Traumemekanisme

Vedrørende anatominen se under ”Ankelskader”.
I forbindelse med en ankelforstuvning sker der en beskadigelse af ledbånd (ligamenter)- og kapsel, men sommetider er ligamenterne stærkere end knoglen og i stedet for at ligamentet rumperer, afrives der et lille knoglestykke, hvor ligamentet fæster på knoglen. Da der samtidig sker et tryk af knogler mod hinanden, kan der også herved opstå små knogleafrivninger. Gentagne ankelforstuvninger med træk på ledkapsel og ligamenter og tryk på knoglerne stimulerer til øget knogledannelse på kanterne og i kapselfæsterne omkring leddene. Sådanne knogledannelser kaldes osteofytter.
De små knogleafrivninger kan dels bevæge sig og komme i klemme ved bevægelser af leddet dels kan der blive for lidt plads, hvilket yderligere kan accentueres af osteofytdannelse, hvorved de normale bevægeudslag bliver reduceret, Figur . Bliver osteofytterne tilstrækkelig store, støder de ved bevægelse i yderstillingen mod hinanden (”impingement”), dette ses oftest på forsiden af ankelleddet.

Symptomer og diagnose

Impingement:
Der kommer smerter fortil i anklen ved løb og hop, og efter sådan aktivitet kan der komme mindre hævelse i leddet.
Ved undersøgelse findes der nedsat bevægeudslag, og ved kraftig forceret op-bevægelse kan der udløses smerter fortil i anklen. Når personen står på begge fødder, og bøjer ned i knæene, kan han ikke komme så dybt ned på den syge side.

Knogleafrivninger:
Der vil være smerter ved specielt løb, men også mindre vred af anklen, og efter aktivitet kan der komme mindre hævelse af anklen. I enkelte tilfælde kan et mindre løst knoglestykke komme i klemme og giver en følelse af at anklen låser. Et afrevet displaceret knogelestykke kan også give anledning til impingement.
Der ses ofte en lille fortykkelse omkring anklen, og enkelte gange kan man mærke det afrevne knoglestykke. Ved kraftige bevægelser, inklussiv ved drej, udløses der smerter.

I de fleste tilfælde vil almindelig røntgenundersøgelse kunne afsløre de nævnte knogleafrivninger og osteofytdannelser, men flere skrå optagelser kan være nødvendige.

Behandling

I tilfælde med hævelse behandles med is efter aktivitet, endvidere kan der forsøges behandling med inflammations-hæmmende medicin (gigtpræparat). I forbindelse med aktivitet kan forsøges med en stabiliserende bandage (f. eks. tape eller fast ankel-bandage) for at undgå forkerte bevægelser og vred.
Fortsætter generne på trods af dette, bliver det nødvendigt med operation. Ved operationen fjernes de nævnte knogleafrivninger og osteofytdannelser. Operationen udføres enten som åben med et lille hudsnit på siden af anklen eller som en kikkertoperation (artroskopi), nævnte afhænger af skaden.

Prognose

Forandringerne kan skride fremad, og er der symptomer gennem mange måneder og personen vil fortsætte med sport, bør operation stærkt overvejes.
Resultaterne efter operation er vanligvis gode, og er der ikke samtidig skader på brusken i leddet vil 80-90 % blive raske efter indgrebet. Tilbagevenden til sport kan normalt ske efter 4-8 uger.