Hvad er sukkersyge?

Sukkersyge er en stofskiftesygdom, hvor bugspytkirtlen producerer for lidt eller ingen insulin.
Insulin har mange funktioner i kroppen og er bl.a. nødvendig for, at kroppens celler kan optage og forbrænde sukker.
Ved mangel på insulin bliver blodets indhold af sukker er for højt, hvilket medfører at sukker udskilles i urinen. Det høje blodsukker giver forskellige symptomer (se under symptomer).
Når kroppen mangler insulin, kan den ikke benytte sukker som brænstof, og derfor øger den fedtforbrændingen. Dette giver en øget dannelse af syre, som kan ophobes i blodet og udskilles i urinen (ketonstoffer).
I alvorlige tilfælde bliver blodet for surt (blodets ph falder); dette kræver akut behandling.

Sukkersyge findes som type 1(insulin afhængig ) og 2 (insulin uafhængig). Langt de fleste børn har type 1. Denne kræver behandling med insulin.

Hvem kan få sukkersyge?

Sukkersyge rammer alle aldersgrupper.
Der er årligt ca. 300 børn og unge under 18 år, der udvikler sukkersyge.
Udvikling af sukkersyge skyldes både arvelige og miljømæssige påvirkninger.
Sukkersyge udvikles ofte i forbindelse med en stress situation som en infektionssygdom hos i forvejen disponerede individer.

Hvad er symptomerne på sukkersyge?

Symptomerne på sukkersyge er oftest snigende. Der kan ses flere af følgende symptomer:

• Øget tørst.
• Større vandladninger.
• Almen utilpashed.
• Øget træthed.
• Mavesmerter.
• Vægttab.
• Øget tendens til specielt svampeinfektioner.

Flere af disse symptomer kan dog også ses ved andre sygdomme; f.eks. en infektion i urinvejene.

Ved undersøgelse hos lægen findes:

• Sukker i urinen.
• Ketonstoffer (nedbrydningsprodukt fra fedtforbrændingen) i urinen
• For højt indhold af sukker i blodet (blodsukker)
• Evt. surhed af blodet.

Finder lægen mistanke til sukkersyge indlægges barnet på børneafdelingen.
Her foregår behandling, information om sygdommen, oplæring af barn og forældre i insulinbehandling, diætvejledning. Familien bliver tilknyttet et ambulatorium.

Det må her nævnes, at

• For højt blodsukker kan ses hos børn under en infektion (stressreaktion), uden at barnet har sukkersyge.
• Sukker i urinen kan ses hos børn, der har drukket meget saftevand, uden at barnet har sukkersyge.
• Ketonstoffer i urinen kan ses hos børn, der er fastende eller kun spiser sparsomt under en infektion, uden at barnet har sukkersyge.

Hvordan behandles sukkersyge?

Der er meget for familien at lære, når et barn udvikler sukkersyge.
Type 1 sukkersyge behandles med insulin. Insulin gives via en sprøjte i underhuden på lår eller mave. De mindste børn stikkes af forældrene, men så snart barnet har lært det, skal det stikke selv. Insulin gives flere gange dagligt. Der findes forskellige typer insulin (hurtig-og langsomtvirkende, samt kombinationer heraf).
Insulinmængden skal justeres i forhold til kosten og barnets fysiske aktivitet.
Symptomerne på for lavt og for højt blodsukker skal kendes. Den akutte behandling af dette skal kendes.
Børn (og voksne) med sukkersyge skal spise en sund og alsidig kost.
Fysisk aktivitet er vigtig.

Prognose

Sukkersyge er en kronisk sygdom, som man ikke vokser fra.
Det er meget vigtigt, at sukkersygen passes godt (er velreguleret). Dette øger barnets velbefindende og nedsætter risikoen for “senkomplikationer”. Hermed menes komplikationer, der opstår efter flere års sygdom. Skaderne kan ses i øjne, nyrer og blodkar.