Peter på 12 år kan kun spise mad, han har haft med hjemmefra. Når han spiser, holder han sin mad inden i et rent kaffefilter, så han ikke kommer til at røre ved den med fingrene.

Karla på 10 år må hver aften tjekke, om dørene er låst og vinduerne er lukket, inden hun kan sove. Når hun ligger i sin seng, bliver hun i tvivl, om hun nu fik efterset dem alle og må stå op og begynde forfra. Dette kan gentage sig adskillige gange hver aften.

Bo på 13 år må hver dag, han kommer hjem fra skole, tage alt tøjet af og vaske sig over det hele, før han kan gå ind på sit værelse. Har hans forældre været til møde på skolen, er han fortvivlet, indtil også de har vasket sig og skiftet tøj.

Anita på 11 år tæller hele tiden inde i hovedet, det hun ser omkring sig - biler, vinduer, vejskilte mm. Hvis hun glemmer at tælle, er hun overbevist om, at hendes mor vil komme ud for en ulykke.

Peter, Karla, Bo og Anita lider alle af OCD - eller som det hedder på dansk: obsessiv-kompulsiv tilstand.

Hvad er OCD og hvad er symptomerne?

OCD (fra engelsk Obsessive-Compulsive Disorder) er en lidelse karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner). De optræder med en sådan hyppighed og intensitet, at det forstyrrer ens daglige funktion og sociale aktiviteter og spiller ind på forholdet til andre mennesker i betydelig grad. Både børn, unge og voksne kan have OCD.

Tvangstanker (obsessioner) er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der tilbagevendende dukker op i hovedet og som af personen opleves som meningsløse eller uvelkomne. Tvangstankerne kan også have form som indre billeder, impulser eller tilskyndelser til at gøre bestemte ting.

De mest almindelige tvangstanker hos børn er frygt for snavs og smitte, frygt for at gøre sig selv eller andre (især familiemedlemmer) fortræd eller tanker, der kredser om symmetri og nøjagtighed.

Tvangshandlinger (kompulsioner) er handlinger, som personen føler sig nødt til at udføre igen og igen, ofte på en helt bestemt måde. Tvangshandlingerne består i tilsyneladende meningsløs adfærd og opleves som uvelkomne og påtvungne. Tvangshandlingerne udføres ofte som svar på en tvangstanke, for at neutralisere denne eller for at forhindre noget ubehageligt i at ske.

De mest almindelige tvangshandlinger er overdreven vask og rengøring eller adfærd, der har at gøre med at tjekke, tælle, gentage, berøre og rydde op. Næsten alle børn vil på et eller andet tidspunkt under forløbet af deres sygdom udføre overdrevne vaskeritualer og tjekke-handlinger. Barnet opnår ikke nogen tilfredsstillelse ved at udføre sine handlinger; tværtimod vil han eller hun ofte være frustreret eller ulykkelig over ikke at kunne modstå sin trang til at gøre disse ting.

Når en person med OCD hindres i at udføre sine ritualer, vækker det ofte stor angst eller voldsomt ubehag. Derved adskiller OCD sig fra de milde former for tvangshandlinger og tvangstanker, der er en del af den almindelige udvikling hos børn. Det er f.eks. meget almindeligt, at børn prøver at undgå at træde på stregerne mellem fliserne eller har lykketal eller ritualer ved sengetid. Også hos voksne finder man helt almindelige milde former for tvangsmæssige tanker eller ritualer - som man ser det i overtro eller i ritualer, som f.eks. sportsfolk udfører før en kamp. Der er ikke tegn på, at de almindelige ritualer, man ser hos små børn, har sammenhæng med senere udvikling af OCD.

De fleste med OCD er bevidste om, at det er deres egne tanker og ikke nogle, der er påført dem udefra. Tvangstanker adskiller sig på den måde fra de vrangforestillinger eller hallucinationer, man ser hos mennesker med psykose, der har svært ved at skelne fantasi og forestillinger fra virkeligheden.

At være barn eller ung med OCD - indflydelse på dagligt liv og funktion

At have OCD er en meget belastende og pinagtig tilstand. Før sygdommen konstateres, har der ofte været en lang forudgående periode med symptomer, som barnet eller den unge har forsøgt at holde skjult for omgivelserne. Mange børn og unge med OCD er flove over deres tvangshandlinger eller har været bange for, om de var ved at blive sindssyge, eller om andre ville tro, de var det.

At have tvangstanker og tvangshandlinger kræver meget energi og tid. For de fleste med OCD fylder tvangssymptomerne en stor del af deres vågne tid og kan tage flere timer af barnets dag at udføre. Tvangstanker kan også have et omfang, så det f.eks. er svært for barnet eller den unge at koncentrere sig i skolen, og der kan opstå indlæringsvanskeligheder. Der er ofte risiko for, at barnet bliver drillet eller socialt isoleret.

