Blodprop i hjertet eller hjerteinfarkt opstår i løbet af et år hos cirka 19.000 personer i Danmark. Omkring 3.000 af dem dør i de første minutter eller timer, og af dem, der bliver indlagt, dør cirka 3.500 under indlæggelsen. Men omkring 12.500 bliver udskrevet.

Sygdommen opstår hos mennesker, hvis kranspulsårer i hjertet er forkalkede, men knap halvdelen af dem har ikke tidligere mærket noget til det dårlige hjerte. De resterende har haft forhøjet blodtryk eller angina pectoris, hjertekrampe.

Hjerteinfarktet opstår ikke ved, at der kommer en blodprop flydende og sætter sig fast i en kranspulsåre. Men der sker brud i et forkalket område i årevæggen, og det får blodpladerne til at klumpe sig sammen og danne en prop, som afbryder blodpassagen gennem karret.

Derved kommer det område af hjertevæggen, som det pågældende kar forsyner, til at lide af blodmangel, så dets celler ikke får ilt. Hvis det lykkes blodet at bane sig vej inden en time, sker der ikke varige skader. Men går der længere tid, nedbrydes hjertemuskulaturen og omdannes til arvæv. Der er opstået et infarkt.

Symptomerne på blodproppen begynder oftest pludseligt og voldsomt. Der kommer intense, som regel uudholdelige, trykkende, sammenklemmende smerter bag brystbenet og hen over brystet. De kan stråle ud i armene, oftest venstre, og også ofte til hals og kæbe, eventuelt ryg og mave.

Patienten bliver angst og ofte er der ledsagesymptomer som åndenød, svedfrembrud, kvalme, opkastning og kortvarig besvimelse.

Det beskrevne sygdomsbillede er det typiske, men i 15-20 procent af tilfældene opstår hjerteinfarkt symptomfrit eller så symptomfattigt, at patienten ikke føler sig syg, og man opdager så først senere ved elektrokardiografi af anden grund eller obduktion, at der er et gammelt infarkt i hjertet.

Diagnosen akut hjerteinfarkt stilles ud fra symptomerne, elektrokardiografi og bestemmelse af blodets indhold af enzymer fra det ødelagte hjertevæv.

Det er meget vigtigt, at diagnosen stilles hurtigt, og patienten indlægges øjeblikkeligt, idet hurtig behandling i høj grad øger chancen for helbredelse. Af de patienter, som indlægges under mistanke om blodprop i hjertet, viser cirka 50 procent sig at have et akut infarkt, omkring 30 procent har kun et anfald af angina pectoris, og de resterende har en anden diagnose.

Ved indlæggelsen føres patienten straks til koronarafsnittet, hvis sygehuset har en sådan speciel hjerteafdeling, ellers til det intensive terapiafsnit. Her foretages kontinuerlig elektrokardiografi, så der straks kan gribes ind, hvis der kommer uregelmæssig hjerterytme eller hjertestop.

Patienten får morfin eller et lignende præparat som indsprøjtning, og det tager som regel hurtigt smerten og angsten.

Lider patienten af iltmangel, behandles der med ilt gennem maske eller næsekateter.

Der gives drop med et blodpropopløsende stof, og det er et af de betydeligste fremskridt, der er sket i de senere år ved behandlingen af hjerteinfarkt. Det har givet et væsentligt fald i dødeligheden.

Desuden får patienten en lille dosis af det smertestillende acetylsalicylsyre, og det skal han fortsætte med at tage resten af livet for at forebygge nye blodpropper. Medikamentet virker ved at hæmme blodpladernes sammenklæbning.

Når det indledende smerteanfald er overstået, bliver sygdomsforløbet hos mere end halvdelen af patienterne uden komplikationer. Træthed er ofte det eneste symptom, men der er altid risiko for komplikationer, især i de første døgn og ved større infarkter. Derfor er overvågningen og plejen intensiv døgnet rundt.

Før udskrivelsen får patienterne en lang række leveråd, der skal hæmme yderligere åreforkalkning og styrke hjertet. Det er bl.a. forslag til fedtfattig kost, vægttab ved overvægt, ingen rygning, passende motion og mindre stressende levevis.
 

Relevante emner

 Hjertesvigt