviteter ændres til cykling, svømning, løben i vand etc.. Forkerte hårde sko skal udskiftes til sko med blød hælkappe og med støddæmpende såler, evt. lægge ½ cm blødt indlæg under hælen. Foddeformiteter skal korrigeres med indlæg fremstillet i støddæmpende materiale, og ordineres af læge.
I den akutte fase behandles med kolde omslag i form af isposer efter aktivitet (ikke direkte på huden) i 10 minutter ad gangen. Der kan suppleres med inflammationshæmmende medicin (gigpræparat), dog meget sjældent indiceret hos børn. Før ny aktivitet skal der kunne foretages udspændinger på achillessenen uden, at dette giver smerter.
Behandling med kunstigt binyrebark-hormon må ikke anvendes.

Prognose

Hos voksne vil tilstanden bedres, når ydre faktorer ændres, men hos enkelte med en samtidig prominerende hælknogle kan forløbet være langvarigt. En blokning af hælkappen eller et specielt indlæg ved hælkappen kan blive nødvendigt.
Hos børn med apofysitis vil tilstanden spontant bedres med væksten, men udøves mange springaktiviteter, kan symptomerne godt bestå i meget lang tid.