Det kan f.eks. være svært at deltage i almindelige sociale aktiviteter, hvis man har tvangstanker om snavs og smitte. Frygt for smitte og omfattende vaskeritualer kan også være så alvorlige, at barnet ikke kan besøge andre børn eller have nogen med hjem efter skole. Efter skoletid kan tvangstankerne eller tvangshandlingerne forhindre barnet i at kunne deltage i fritidsaktiviteter og sport.

Det er således af afgørende betydning for barnets fremtidige liv, at der stilles en diagnose og straks iværksættes behandling, hvis der er tale om så alvorlige tvangssymptomer, at de indvirker negativt på barnets daglige og sociale liv.

At være en familie med OCD

Børn med OCD vil næsten altid påvirke hele familien negativt. Det kan være en prøvelse for forældre og søskende at skulle forholde sig til et barn med svære tvangstanker og indviklede ritualer. Ritualerne kan somme tider være af en sådan art, at de medfører, at barnet ”dirigerer rundt” med hele familien. Forældrene kan også opleve, hvor frygtelig svært det er for barnet, hvis det forhindres i sine ritualer eller tvangshandlinger, så man i familien indretter sig efter barnets tvangssymptomer. Nogle børn finder det så pinligt at have tvangssymptomer, at det pålægger forældrene ikke at tale om dem uden for familien. I mange familier kan barnets tvangssymptomer således have fyldt meget og have begrænset familiens udfoldelse i lang tid, før man søger hjælp og behandling.

Forældrene kan føle sig meget rådvilde over, hvordan de bedst kan hjælpe og støtte deres barn. Det er vigtigt at forældrene forstår, at det ikke hjælper at bede barnet holde op med den uhensigtsmæssige adfærd eller prøver at stoppe den med magt. Konflikter omkring den forstyrrende adfærd kan i stedet medføre, at barnets tvangsprægede adfærd øges.

Forældrene kan hjælpe barnet ved at aflede, begrænse eller udsætte den pågældende adfærd til senere. I nogle tilfælde kan forældre også hjælpe barnet ved at ”overtage ansvaret”. For barnet med en tvangsmæssig tjekke-adfærd kan det hjælpe, at forældrene fortæller barnet, at de nok skal kontrollere f.eks. at alt er på plads og dørene låst om aftenen. Det kan også hjælpe et barn med svære tvangstanker, at der hver dag sættes tid af til en ”personlig samtale” med den ene forælder om netop disse tanker, og at der ellers ikke bliver snakket om dem. I det hele taget kan det støtte barnet, at forældrene skaber en struktureret og overskuelig dagligdag.

Kan barnet have andre problemer?

En del børn kan samtidig med OCD have indlæringsvanskeligheder. Disse kan f.eks. vise sig som svagheder inden for stavning, regning eller stilskrivning og kan medføre, at barnet ikke er så dygtigt eller har brug for megen tid for at løse sine opgaver. Det er vigtigt for lærere og forældre at vide, om barnets skolemæssige vanskeligheder bunder i egentlige indlæringsproblemer, eller om vanskelighederne er forårsaget af indviklede ritualer eller tvangstanker som forstyrrer barnets opmærksomhed i skolen.

Hyppighed og udviklingsforløb

OCD er langt mere udbredt, end man tidligere har troet. Undersøgelser af OCD hos børn og unge tyder på en hyppighed fra omkring ½ % til 2-3 % - dvs. at OCD optræder hos ca. 1 ud af hver 100 børn. Undersøgelser af voksne viser, at omkring 2- 3 % har eller har haft OCD, svarende til ca. 1 ud af 40.

OCD kan begynde på et hvilket som helst tidspunkt fra førskolealderen til voksenalderen. Den starter dog tit i barne- eller ungdomsårene, oftest i 9 -13 års alderen. Hos en meget stor del af voksne med OCD har symptomerne været til stede før 18 års alderen. OCD forekommer lige hyppigt hos begge køn.

Hos omkring halvdelen af de personer der udvikler OCD har der forudgående været en periode med symptomer i mildere grad. Hos andre starter symptomerne meget pludseligt, evt. i forbindelse med en stærkt ubehagelig eller stærkt stressende begivenhed.
Der er ikke et fast sygdomsforløb ved OCD. Indholdet i tvangssymptomerne kan skifte og ændre sig, og mange børn vil have haft mange forskellige symptomer i løbet af deres barndom. OCD kan også have et periodisk forløb, hvor man i perioder har mange symptomer og i andre perioder har mildere eller ingen tvangssymptomer.

Der er kun lavet få undersøgelser over langtidsforløbet af OCD. Foreløbige undersøgelser tyder på, at omkring halvdelen af børn og unge med OCD vil få et forløb med enten kroniske tvangssymptomer eller tilbagevendende, periodiske symptomer.

Hvorfor får man OCD?

Den præcise årsag til OCD kender man endnu ikke. Tidligere mente man, at OCD havde at gøre med den måde, barnet var blevet opdraget på. I nyere forskning har man ikke fundet, at børn med OCD kommer fra bestemte typer familier eller at bestemte familiemønstre forårsager OCD.

