Hvad er et træthedsbrud ?

Træthedsbrud (stress fraktur) er en begyndende revne i en knogle og kan evt. udvikles til et brud gennem hele knoglen.
Træthedsbrud i foden hedder også ”Marchfraktur”, idet de hyppigt fandtes tidligere hos soldater, som var på længerevarende dagsmarcher med tung oppakning og belastede mellemfodens knogler mere end de kunne holde til.
I foden er træthedsbrud hyppigst lokaliseret i mellemfodsknogler (specielt 3. mellemtå), men kan også ses i fodrodsknogler.

Hvordan opstår skaden typisk ?

Træthedsbrud i knogle opstår typisk ved, at knoglen belastes for hårdt i forhold til dens styrke, enten som normal belastning med mange gentagelser gennem længere tid (f.eks. hos en langdistanceløber) eller ved usædvanlig høj belastning og færre gentagelser (f.eks. hos en fodboldspiller i træningslejr på hårdt underlag).
Når en knogle udsættes for større belastning, end den er vant til, vil den reagere ved at ommodullere knoglestrukturen til noget stærkere. Dette sker ved at man nedbryder den svage knoglestruktur og erstatter den med stærkere knoglebroer. Dette tager imidlertid tid (uger til mdr.). Hvis man gentagne gange belaster knoglen for hårdt og har for korte hvilepauser imellem belastningerne, vil knoglen nedbrydes hurtigere end den genopbygges. Der opstår herved mikrobrud eller smårevner i knoglen. Hvis ikke knoglen får ro til opheling, vil brudlinien vokse og gradvist gå dybere og dybere ind i knoglen, indtil der evt. er et fuldstændigt knoglebrud.

Symptomer

Første tegn er smerte helt lokalt sv.t. den knogle, der er ramt. Det starter som en snigende smerte under træningen, men efterhånden fortsætter smerten som en ”murren” efter træningsophør. Senere tiltager smerten, og det bliver sværere og sværere at gennemføre træningen. Der er udtalt ømhed sv.t. den beskadiget knogle, evt. hævelse omkring og måske også øget varme i huden ovenover.

Hvad kan du selv gøre når skaden er sket ?

Det vigtigste er at aflaste det smertende område. Smerten kan altså ikke trænes væk! Aflastning består i første omgang i, at man holder op med den idræt, der medfører smerten. Dvs. hvis man under løb får ondt dybt inde i foden, skal man holde en pause med løb i en uge til 14 dage, længere hvis symptomerne er svære, og derefter forsigtigt prøve igen at løbe for at se om smerterne vender tilbage. Ellers kan man gradvist optrappe sin træning igen. I mellemtiden kan man træne med aktiviteter, der ikke gør ondt. Ofte kan man cykle uden at belaste det ømme sted på pedalen. Nogle kan også træne på rulleskøjter, idet den stive støvle måske støtter så meget, at træningen ikke gør ondt. Svømning er en oplagt mulighed, og mange har også glæde af ”aqua-jogging” med svømmevest på. Man kan på denne måde fortsætte med sine løbeøvelser, muskeltræning og konditionstræning uden at belaste foden.
Hvis ovenstående aflastning ikke hjælper, kan man kontakte læge.

Hvordan undersøger lægen skaden i første omgang ?

Lægen vil udspørge om symptomerne, hvor de sidder, hvor længe de har varet, hvornår de opstår og om de er tilstede i hvile efter træning. Endvidere vil han føle på det smertende område.
Hvis han ud fra denne undersøgelse er overbevist om, at det drejer sig om et træthedsbrud, kan han vælge at behandle med rådgivning om træningsindskrænkning og alternativ træning som beskrevet ovenstående. Det kan også være aktuelt med en undersøgelse af træningssko, måske vil han tilråde et indlæg eller fodtøj med bedre stødabsorption. En del træthedsbrud hænger sammen med fejlbelastninger i foden/svangen eller dårligt tilpasset fodtøj. Sportsfolk med ”forfodsplatfod” (hyperpronerede fødder) har øget tilbøjelighed til træthedsbrud i skinneben og fodrodsknogler, mens idrætsudøvere med hulfødder især har tilbøjelighed til træthedsbrud i mellemfødder og lårben.
Han kan måske vælge at henvise til en billeddiagnostisk undersøgelse, f.eks. en knoglescintigrafi eller en røntgenundersøgelse for at vurdere det nøjagtige skadesomfang og lokalisation.

Behandlingsmuligheder

Som nævnt i ovenstående afsnit er behandlingen i første omgang aflastning fra den skadevoldende aktivitet, muligvis i 4 og helt op til 8-12 uger, afhængig af skadens udbredelse og karakter (enkelte specielle skader kræver længere tid). Der er som nævnt mange muligheder for alternativ træning. Det er normalt ikke nødvendigt at lægge foden i gips, men der kan være specielle forhold som gør at dette kan være nødvendigt.
Efter behandlingsperioden bør man som altid starte sin genoptræning gradvist og med stigende belastning over tid. Det er en god ide at overveje, hvorfor skaden er opstået – om man har forceret sin træning for voldsomt, har løbet for meget på hårdt underlag, har haft for korte pauser mellem træningspassene eller på anden måde belastet sine knogler mere end de kan holde til. Man bør også vurdere sit fodtøj om det har passende støddæmpning, og se om man f.eks. slider det skævt. Derved undgår man, at skaden kommer igen.

Evt. følgeskader

Træthedsbrud heler normalt uden problemer.
En øget tilbøjelighed til at få træthedsbrud kan ses hos kvinder med nedsat østrogenproduktion (det kvindelige kønshormon) som følge af hård træning og utilstrækkelig energiindtagelse. Disse kvinder har menstruationsforstyrrelser (amenoré). Det er vigtigt at få genetableret et normalt menstruationsmønster, så den generelle knoglestyrke forbedres. Der kan evt. blive tale om at måle knoglekalkindholdet i knoglerne hos nogle af disse kvinder for at vurdere om der er øget tilbøjelighed til knoglebrud eller tendens til knogleskørhed (osteoporose).