Hvad er væksthæmning ?

Et barns (højde)vækst er en meget følsom indikator for et barns trivsel og adskillige faktorer er betydningsfulde for væksten. Det arvelige potentiale, barnets fysiske og psykiske trivsel samt ernæringstilstanden er afgørende for, hvordan et barn vokser.
For at vurdere børns vækst bruger man vækstkurver, der er lavet ved at måle massevis af børns højder og tegne kurver ud fra disse tal. Udfra dette finder man ud af, hvor høje gennemsnittet er ved en vis alder og hvordan resten fordeler sig.

Hvem bliver vækst hæmmede ?

• Den vigtigste faktor for et barns sluthøjde og vækst er det arvelige potentiale, dvs. hvor store forældrene er.
• Det arvelige potentiale bestemmer også, hvornår et barn går i pubertet. Nogle børn, først og fremmest drenge, er små fordi deres pubertet er forsinket. Her kommer vækstspurten sent. Disse børn vil som regel have normal produktion af væksthormon, og vil derfor ikke have gavn af behandling med dette hormon.
• Ernæringen er af betydning for væksten. Dette har dog mere betydning globalt set. I Danmark er egentlig underernæring en usædvanlig årsag til væksthæmning. Forskellige sygdomme i mavetarmkanalen herunder cøliaki og kronisk tarmbetændelse, Crohns sygdom og colitis ulcerosa, giver dog ofte hæmmet vækst.
• En række forskellige hormoner styrer væksten. De vigtigste hormoner i den sammenhæng er væksthormon, skjoldbruskkirtelhormoner og kønshormoner. Insulin har også betydning for væksten.
• En markant nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen medfører væksthæmning. Børnene behøver ikke have andre symptomer på den nedsatte funktion af skjoldbruskkirtlen.
• Mangel på væksthormon medfører væksthæmning. Dette kan skyldes en sygdom eller svulst i området omkring hypofysen, hvor væksthormon dannes. Det kan også skyldes at hypofysen er beskadiget for eksempel ved at have fået strålebehandling pga. hjernesvulst. Hos nogle børn kan årsagen til væksthormonmanglen ikke direkte påvises. Børn, der mangler væksthormon, skal behandles med dette for at vokse tilfredsstillende.
• Knoglesygdomme kan medføre væksthæmning. Den mest kendte er achondroplasi (dværgvækst). Det er kendetegnet ved at barnet har forkerte kropsproportioner, idet arme og ben er for korte i forhold til kroppen. Se achondroplasi.
• Der findes en række kendte syndromer, hvor man ser tilvæksthæmning. De almindeligste er Downs syndrom (mongolisme) og Turners syndrom. Piger med Turners syndrom har en gennemsnitlig sluthøjde på 145 cm, men i dag kan man opnå en højere sluthøjde ved at behandle dem med væksthormon.
• Alvorlige sygdomme i lever, nyre, lunger og hjerte kan alle føre til nedsat vækst. Hvis barnet er alvorligt sygt kan væksten helt ophøre i en periode. Når barnet er raskt, ses ofte en øget væksthastighed, så barnet genvinder sin ”plads” på vækstkurven. Dette kaldes et ”catch-up”.
• I nogle tilfælde er det den medicin, barnet behandles med, der giver nedsat vækst, for eksempel binyrebarkhormon.

Hvilke symptomer ses ved væksthæmning ?

Symptomerne er som beskrevet ovenfor:

Svært nedsat højde. Børn der vokser under de nederste vækstkurver.
Tre til seks måneder med nedsat højdevækst, dvs. at vækstkurven ”bøjer” af.

Hvordan smitter væksthæmning ?

Det smitter ikke.

Hvordan behandles væksthæmning ?

Børn, der har mangel på væksthormon, skal behandles med dette. Behandlingen gives som daglige indsprøjtninger med en pen, der ligner den pen som sukkersyge patienter bruger. Piger med Turners syndrom bliver også behandlet med væksthormon.

Prognose

Er helt forskellig alt efter hvad den tilgrundliggende årsag til væksthæmningen er.