Ved hjernescanninger har man fundet, at der ved OCD kan være problemer med kommunikationen mellem forskellige hjerneområder. Der er desuden mange undersøgelser, der påviser en sammenhæng med visse af hjernens signalstoffer, især det der hedder serotonin.

Familiestudier har vist, at der ved OCD er en genetisk komponent. OCD er ikke direkte arvelig, men det er sandsynligt, at man kan arve en disposition for at udvikle OCD.
OCD betragtes i dag som en overvejende biologisk, hjernemæssigt bestemt sygdom, hvor familiære eller miljømæssige forhold kan spille en rolle som udløsende eller forstærkende faktorer i forhold til sygdommens forløb.

Behandling

OCD hos børn og unge behandles med psykologiske metoder, der evt. kombineres med medicinsk behandling. Selv om de nuværende behandlingsformer med medicin og psykologisk behandling ikke altid kan kurere OCD, kan de lindre symptomerne og hjælpe de fleste børn med at leve et betydeligt bedre og mindre stressfyldt liv.

Den medicinske behandling vil ofte bestå i medicinering med de såkaldte SSRI-præparater, der virker ind på hjernens optagelse af signalstoffet serotonin. Medicin har hos de fleste en god effekt på tvangssymptomerne. Efter ophør med medicin vil tvangssymptomerne dog ofte vende tilbage med samme styrke som før.

Den psykologiske behandling vil ofte foregå efter såkaldte adfærdsterapeutiske eller kognitive principper. Her fokuser man direkte på barnets problemer, og styrker barnets mulighed for at modstå tvangssymptomerne. Der gøres desuden meget ud af at understrege, at det ikke er barnets egen skyld, at tankerne f.eks. bliver ved med at kredse om at gøre sig selv eller andre fortræd, eller om at der vil ske noget forfærdeligt, hvis barnet f.eks. ikke vasker hænder 50-60 gange om dagen.

I behandlingsforløbet vil psykologen ofte sammen med barnet lave en meget detaljeret beskrivelse af tvangssymptomerne og af, hvor belastende de er. Sammen laver man derefter en plan for, hvordan tvangssymptomerne gradvist kan bekæmpes, og for hvordan barnet kan blive bedre til at udholde de tvangsfremkaldende situationer og modstå tvangshandlingerne. Ofte vil barnet efter hver samtale med psykologen få ”hjemmeopgaver” for til næste gang. Psykologen og barnet kan f.eks. i fællesskab have fundet frem til, at barnet sommetider klarer at undertrykke et bestemt vaskeritual. De kan så lave en aftale om, at barnet til næste gang viser endnu to eksempler på, at det er lykkedes at undertrykke den pågældende adfærd. Det er vigtigt, at forældrene i behandlingsforløbet samarbejder med barnet om at bekæmpe tvangstankerne og tvangshandlingerne.

Hvor kan jeg henvende mig?

OCD er en diagnose, der skal stilles af specialuddannet personale. Tror du, at du selv eller dit barn lider af OCD, kan du henvende dig til din læge eller til den psykolog, der er knyttet til barnets skole eller daginstitution, så I kan drøfte dine overvejelser. Lægen eller psykologen kan derefter henvise videre til det relevante behandlingssted.

Du kan også søge yderligere oplysninger hos OCD-foreningen, Julius Bloms Gade 17, kld. tv. 2200 Kbh. N. Tlf. 35 82 64 84. E-mail: post@ocd-foreningen.dk.

Hvor kan jeg læse mere om OCD?

På dansk findes en god bog om OCD: ”Når tanker bliver til tvang” af Per Hove Thomsen. Han har desuden skrevet flere artikler f.eks. i ” Børne og ungdomspsykiatri " og Ugeskrift for læger.

Litteraturliste

Thomsen P.H.: ”Når tanker bliver til tvang”, Hans Reitzels forlag, 1996.
Thomsen P.H.: Obsessiv-kompulsiv tilstand hos børn og unge. Epidemiologi og klinisk billede. Ugeskrift for læger 158/34 1996.
Thomsen P.H.: Obsessiv-kompulsiv tilstand hos børn og unge. Ætiologi og behandling - en litteraturgennemgang. Ugeskrift for læger 158/34 1996.
Thomsen P.H.: Obsessiv-kompulsiv tilstand. I: Lier m.fl. (red.) Børne og ungdomspsykiatri. Hans Reitzels forlag. 1999.
Thomsen P.H.: Obsessive-compulsive disorder in children and adolesscents. Clinical guidelines. European Child and Adolesscent Psychiatry 7:1-11, 1998.
March J.S. og Mulle K.: OCD in Children and Adolescents. A Cognitive-Behavioral Treatment Manual. The Guilford Press, 1998.
Rapoport L.J., Swedo S. og Leonard H. : Obsessive-Compulsive Disorder. I: Rutter; Michael (ed.): Child and Adolescent Psychiatry. Blackwell Science 1995.

Relevante emner

Børne- og ungdomspsykiatri

Angst