Prostasan


 Producent: Bioforce Danmark A/S 

 

 kapsler 

 

 Naturlægemiddel mod vandladningsbesvær hos mænd 

 

 1 kapsel indeholder: 320 mg ekstrakt af savpalmefrugt, svarende til 2,88-3,84 g droge.

Opbevares i almindelig temperatur. 

 
 

 Hvordan virker præparatet ? 

 Præparatets virkningsmekanisme er ikke nøjagtigt kendt. Det menes, at indholdsstofferne har en vis antiandrogen effekt (hæmmende på de mandlige hormoner). Overproduktionen af de mandlige hormoner synes, at være årsagen til forstørret prostata (blærehalskirtel) hos mænd. Den forstørrede prostata presser på urinrøret og giver vandladningsbesvær. Hæmning af de mandlige hormoner holder væksten af prostata tilbage og derved mindsker trykket på urinrøret således, at urinen bedre kan passere. 

 
 

 Hvor meget og hvornår ? 

 Prostasan kan bruges ved vandladningsbesvær hos mænd med godartet let forstørret prostata, hvor lægen har udelukket andre årsager til symptomerne.


Anbefalet dosering: Voksne: 1 kapsel dagligt. Kapslerne skal synkes hele med væske. 

 
 

 Graviditet og amning 

 Anvendes ikke hos kvinder. 

 
 

 Mulige bivirkninger 

 Ingen kendte bivirkninger ved indtagelse af den anbefalede dosis. 

 
 

 Bemærk !!! 

  • midlet må kun bruges til børn efter lægens anvisning