Symbioplex


 Producent: Interpharm A/S 

 

 kapsler 

 

 Naturlægemiddel til etablering og vedligeholdelse af den naturlige, velfungerende bakterieflora i tarmen. 

 

 1 kapsel indeholder: frysetørret blanding af: 500 millioner Lactobacillus acidophilus 500 millioner Bifidobacterium animalis og 500 millioner Streptococcus thermophilus.

Opbevares på koldt sted. 

 
 

 Hvordan virker præparatet ? 

 Præparatet indeholder tre slags mælkesyreproducerende bakterier, som er en naturlig del af menneskets tarmflora. Kapslerne, der har et i mavesaften uopløseligt overtræk, opløses først i tarmene, hvor de producerer mælke- og eddikesyre. Sænkning af pH i tarmene hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen. Desuden producerer mælkesyrerbakterier også andre antibakterielle stoffer og konkurrerer om næringsstoffer. På den måde falder antallet af de sygdomsfremkaldende bakterier og den naturlig bakterieflora genoprettes. 

 
 

 Hvor meget og hvornår ? 

 Symbioplex kan bruges til forebyggelse og behandling af mild diarré i forbindelse med rejser, milde maveinfektioner samt antibiotika behandling

Anbefalet dosering: Voksne: 1-2 kapsler 3 gange dagligt. Kapslerne skal synkes hele med væske. 

 
 

 Graviditet og amning 

 Kan anvendes. 

 
 

 Mulige bivirkninger 

 Ingen kendte bivirkninger. 

 
 

 Bemærk !!! 

  • eftersom mælkesyrebakterier er følsomme over for antibiotika skal præparatet indtages 3 timer før eller efter indtagelse af antibiotika
  • midlet må kun bruges til børn efter lægens anvisning 
 
 

 Opbevares utilgængeligt for børn 

 

 Tager du andre lægemidler ? Er du i tvivl ? - spørg lægen eller en farmaceut !