Agiolax

                                    

 Producent: Schering-Plough 

 

 granulat 

 

 Naturlægemiddel mod hård mave og forstoppelse. 

  

 1 måleske (5 g) indeholder: 2,6 g Loppefrø, 0,11 g Loppefrøskaller og 0,62 g Tinnevelly-sennesbælg.

Opbevares i almindelig temperatur. 

 
 

 Hvordan virker præparatet ? 

 

 Agiolax indeholder blanding af loppefrø, loppefrøskaller og sennesbælg. Præparatets afførende virkning skyldes sennesbælgens stimulerende effekt på tarmbevægelsen kombineret med kostfiberens evner til at opsuge vand, hvorved volumen af tarmindholdet øges og dets konsistens blødgøres. Alt dette har stimulerende effekt på tarmbevægelsen og til sidst øger passagehastigheden gennem tyktarmen. 

 
 

 Hvornår og hvor meget? 

 

 Agiolax anvendes som afføringsmiddel ved hård mave og forstoppelse. Midlet kan for eksempel bruges i de tilfælde hvor blød afføring er ønsket eller hvor man vil undgå kraftige bevægelser af bughulens muskulatur (efter visse operationer, ved irriteret tyktarm, hæmorider o. lign.). 

 
 

 Graviditet og amning 

 

 Kan anvendes. 

 

 Mulige bivirkninger 

 

 Fiberindholdet kan give mavesmerter, øget tarmluft og oppustet mave. Dette aftager dog efter nogle dages brug. 

 

 Bemærk !!! 

 
  •  præparatet må ikke anvendes af personer med forsnævringer i mave-tarm kanalen
  • præparatet skal indtages med rigelig væske på grund af risiko for den modsatte virkning - forstoppelse og mavesmerter 
  • større end de anbefalede doser kan være årsagen til tynd afføring og forstyrrelser i saltbalancen
  • præparatet må ikke tages daglig eller over længere tid, da sennesbælg virker vanedannende på tarmen
  • loppefrøskaller nedsætter transporttiden i tarmen, derfor kan præparatet muligvis ændre absorptionen af andre lægemidler
  • midlet må kun bruges til børn efter lægens anvisning. 
 
 

 Opbevares utilgængeligt for børn 

 
 

 Tager du andre lægemidler ? Er du i tvivl ? - spørg lægen eller en farmaceut !